Ændring af åbningstid i morgen

21. november 2022 kl. 14:11 af Rasmus Estrup

Normalt er åbningstiderne for AaB’s kundeservice på Hornevej og på telefonen fra kl. 13.00 til 15.00 fra mandag til torsdag samt kl. 10.00 til 12.00 om fredagen. Men i morgen, tirsdag 22. november, vil kundeservice i stedet være åben fra kl. 10.00 til kl. 12.00.

Fra onsdag er åbningstiderne som sædvanligt fra kl. 13.00 til 15.00 mandag til torsdag, samt fra kl. 10.00 til 12.00 om fredagen. 

AaB’s kundeservice kan tilgås i administrationsbygningen på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst eller på telefon 96 35 59 00.

Tags på denne nyhed

Julehygge med AaB og Arbejdernes Landsbank

21. november 2022 kl. 10:25 af Rasmus Estrup

Torsdag 1. december kan du skyde julemåneden godt i gang med et hyggeligt julearrangement i Arbejdernes Landsbanks filial i Vingårdsgade i Aalborg.

Her inviterer AaB og klubbens hovedpartner Arbejdernes Landsbank til julehygge, hvor der serveres æbleskiver og gløgg.

De 100 første børn, som kommer ifølge med en voksen, får en gratis chokoladejulekalender, og der vil desuden være rig mulighed for at møde og få autografer af nogle AaB-spillere.

Theodor kigger også forbi og ønsker glædelig jul, og på dagen er der en konkurrence om billetter til årets første hjemmekamp i 2023 mod AGF.

Vi glæder os til at se jer hos Arbejdernes Landsbank, Vingårdsgade 9, 9000 Aalborg torsdag 1. december fra kl. 16.00 til 18.00. 

Tags på denne nyhed

Akademiweekend med sejr og pointdeling

21. november 2022 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

U/17 Ligaen: AaB-Randers Freja 1-1 (3-5 str.)
Mens U/19 Ligaholdet spillede årets sidste kamp i forrige weekend, afsluttede U/17 Ligaholdet sin efterårssæson i lørdags, da Randers Freja FC gæstede Hornevej.

Og det var gæsterne der fik den bedste åbning på kampen med en scoring efter blot 30 sekunder på et indlæg.

AaB kom dog hurtigt tilbage i opgøret, da et godt angreb førte til en udligning af Malthe Holt Nielsen efter oplæg fra Emil Borup i opgørets niende minut.

AaB dominerede herefter kampen og skabte flere gode muligheder, mens Randers Freja FC blev holdt fra oplagte chancer.

Desværre udmøntede det gode AaB-spil ikke i flere scoringer, og derfor stod der 1-1 på tavlen efter 90 minutter.

Dermed skulle kampen ud i en straffesparkskonkurrence, som Randers Freja FC vandt 4-2. Randers-holdet tog således to point fra kampen, mens AaB måtte tage til takke med et point.

- Det var vores bedste kamp i sæsonen, og det er opløftende, at vi har præsteret godt i vores seneste tre kampe inden vinterpausen, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen.

- Efter en frygtelig start holdt vi Randers væk fra chancer, og vi skabte selv muligheder nok til at vinde kampen. Så det var en flot kamp langt hen ad vejen, og det eneste, vi kan være utilfredse med, er, at vi ikke er skarpe nok i de afgørende situationer. Resten lover godt for foråret, hvis vi kan levere samme indsats, siger Theis Larsen.

AaB’s U/17 Ligahold går på vinterpause på en 12. plads med seks point efter 13 kampe og tager hul på forårssæsonen 25. februar på hjemmebane mod Silkeborg I.F.

U/15 Ligaen: AaB-Randers Freja FC 2-1
AaB’s U/15 Ligahold var også i kamp på Hornevej lørdag eftermiddag mod Randers Freja FC. Og her blev det til en nordjysk sejr.

Alvar August Jensen gjorde det til 1-0 for AaB-mandskabet efter otte minutter, da han udnyttede en assist fra Arif Loki, og 17 minutter inde i kampen blev føringen fordoblet.

Denne gang var det Jimmy Bihame Rukara, der assisterede Christian Eriksen, som altså gjorde det til 2-0 til AaB. En stilling, der også holdt resten af halvlegen.

Ti minutter efter pausen fik Randers Freja FC reduceret til slutresultatet 2-1. 

AaB’s U/15 Ligahold har fortsat en kamp tilbage i efterårssæsonen. Den venter på lørdag på udebane mod AC Horsens kl. 13.00.

Inden da indtager AaB sjettepladsen i U/15 Ligaen med 19 point efter 12 kampe.

Tags på denne nyhed

I morgen skydes Black Week i gang for alle

20. november 2022 kl. 18:35 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen varmer op til de helt store Black Friday-tilbud med Black Week. I går morges kl. 8.00 åbnede Black Week for medlemmer af AaB Shoppen+, og i morgen kl. 8.00 bliver Black Week-tilbuddene tilgængelige for alle. 

Til Black Week kan du blandt andet spare op til 75 procent på noget af sidste sæsons rejsetøj, træningstøj og indløbstøj fra Macron. 

Derudover er der også store rabatter at hente på hele 1885-kollektionen. Alle tilbuddene gælder så længe lager haves. 

Torsdag 24. november kl. 19.59 skyder AaB Shoppen de helst store Black Friday-tilbud ud til medlemmer af AaB Shoppen+. Du kan gratis blive medlem her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Ramkilde fortsætter i AaB

20. november 2022 kl. 10:55 af Rasmus Estrup

Marco Ramkilde, der kom til AaB fra Aalborg KFUM som U/11-spiller, har nu indgået en treårig aftale med Hele Nordjyllands Hold, hvor han har været på en korttidskontrakt siden sidst i september. 

I dette indslag fra AaB TV fortæller den 24-årige angriber blandt andet om vejen til forlængelsen, om at score sine to første mål for AaB og om det arbejde, der ligger forud for den resterende del af sæsonen. 

Tags på denne nyhed
'