AaB Fanshop er åben i dag fra kl. 14.00-17.30

23. november 2022 kl. 07:50 af Rasmus Estrup

I eftermiddag kan du igen kigge forbi AaB Fanshop, som er åben fra kl. 14.00 til 17.30. AaB Fanshop ligger i foyeren til Aalborg Portland Park, og frem mod juleaften er butikken åben hver onsdag fra kl. 14.00 til 17.30, så der er gode muligheder for at købe de helt rigtige AaB-julegaver. 

I AaB Fanshop kan du naturligvis også prøve spillertrøjer, julesweatere osv., så du er sikker på, at du får købt den rette størrelse eller får skrevet de korrekte størrelser på din juleønskeseddel. 

Sidste åbningsdag i AaB Fanshop inden jul er onsdag 21. december.

Du kan også altid handle online på www.aabshoppen.dk.

Tags på denne nyhed

Sander og U/18-landsholdet tabte til Japan

22. november 2022 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

AaB-målmand Theo Sander stod mellem stængerne i første halvleg, da U/18-landsholdet i går tabte 2-0 til Japan i den tredje og sidste kamp ved miniturneringen i Kroatien. 

Theo Sander holdt buret rent indtil pausen, hvor han blev skiftet ud, og måltavlen skrev 0-0 indtil en times spil, hvor japanerne nettede første gang, og kampens sidste scoring blev sat ind efter 72 minutter. 

Theo Sander har nu optrådt 15 gange for de danske ungdomslandshold.

Tags på denne nyhed

Træningslejr og testkampe

21. november 2022 kl. 16:28 af Brian Andersen

Med medbragt individuelt træningsprogram holder AaB’s Superligatrup ferie fra 5. december og er tilbage på træningsbanen 4. januar.

Tre testkampe afvikles på dansk grund, før AaB rejser til Malta på træningslejr. Her venter to testkampe.

Efter tilbagekomsten til Danmark er Vendsyssel F.F. modstanderen i den sidste testkamp, inden forårspremieren i 3F Superligaen mod AGF.

Det foreløbige program for AaB efter nytår er som følger:

Træningsstart – Onsdag 4. januar

Testkamp – Fredag 13. januar kl. 13.00 – AaB-FC Fredericia

Testkamp – Fredag 20. januar kl. 13.00 – AC Horsens-AaB

Testkamp – Torsdag 26. januar kl. 12.00 – Viborg F.F.-AaB

Træningslejr, Malta – Lørdag 28. januar-Tirsdag 7. februar – inklusive to testkampe mod endnu unavngivne modstandere

Testkamp – Lørdag 11. februar kl. ??.?? – Vendsyssel F.F.-AaB

3F Superligaen, 18. spillerunde – Fredag 17. februar kl. 19.00 – AaB-AGF

19. runde – Søndag 26. februar kl. 16.00 – FC København-AaB

Pokalen, 1. kvartfinale – 28. februar, 1. eller 2. marts – AaB-Viborg F.F.

3F Superligaen, 20. runde – Mandag 6. marts kl. 19.00 – AaB-FC Midtjylland

21. runde – Fredag 10. marts kl. 19.00 – OB-AaB

22. runde – Søndag 19. marts kl. 15.00 – AaB-Randers FC

23. runde – 31. marts, 1., 2. eller 3. april

Pokalen, 2. kvartfinale – 6. eller 7. april

24. runde – 8., 9. 10. eller 11. april

25. runde – 14., 15., 16. eller 17. april

26. runde – 21., 22., 23. eller 24. april

27. runde – 28., 29. 30. april eller 1. maj

28. runde – 5., 6., 7. eller 8. maj

29. runde – 12., 13., 14. eller 15. maj

30. runde – 19., 20., 21. eller 22. maj

31. runde – 26., 27., 28. eller 29. maj

32. runde – 2., 3. 4. eller 5. juni

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Ændring af åbningstid i morgen

21. november 2022 kl. 14:11 af Rasmus Estrup

Normalt er åbningstiderne for AaB’s kundeservice på Hornevej og på telefonen fra kl. 13.00 til 15.00 fra mandag til torsdag samt kl. 10.00 til 12.00 om fredagen. Men i morgen, tirsdag 22. november, vil kundeservice i stedet være åben fra kl. 10.00 til kl. 12.00.

Fra onsdag er åbningstiderne som sædvanligt fra kl. 13.00 til 15.00 mandag til torsdag, samt fra kl. 10.00 til 12.00 om fredagen. 

AaB’s kundeservice kan tilgås i administrationsbygningen på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst eller på telefon 96 35 59 00.

Tags på denne nyhed

Julehygge med AaB og Arbejdernes Landsbank

21. november 2022 kl. 10:25 af Rasmus Estrup

Torsdag 1. december kan du skyde julemåneden godt i gang med et hyggeligt julearrangement i Arbejdernes Landsbanks filial i Vingårdsgade i Aalborg.

Her inviterer AaB og klubbens hovedpartner Arbejdernes Landsbank til julehygge, hvor der serveres æbleskiver og gløgg.

De 100 første børn, som kommer ifølge med en voksen, får en gratis chokoladejulekalender, og der vil desuden være rig mulighed for at møde og få autografer af nogle AaB-spillere.

Theodor kigger også forbi og ønsker glædelig jul, og på dagen er der en konkurrence om billetter til årets første hjemmekamp i 2023 mod AGF.

Vi glæder os til at se jer hos Arbejdernes Landsbank, Vingårdsgade 9, 9000 Aalborg torsdag 1. december fra kl. 16.00 til 18.00. 

Tags på denne nyhed
'