Gennem salget af sidste sæsons mintfarvede håndsrækningstrøje kan AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron donere 30.200 kr. til foreningen BHOV.
AaB’s tredjetrøje er en håndsrækningstrøje, som er en del af AaB’s faste CSR-projekt, Hele Nordjyllands Håndsrækning.
Den første håndsrækningstrøje blev lanceret i 2016, og for hver solgte håndsrækningstrøje er 100 kr. gået til et godt formål. Sidste sæsons mintfarvede håndsrækningstrøje var dedikeret foreningen BHOV - Forældre til børn med særlige behov i Aalborg kommune.
BHOV drives frivilligt af forældre til børn med særlige behov og har til formål at skabe et fællesskab for pressede familier og samtidig sikre, at foreningens familier får den hjælp og støtte, der er behov for.
I løbet af den forgangne sæson blev der solgt 302 håndsrækningstrøjer. Derfor kan AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron sammen donere i alt 30.200 kr. til foreningen BHOV - Forældre til børn med særlige behov i Aalborg kommune.
Donationen vil blive overrakt til BHOV ved førstkommende lejlighed.
I alt er der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet uddelt 1.650.302 kr. til gode formål i Nordjylland.
Håndsrækningstrøjen for sæsonen 2023/2024 vil blive offentliggjort inden længe.
Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.650.302 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.