Udsolgt af siddepladser
Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og AaB's afsnit på 3F Tribunen er udsolgt til AaB-AC Horsens. Dermed er der kun pladser tilbage på Vesttribunen og i udebaneafsnittet.
Der er ikke længere flere siddepladser tilbage til dagens kamp mod AC Horsens kl. 12.00 på Aalborg Portland Park.
Således er både Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og 3F Tribunens afsnit for AaB-fans udsolgt.
Der er nu kun pladser tilbage på Vesttribunen og i udebaneafsnittet. I alt er der færre end 400 pladser tilbage på Vesttribunen, så skynd dig at købe billet på www.billet.aabsport.dk.
Tilhængere af AC Horsens skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten. Ligeledes gælder det, at AaB-fans ikke må købe billetter til udebaneafsnittet.
Fanzonen åbner kl. 9.30 i dag, og kl. 10.30 åbner dørene til Aalborg Portland Park.
Såfremt sæsonkortholdere er forhindret til dagens kamp og vælger at frigive sin billet, kan der løbende komme billetter til salg på de forskellige tribuner.
Ønsker du at frigive din billet, kan du læse mere her.