
Vidste du om AaB og FC Midtjylland…
Skæve vinkler på søndag aftens 3F Superligaduel på Aalborg Portland Park. Vidste du således…
- at AaB har mødt FC Midtjylland 65 gange i 3F Superligaen. Statistikken siger 24 sejre til AaB, ni uafgjorte og 32 nederlag samt en målscore på 76-93.
- at 36 gange har AaB mødt FC Midtjylland på hjemmebane i 3F Superligaen, AaB har vundet 16 gange, seks kampe er endt uden vinder og 14 kampe er endt med vestjysk sejr. Målscoren er her 44-42 i AaB’s favør.
- at AaB har tabt sine seneste fire hjemmekampe i træk mod FC Midtjylland i 3F Superligaen – og at AaB i alle fire nederlag er gået målløse fra banen.
- at seneste hjemmesejr mod FC Midtjylland således er dateret 20. juli 2018, hvor det sluttede 2-1 til AaB efter scoringer af Rasmus Thellufsen og Jannik Pohl.
- at på hjemmebane har AaB mødt FC Midtjylland fire gange i maj måned og hentet ti ud af 12 muligt point i de fire kampe.
- at fra den nuværende trup har Kasper Kusk (3 mål), Kasper Høgh (1) og Daniel Granli tidliger været på måltavlen for AaB i et 3F Superligaopgør mod FC Midtjylland.
- at AaB har tabt tre 3F Superligakampe i træk – og at ender det med endnu et nederlag på søndag, vil det tangere AaB’s klubrekord i 3F Superligaen på fire nederlag i træk.
- at 14 gange i denne 3F Superligasæson er AaB kommet foran 1-0. Ti af kampene er vundet, tre endt uafgjort og blot en kamp er tabt.
- at både AaB og FC Midtjylland er noteret for 11 clean sheets i denne 3F Superligasæson.
- at AaB senest var i aktion på datoen 8. maj, da det i 2016 blev til en 2-0 sejr på udebane mod Viborg F.F. efter scoringer af Kasper Risgård og Nicolaj Thomsen.
- at dommer søndag aften er Peter Kjærsgaard, der 27 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen med syv sejre, otte uafgjorte og 12 nederlag som udfald.
- at Peter Kjærsgaard tre gange tidligere har dømt AaB mod FC Midtjylland i 3F Superligaen; alle tre gange i Aalborg, men AaB har kun fået et point efter 1-1 i 2013 (Anders K. Jacobsen), mens det i 2017 og 2020 endte med nederlag på henholdsvis 0-1 og 0-2.
- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 102.116 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod FC Midtjylland her.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).