AaB TV: Fem AaB-mål mod Vejle Boldklub

6. marts 2022 kl. 08:28 af Rasmus Estrup

I dette tilbageblik kan du se blandt andet se Jakob Ahlmanns forrygende langskudsmål samt fire andre AaB-scoringer mod Vejle Boldklub i 2021.

Foruden perlen af Jakob Ahlmann, er der også mål af Rufo, Iver Fossum og to scoringer af Tom van Weert. 

Dagens kamp mod Vejle Boldklub fløjtes i gang kl. 16.00. Køb billet til kampen her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 15.00. 

Fanzonen åbner allerede kl. 13.30. 

Tags på denne nyhed

AaB-truppen mod Vejle Boldklub

5. marts 2022 kl. 16:27 af Brian Andersen

En sejr over Vejle Boldklub vil sikre AaB en plads i sæsonens mesterskabsspil; AaB er efter 19 spillerunder placeret på en femteplads i 3F Superligaen.

Efter lørdagens træningspas har fungerende AaB-cheftræner Oscar Hiljemark udtaget følgende 18 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 31 Anders Noshe, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Rufo og Pedro Ferreira er ude med henholdsvis en knæskade og en muskelskade, mens Lucas Andersen er tilbage i træning, men endnu ikke er kampdygtig.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets første hjemmekamp indtil videre er sikret en donation på 14.284 kr.

Flere end 8.500 billetter er indtil videre ude til søndagens opgør – køb sæsonkortabonnement eller billet til dysten mod Vejle Boldklub her.

Der er kickoff på Aalborg Portland Park kl. 16.00. Fanzonen åbner kl. 13.30 – billethusene kl. 15.00.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Vejle Boldklub…

4. marts 2022 kl. 14:08 af Brian Andersen

- at skulle AaB vinde søndagens kamp mod Vejle Boldklub, er AaB sikret en plads i Top 6 og dermed deltagelse i mesterskabsspillet.

- at 35 gange er AaB tørnet sammen med Vejle Boldklub i 3F Superligaen, og at AaB har vundet 21 af gangene. Ti kampe er endt uafgjort og fire gange har Vejle Boldklub sejret. Målscoren er 71-37.

- at klubberne senest mødte hinanden 16. august 2021, hvor Iver Fossums scoring sørgede for en 1-0 sejr til AaB på Vejle Stadion.

- at seneste indbyrdes duel i Aalborg forekom 19. maj 2021, hvor et selvmål og et sejrsmål af Tom van Weert bidrog til 2-1 resultatet i AaB’s favør.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Iver Fossum (1 mål) også Rufo (1), Jakob Ahlmann (1) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Vejle Boldklub.

- at AaB har scoret minimum et mål i deres seneste otte hjemmekampe i 3F Superligaen. Der er dog et stykke op til AaB’s klubrekord i 3F Superligaen på 21 hjemmekampe i træk med scoring.

- at AaB har tabt sine seneste to hjemmekampe i 3F Superligaen, og at skulle det ende med en Vejle-sejr på søndag, er det første gang side juni 2020, at AaB taber tre hjemmekampe i træk.

- at AaB har mødt Vejle Boldklub 18 gange på hjemmebane i 3F Superligaen, og at her har AaB et godt tag på vejlenserne, for AaB har vundet 13 af kampene. Fire kampe er sluttet uden vinder, og blot en enkelt gang har Vejle Boldklub vundet i Aalborg,

- at ud af de 35 tidligere 3F Superligakampe mod Vejle Boldklub har AaB scoret først i 22 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, fire uafgjorte og et enkelt nederlag. Omvendt har Vejle Boldklub scoret kampens første mål i 12 tilfælde, hvilket har givet AaB fire sejre, fem uafgjorte og tre nederlag.

- at AaB har holdt nullet i syv 3F Superligakampe i denne sæson, mens Vejle Boldklub blot er noteret for et enkelt clean sheet.

- at AaB har scoret 30 mål i denne 3F Superligasæson – og at de 30 scoringer er fordelt på hele 11 spillere. AaBs tre farligste spillere er noteret for lidt flere end halvdelen af de 30 træffere; Louka Prip (7), Iver Fossum (6) og Milan Makaric (4).

- at tre gange tidligere har AaB mødt Vejle Boldklub i 3F Superligaen i marts måned, og at alle tre kampe har budt på to scoringer. To af kampene sluttede 1-1, mens AaB i 2021 vandt med 2-0.

- at det er Sandi Putros, som skal dømme søndagens duel, hvilket i øvrigt er identisk med Putros’ 3F Superligakamp nummer 100. Sandi Putros har 14 gange tidligere dømt AaB, hvilket har resulteret i otte AaB-sejre, tre uafgjorte og tre nederlag.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets første hjemmekamp indtil videre er sikret en donation på 14.284 kr. Køb i forsalg billet til søndagens opgør mod Vejle Boldklub her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i februar

4. marts 2022 kl. 09:14 af Rasmus Estrup

Årets første AaB-scoring stod Daniel Granli for, da han brød kæderne og efter samspil med Malthe Højholt og Louka Prip sparkede AaB foran med 1-0 på udebane mod FC Midtjylland. 

Scoringen blev i første omgang kåret til rundens mål i 3F Superligaen, og nu har AaB's fans også udvalgt målet til AaB's månedens mål i februar. 

Således fik Daniel Granlis første fuldtræffer i AaB-trøjen 74 procent af stemmerne, mens Kasper Høghs ekvilibristiske reduceringsmål mod Silkeborg I.F. kom på andenpladsen med 22 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Jacob Rinnes kampbrugte og signerede målmandstøje fra forrige sæson samt en kampbrugt 3F Superligafodbold. 

Vinderen af præmien blev Asger, som kontaktes direkte på mail. 

Tags på denne nyhed

Tag gratis med bussen og kom i fanzonen på søndag

3. marts 2022 kl. 12:48 af Rasmus Estrup

Kampinfo
Spillerunde: 20
Spilledato: Søndag 6. marts 2022
Kick-off: Kl. 16.00
Dørene åbner: Kl. 15.00
Fanzonen åbner kl. 13.30
Dommer: Sandi Putros

Flere end 8.000 har billet - Complea Tribunen og 3F Tribunen nærmer sig udsolgt
Der er flere end 8.000 fans, der har billet til søndagskampen mod Vejle Boldklub.

Der resterer således kun 200 pladser på henholdsvis Complea Tribunen og 3F Tribunen. Derfor er der nu frigivet pladser til A. Enggaard Tribunen. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

Du kan også købe billet i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 15.00 på søndag. 

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Gratis buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til kampen kan på kampdage køre gratis med busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.

Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus. 

Fanzonen åbner kl. 13.30
På søndag åbner fanzonen kl. 13.30, hvor der frem mod kl. 15.15 blandt andet vil være livemusik samt interview på scenen.

Goal Station er også til stede i fanzonen med en Goal Station Focus 360, som man har mulighed for at prøve kræfter med den, ligesom man også kan gøre brug af en sparkestation og en AaB-hoppeborg.

Derudover er det som sædvanlig muligt at købe drikkervarer, lækker mad fra Bogø Sandwich og merchandise fra AaB Shoppens bod. 

Theodor kigger også forbi fanzonen kl. 14.30 på søndag. 

Indløbsbørn fra Nibe Boldklub og Bangsbo Freja
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med spillere fra AaB's partnerklubber Nibe Boldklub og Bangsbo Freja.

De to partnerklubber deltager også i pausekonkurrencen på Aalborg Portland Park. 

Classic-øl hanerne på Aalborg Portland Park
Det er nu muligt også at købe classic-øl fra Royal Unibrew inde på tribunerne på Aalborg Portland Park.

En classic koster 45 kr., og køber man en kuffert med minimum en classic i, er prisen for kufferten 230 kr.

Det er selvfølgelig også fortsat muligt at købe en pilsner til 40 kr.

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge udenfor stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 15.00
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag en time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.

Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBVB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej. 

Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten. Altså skal man stå af ved Peder Skrams  

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed
'