
3F Tribunen er udsolgt til AaB-Brøndby I.F.
Til søndagskampen mod Brøndby I.F. er 3F Tribunen nu helt udsolgt, mens der på Complea Tribunen resterer færre end 70 siddepladser.
Flere end 10.600 har sikret sig billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod Brøndby I.F., og 3F Tribunen er nu helt udsolgt.
Dermed er det kun muligt at købe billetter til Vesttribunen og Complea Tribunen. På Complea Tribunen er der også rift om billetterne, og der er således færre end 70 ledige sæder tilbage.
Udebaneafsnittet på 3F Tribunen er ligeledes udsolgt, og AaB gør atter opmærksom på, at tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.
Kampen mod Brøndby I.F. spilles søndag kl. 14.30. Dørene åbner to timer før kickoff, og fanzonen åbner allerede kl. 11.30.