Køb billetter til pokalkvartfinalen

2. februar 2023 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Der er i forvejen stor interesse for forårspremieren fredag 17. februar mod AGF, hvor udebaneafsnittet allerede er udsolgt, og nu er billetsalget også åbent til forårets anden hjemmekamp. 

Det er pokalkvartfinalen mod Viborg F.F., som spilles torsdag 2. marts, og du kan købe billetter til kampen her. 

Bemærk at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende. Derfor skal udefans købe billet til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. 

Husk at du også kan sikre dig en fast plads til alle hjemmekampe i det vigtige forår med et sæsonkortabonnement, der koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Køb sæsonkortabonnementet her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Otoa vil bygge på i Oliva

1. februar 2023 kl. 14:29 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaspiller på AaB Akademiet Sebastian Otoa, der har trænet en del med 3F Superligatruppen siden nytår, er med Hele Nordjyllands Hold på træningslejren i Oliva i Spanien. 

Hør den 18-årige forsvarsspiller fortælle om oplevelsen og ambitionerne med turen i dette indslag fra AaB TV. 

AaB TV: Med AaB i styrkerummet

31. januar 2023 kl. 14:41 af Rasmus Estrup

De fleste af dagene på træningslejren i Oliva byder på to træningspas, men ikke alle træningspassene foregår på banen. 

Nogle af dem foregår også i styrkerummet, der ligger lige ved siden af fodboldbanerne i Oliva, og i denne lille video fra AaB TV kan du følge med en tur i styrkerummet. 

Tags på denne nyhed

Udsolgt i udebaneafsnittet mod AGF

31. januar 2023 kl. 12:00

Forårspremieren i 3F Superligaen nærmer sig, og med næsten tre uger til AaB’s møde med AGF fredag 17. februar kl. 19.00 på Aalborg Portland Park er der flere end 7.500 fans, der har sikret sig billet til opgøret.

Udebaneafsnittet er netop udsolgt. AaB gør i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

AaB-fans kan stadig købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Poulsen ser frem til græs og sammenhold

30. januar 2023 kl. 17:45 af Rasmus Estrup

Efter en våd og kold første dag kunne Andreas Poulsen og holdkammeraterne mandag formiddag nyde at træde ind på græsbanerne i Oliva med solen i øjnene.

AaB TV talte efter træningen med venstrebacken, der glæder sig over at have byttet kunstgræs ud med naturgræs og ser frem til træningslejrens mange træningspas og sociale arrangementer, som han mener, vil styrke holdet frem mod forårssæsonen.

Se interviewet i videoen øverst.

'