Outlet i AaB Shoppen på lørdag

22. juni 2023 kl. 07:45 af Rasmus Estrup

I området foran AaB Shoppen i Fanzonen vil det lørdag være muligt at finde AaB-merchandise til yderst favorable priser samt restpartier af merchandise, som normalvis er udgået af sortimentet. Herunder tidligere spillertrøjer og spillershorts.

Under hele AaB Shoppens outlet byder AaB på kaffe og vand til de fremmødte, ligesom der dagen igennem vil være konkurrencer med unikke præmier. Eksempelvis officielle AaB-kampbolde fra Select.

Vi ses til AaB Shoppens outlet på lørdag i Fanzonen på Aalborg Portland Park.

Husk også at det er muligt at få 25% rabat på AaB’s spillertøj hele juni på www.aabshoppen.dk

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens første træning

21. juni 2023 kl. 16:55 af Rasmus Estrup

22. juli sætter AaB sæsonen 2023/2024 i gang på udebane mod B.93 i første runde af NordicBet Ligaen, og i dag var AaB tilbage på Hornevej, hvor sæsonens første træningspas bestod af en række fysiske tests. 

Fra i morgen vil træningen foregå på banen. 

Se indslaget fra første træningsdag og hør fra Jakob Ahlmann, Oliver Ross og cheftræner Oscar Hiljemark. 

Tags på denne nyhed

AaB møder VfB Lübeck i Hamburg

21. juni 2023 kl. 16:17 af Brian Andersen

Dermed er den sidste brik faldet på plads for AaB’s opstart, der sammen med det foreløbige kendskab til kampprogrammet i NordicBet Ligaen har følgende udseende:

Testkamp – Fredag 30. juni kl. 13.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

Testkamp – Lørdag 7. juli kl. 13.00 – FC Midtjylland-AaB

Træningslejr – 12. – 16. juli i Hamburg, Tyskland

Testkamp – Søndag 16. juli kl. 16.00 – VfB Lübeck-AaB

NordicBet Ligaen 1. spillerunde – Lørdag 22. juli kl. 14.00 – B.93-AaB

2. runde – Lørdag 29. juli kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

3. runde – Søndag 6. august kl. 15.00 – AaB-FC Fredericia


Pokalen, første runde – 8. eller 9. august (lodtrækning 5. juli)

NordicBet Ligaen, 4. spillerunde – Fredag 11. august kl. 19.00 – FC Helsingør-AaB

5. runde – Fredag 18. august kl. 18.30 – AaB-Næstved Boldklub

6. runde – Torsdag 24. august kl. 19.00 – Hobro I.K.-AaB

7. runde – Søndag 27. august kl. 15.00 – AaB-Hillerød

8. runde – Søndag 3. september kl. 15.00 – AaB-Kolding I.F.

Evt. Pokalen, anden runde – 5., 6. eller 7. september

NordicBet Ligaen, 9. spillerunde – 15., 16. eller 17. september – Sønderjyske-AaB

10. runde – 22., 23. eller 24. september – AaB-HB Køge

11. runde – 29., 30. september eller 1. oktober – Vendsyssel F.F.-AaB

12. runde – 6., 7. eller 8. oktober – AC Horsens-AaB

13. runde – 20., 21. eller 22. oktober – AaB-B.93

14. runde – 27., 28. eller 29. oktober – Kolding I.F.-AaB

15. runde – 3., 4. eller 5. november – AaB-FC Helsingør

16. runde – 10., 11. eller 12. november – Næstved Boldklub-AaB

17. runde – 24., 25. eller 26. november – AaB-Hobro I.K.

18. runde – 1., 2. eller 3. december – HB Køge-AaB

19. runde – 23., 24. eller 25. februar 2024 – AaB-Sønderjyske

20. runde – 1., 2. eller 3. marts – FC Fredericia-AaB

21. runde – 8., 9. eller 10. marts – AaB-Vendsyssel F.F.

22. runde – 15., 16. eller 17. marts – Hillerød-AaB

23. runde – 30., 31. marts eller 1. april -

24. runde – 5., 6. eller 7. april -

25. runde – 12., 13. eller 14. april -

26. runde – 19., 20. eller 21. april -

27. runde – 26., 27. eller 28. april -

28. runde – 3., 4. eller 5. maj -

29. runde – 10., 11. eller 12. maj -

30. runde – 17., 18. eller 19. maj -

31. runde – 24., 25. eller 26. maj -

32. runde – 31. maj, 1. eller 2. juni -

De seks bedst placerede klubber i NordicBet Ligaens grundspil går efter 22 spillerunder videre til oprykningsspillet, hvor de to øverste hold efter yderligere ti spillerunder avancerer til 3F Superligaen. De seks nederst placerede klubber i NordicBet Ligaen kæmper om at undgå de to nedrykningspladser til 2. division.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

AaB introducerer billetabonnement

21. juni 2023 kl. 07:45 af Rasmus Estrup

Opbakningen til Hele Nordjyllands Hold var gennem hele den forgangne sæson uovertruffen. AaB oplevede således i den netop overståede sæson det højeste tilskuergennemsnit siden mesterskabssæsonen i 2013/2014, hvor der i den forgangne sæson var hele 8.186 tilskuere i gennemsnit til AaB’s hjemmekampe på Aalborg Portland Park. Samtidig rundede AaB tilbage i maj måned og for første gang nogensinde 4.400 sæsonkortholdere.

- Vi er utrolig ydmyge og taknemmelige for den støtte, som vi har fået på Aalborg Portland Park i den forgangne sæson. Det vil vi rigtig gerne bygge videre på, så vi står endnu stærkere i fremtiden, siger AaB’s midlertidige administrerende direktør, Jesper Dalum.

AaB har flere gange i løbet af den forgangne sæson haft udsolgte tribuneafsnit, men flere ledige pladser, når kampene er blevet fløjtet i gang. En del af forklaringen er, at ikke alle sæsonkortholdere kan komme hver gang, og derved står disse pladser tomme. Det har desværre været tilfældet til flere hjemmekampe, hvor der i den forgangne sæson har været en fremmødeprocent på cirka 65 procent blandt AaB’s sæsonkortholdere.

- Så baggrunden for at vi nu introducerer billetabonnementet er egentlig at give AaB-tilhængerne et mere fleksibelt produkt, og samtidig er det for at undgå tomme sæder til vores kampe, som kunne være solgt til anden side. Vi håber, at det kan være medvirkende til, at vi på sigt kan få endnu flere tilskuere og forhåbentligt mange flere gode oplevelser sammen på Aalborg Portland Park, tilføjer Jesper Dalum.

Erfaring fra egne samarbejdspartnere og andre danske klubber
AaB afskaffede i sommeren 2021 alle faste kort på A. Enggaard Tribunen, og samarbejdspartnere skulle i stedet tilmelde sig til kampene. En fremgangsmåde, der kan sidestilles med billetabonnementet og som har øget fremmødeprocenten betragteligt, så den blandt AaB’s samarbejdspartnere på A. Enggaard Tribunen nu er højere end 80 procent.

- Vi er meget tilfredse med den udvikling, som vi har set i forhold til fremmøde blandt vores samarbejdspartnere på A. Enggaard tribunen. De tomme pladser man ser på tribunen skyldes hovedsageligt, at tribunen først kommer i salg, når vi har udsolgt på de andre tribuner. A. Enggaard Tribunen er nemlig i udgangspunktet en VIP-tribune, hvor hverken bodforhold eller indgange er dimensioneret til et stort antal almindelige tilskuere, forklarer Jesper Dalum.

Derudover har flere andre klubber i Danmark gennem de seneste år lanceret billetabonnementet, hvilket har haft en positiv påvirkning på fremmødeprocenten hos de respektive klubber.

Hvad er et billetabonnement?
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Priserne på billetabonnementet kan ses neden for, og er et billigere alternativ til sæsonkortabonnementet. Priserne på sæsonkortabonnementet fastholdes i den kommende sæson.

Er du sæsonkortholder og ønsker at overgå til billetabonnementet, så kan du kontakte AaB på billet@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

Fem unge får chancen i preseason

20. juni 2023 kl. 15:56 af Brian Andersen

Det gælder således Gustav Dahl, Anders Noshe, Emil Nymann, Sebastian Stahlfest og Mads Bomholt, der alle har optrådt for U/19 Liga-mandskabet i den forgangne sæson.

Således tilslutter de fem spillere sig i den kommende tid Theo Sander, Sebastian Otoa og Oliver Ross, der alle er en fast del af AaB’s førsteholdstrup.

Herudover figurerer i AaB’s trup også Jakob Ahlmann, Lucas Andersen, Malthe Højholt, Nicklas Helenius, Anosike Ementa, Jeppe Pedersen, Marco Ramkilde og Marcus Hannesbo som spillere, der har spillet ungdomsfodbold i AaB.

AaB indleder i morgen træningen med en række tests og med følgende foreløbige trup:

1 Josip Posavec  10 kampe/0 mål
2 Kristoffer Pallesen  180/2
3 Jakob Ahlmann  308/8
4 Lars Kramer  37/2
5 Daniel Granli  87/3
6 Pedro Ferreira  82/4
7 Allan Sousa  33/13
9 Milan Makaric  41/11
10 Lucas Andersen  161/27
11 Tim Prica  46/6
14 Malthe Højholt  85/0
17 Nicklas Helenius  184/54
18 Louka Prip  75/20
19 Anosike Ementa  37/0
20 Kasper Jørgensen  12/0
22 Theo Sander  15/0
23 Younes Bakiz  26/7
24 Jonas Skulstad  0/0
25 Andreas Poulsen  18/1
26 Rasmus Thelander  172/10
28 Jeppe Pedersen  13/1
29 Marco Ramkilde  30/3
34 Sebastian Otoa  9/0
35 Marcus Hannesbo  32/4
38 Oliver Ross  38/3

27 Gustav Dahl  1/0
31 Anders Noshe  1/0
32 Mads Bomholt  0/0
33 Emil Nymann  0/0
36 Sebastian Stahlfest  0/0

For Kilian Ludewig gælder det, at lejeaftalen med FC Red Bull Salzburg udløber 30. juni, og at det uden dog at være endeligt afklaret ikke ligner en forlængelse med Ludewig, der i den forgangne sæson opnåede 24 officielle kampe for AaB.

AaB’s første testkamp spilles 30. juni mod Vendsyssel F.F.

Tags på denne nyhed
'