Ross fik fuld spilletid i U/21-landskamp mod Belgien
Mathias Ross spillede hele kampen, da det danske U/21-landshold i går aftes spillede 1-1 mod Belgien i EM-kvalifikationen.
Mathias Ross startede inde for U/21-landsholdet, der i går spillede EM-kvalifikationskamp mod Belgien.
AaB-forsvarsspileren modtog et gult kort midt i første halvleg, og i 37. minut bragte danskerne sig foran med 1-0 på en frisparksscoring af Gustav Isaksen.
Belgien udlignede til 1-1 otte minutter efter pausen ved Lois Openda, og 1-1 blev også slutresultatet. Et resultat, der sikrer belgierne avancement til EM-slutrunden med 19 point efter syv kampe.
Danmark indtager andenpladsen i kvalifikationspuljen med 10 point efter fem kampe, og danskernes tre resterende puljekampe i kvalifikationen spilles i juni.
Kampen i går var Mathias Ross' anden U/21-landskamp og 32. ungdomslandskamp i alt.