Alle siddepladser er udsolgt

11. september 2022 kl. 10:23 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park bliver fyldt godt op til dagens 3F Superligakamp mod Lyngby Boldklub. Alle siddepladser er nu udsolgt til opgøret, og der er færre end 1.000 pladser tilbage på Vesttribunen. Skal du have en af de pladser, kan du købe billet på www.billet.aabsport.dk.

Kampstart i dag er kl. 14.00, og fanzonen åbner med en masse aktiviteter allerede kl. 11.30. Dørene til Aalborg Portland Park åbner en time senere. 

Er du sæsonkortholder, men forhindret i at komme til dagens 3F Superligaopgør, kan du frigive din plads på www.billet.aabsport.dk. Læs mere om, hvordan du gør her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: To 4-0-sejre over Lyngby Boldklub

11. september 2022 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

I dag kl. 14.00 tager AaB imod Lyngby Boldklub, når AaB samtidig holder Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, og du kan købe billet til opgøret på www.billet.aabsport.dk. 

Inden dagens duel i 3F Superligaen kan du i dette tilbageblik få et gensyn med vores to seneste kampe mod netop Lyngby Boldklub. Begge opgør blev vundet med 4-0 efter scoringer af blandt andre Lucas Andersen, Milan Makaric og Iver Fossum.

Fanzonen åbner allerede kl. 11.30 i dag, og dørene til Aalborg Portland Park åbnes kl. 12.30. Kampstart er kl. 14.00. 

I fanzonen er der masser af aktiviteter som fodbolddart, Goal Station, AaB-hoppeborg, sparkestation og ansigtsmaling. 

Tags på denne nyhed

U/16-landsholdsdebut til Bertil Grønkjær

11. september 2022 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

Lørdag var der U/16-landsholdsdebut til Bertil Grønkjær, der er målmand på AaB Akademiets U/17 Ligahold. 

Det danske U/16-landshold spillede i går sin anden venskabskamp mod Skotland på holdets tur til Spanien, og Bertil Grønkjær vogtede buret i hele kampen, der blev tabt med 1-0. 

Efter en målløs første halvleg scorede Skotland sejrsmålet i 66. minut. 

Næste landsholdssamling for U/16-landsholdet er i oktober, hvor der venter kampe mod Belgien, Tyrkiet og Portgual. 

Tags på denne nyhed

AaB jagter ny sejr

10. september 2022 kl. 13:42 af Brian Andersen

I sidste weekend blev det til fuld gevinst i udekampen mod FC Midtjylland, ligesom den seneste hjemmekamp mod Brøndby I.F. gav tre point.

Efter lørdagens træningspas har AaB-cheftræner Lars Friis udtaget følgende 20 navne:

1 Josip Posavec, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 6 Pedro Ferreira, 7 Allan Sousa, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 21 Lars Kramer, 22 Theo Sander, 23 Younes Bakiz, 25 Andreas Poulsen, 28 Jeppe Pedersen, 31 Anders Noshe, 32 Kilian Ludewig, 34 Sebastian Otoa og 38 Oliver Ross.

Daniel Granli og Kasper Høgh er ukampdygtige.

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2022 går ubeskåret til Safe House – Aalborg, som efter efterårets første fire hjemmekampe allerede er sikret en donation på 60.722 kr.

Der er kickoff kl. 14.00. Fanzonen åbner kl. 11.30 og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 12.30. Køb i forsalg billet til dysten mod Lyngby Boldklub her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Safe House modtager Hele Nordjyllands Håndsrækning

10. september 2022 kl. 09:52 af Rasmus Estrup

Hvert halvår donerer AaB og hovedpartner Arbejdernes Landsbank to kr. pr. fremmødt tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til et godt nordjysk formål gennem AaB's pris Hele Nordjyllands Håndsrækning. 

AaB's fans har gennem en afstemning valgt, at modtageren for efteråret 2022 er Safe House - Aalborg. 

Safe House - Aalborg er en ny, frivillig forening, der åbnede deres lokale for enden af Jomfru Ane Gade i maj med det formål at øge trygheden for alle, der færdes i det aalborgensiske natteliv. I dette indslag fra AaB TV kan du høre mere om Safe House - Aalborg, der har åbent hver fredag og lørdag fra kl. 23.00 til kl. 07.00. 

Hele Nordjyllands Håndsrækning blev oprettet i 2015 med én kr. pr. tilskuer, og fra 2017 til og med foråret 2022 støttede Spar Nord Fonden op om prisen, hvorigennem der indtil videre er doneret flere end 1,3 millioner kroner samlet set.

Arbejdernes Landsbank er fra i sommer overtaget Spar Nord Fondens rolle i Hele Nordjyllands Håndsrækning, og indtil videre er Safe House - Aalborg allerede sikret en donation på minimum 60.722 kr. efter de første fire hjemmekampe. 

Det samlede beløb med to kr. pr. tilskuer til efterårets 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park vil blive doneret, når efterårssæsonen er færdigspillet.  

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning: 
Carpe Diem - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Idræt for Sindet Hjørring - velgørenhedstrøje 2021 - Endnu ikke afsluttet 
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel  velgørenhedstrøje 2020  40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Gestus Nord  velgørenhedstrøje 2019  41.400 (100 kr. pr. solgt trøje) 
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland  efterår 2019  112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Skyggebørn  forår 2019  83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS  velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Ønskeland  efterår 2018  108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Foreningen Grønlandske Børn  forår 2018  85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Børn i sorg  Sorggrupperne i Aars  efterår 2017  109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Veteran Oasen  velgørenhedstrøje 2017  90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Kildehuset Fountainhouse  forår 2017  31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Broen Aalborg  efterår 2016  69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Hjerterummet og Cykel20  forår 2016  57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
The Back To Life Project  efterår 2015  66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Headspace Aalborg  forår 2015  54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 

Pr. 30. juni 2022 er der i alt uddelt 1.316.136 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tags på denne nyhed
'