Vidste du om Silkeborg I.F. og AaB?
Find skæve vinkler på AaB’s fredagskamp på udebane mod Silkeborg I.F. Vidste du, at…
- fredagens duel er 3F Superligakamp nummer 81 mellem Silkeborg I.F. og AaB? Statistikken siger 27 sejre til AaB, 25 uafgjorte og 28 nederlag samt en målscore på 112-111 set fra et nordjysk perspektiv.
- AaB har fået fire point i de to seneste udekampe i 3F Superligaen mod henholdsvis AC Horsens og FC Midtjylland? Hvis det bliver til point mod Silkeborg I.F., vil det være første gang siden oktober 2021-april 2022, at AaB får point i tre udekampe i 3F Superligaen i træk.
- Allan Sousa har scoret i AaB’s tre seneste 3F Superligakampe mod henholdsvis AC Horsens, OB og FC Midtjylland, hvilket gør ham til den spiller i 3F Superligaen, der har scoret flest mål siden afslutningen af grundspillet? Med en scoring fredag aften mod Silkeborg I.F. vil han tangere sin egen personlige rekord i 3F Superligaen, da han scorede i sine fire første kampe for Vejle Boldklub i juli 2018.
- AaB har tabt de fem seneste 3F Superligakampe mod Silkeborg I.F. med samlet 6-15? Det er dog lykkedes AaB at score i hver af de fem seneste kampe mod Silkeborg I.F.
- Silkeborg I.F. ikke har vundet i deres seneste fem 3F Superligakampe, som er endt med tre nederlag og to uafgjorte?
- Nicklas Helenius har scoret otte mål i indbyrdes 3F Superligakampe mellem AaB og Silkeborg I.F. inklusive to hattrick - ét for AaB og ét for Silkeborg I.F.? De i alt otte scoringer fordeler sig med ligeligt med fire mål for AaB og fire mål for Silkeborg I.F.
- Foruden Nicklas Helenius har også Louka Prip (2 mål), Andreas Poulsen (1) og Rasmus Thelander (1) fra den nuværende AaB-trup tidligere scoret for AaB mod fredagens modstander.
- Silkeborg I.F. ikke har holdt modstanderen fra at score i de seneste otte 3F Superligakampe på Jysk Park? I de otte kampe har modstanderen formået at score 17 mål, hvilket har givet Silkeborg I.F. fire nederlag, to uafgjorte og to sejre.
- af de 38 3F Superligakampe mellem Silkeborg I.F. og AaB afviklet i Silkeborg har seks kampe været målløse? De 32 resterende kampe har budt på 114 scoringer, eller gennemsnitligt 3,56 mål pr. kamp - ofte med nogle usædvanlige resultater såsom 5-3, 4-3, 4-2 og 4-6.
- ud af de 80 tidligere 3F Superligakampe mod Silkeborg I.F. har AaB scoret først i 36 tilfælde, hvilket har resulteret i 21 sejre, 11 uafgjorte og kun fire nederlag? Omvendt har Silkeborg I.F. scoret kampens første mål i 34 tilfælde, hvilket har givet AaB seks sejre, fire uafgjorte og 24 nederlag.
- AaB har spillet ikke færre end 10 3F Superligakampe på datoen 21. april, hvoraf halvdelen har været på udebane? Ingen af de fem foreløbige udekampe er blevet tabt, da AaB har hentet to sejre og spillet uafgjort i de tre andre.
- Rasmus Thelander er eneste spiller fra de to trupper, der er i karantæne til kampen.
- Peter Kjærsgaard dømmer sin 33. 3F Superligakamp med deltagelse af AaB, men det bliver hans første 3F Superligakamp mellem Silkeborg I.F. og AaB? I de foregående 32 opgør med AaB som deltager har Peter Kjærsgaard dømt blot fire straffespark og foretaget en udvisning.
(Kilde: danskfodbold.com, Opta og aabsport.dk)