AaB TV: Stem på sæsonens mål

2. juni 2022 kl. 12:20 af Rasmus Estrup

AaB scorede i sæsonen 66 mål, og nu skal sæsonens mål for 2021/2022-sæsonen kåres.

Med i afstemningen er de ni kandidater, som AaB-fansene har kåret til månedens mål igennem sæsonen.

Dermed er der fem scoringer af Louka Prip samt mål af Mathias Ross, Kasper Kusk, Daniel Granli og Iver Fossum.

Kandidaterne er:
1: Louka Prip, FC København-AaB 0-1, 18. juli 2021
2: Iver Fossum, AaB-FC Nordsjælland 2-1, 27. august 2021
3: Louka Prip, Brøndby I.F.-AaB 0-1, 26. september 2021
4: Louka Prip, FC Midtjylland-AaB 1-1, 28. oktober 2021
5: Louka Prip, SønderjyskE-AaB 1-3, 22. november 2021
6: Daniel Granli, FC Midtjylland-AaB 0-1, 20. februar 2022
7: Kasper Kusk, OB-AaB 2-3, 14. marts 2022
8: Louka Prip, AaB-Randers FC 1-0, 8. april 2022
9: Mathias Ross, AaB-Viborg F.F. 1-0, 29. maj 2022

Se alle målene og stem på din favorit her.

Alle der afgiver en stemme er med i lodtrækningen om Louka Prips kampbrugte håndsrækningstrøje fra denne sæson.

Afstemningen løber frem til søndag morgen kl. 8.00.

Tags på denne nyhed

AaB benytter ikke Thórarinsson-option

2. juni 2022 kl. 09:06 af Brian Andersen

Islændingen med stor erfaring fra 12 A-landskampe, næsten 200 kampe i svensk og norsk fodbold hos henholdsvis IFK Norrköbing, Rosenborg BK og Sarpsborg 08 FF samt 36 optrædener for FC Nordsjælland i perioden 2014-2016, kom til AaB efter et ophold i Major League Soccer i USA, hvor han i december 2021 kunne fejre mesterskabet med New York City FC efter 49 kampe, to mål og fem assists for den amerikanske klub. 

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Gudmundur har egentlig gjort en god figur, når han har spillet, men han har været uheldig med skader og ikke fået et kontinuerligt forløb, hvorfor vi set i et samlet billede ikke har ønsket at aktivere optionen for en forlængelse.

- Der er dog ingen tvivl om, at Gudmundur er en dygtig spiller med mange kvaliteter, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Inge André Olsen.

Gudmundur Thórarinsson opnåede seks officielle kampe i AaB-trøjen.

AaB TV: Lars Kramer er ny AaB-spiller

1. juni 2022 kl. 15:32 af Rasmus Estrup

AaB har på en fri transfer hentet 22-årige Lars Kramer, der de seneste tre sæsoner har spillet for Viborg F.F. 

Forsvarsspilleren, der har fået sin fodboldopvækst på Ajax Amsterdams akademi, har indgået en treårig aftale med AaB. 

I videoen øverst kan du se AaB TV's første interview med den 192 cm høje hollænder. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i maj

1. juni 2022 kl. 11:44 af Rasmus Estrup

Da Mathias Ross headede et indkast fra Anders Hagelskjær i nettet i Europa Playoffkampen mod Viborg F.F. scorede han samtidig månedens mål i maj. 

Det har AaB's fans vurderet efter en tæt afstemning, hvor blot tre stemmer adskilte Mathias Ross' hovedstødsmål fra Louka Prips 1-1-scoring på udebane mod Silkeborg I.F., som kom på andenpladsen. Tredjepladsen gik til Iver Fossums mål mod FC Midtjylland. 

AaB takker alle der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Jacob Rinnes kampbrugte og signerede fodboldstøvler. Vinderen af lodtrækningen blev Camilla, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Gense månedens mål i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB henter Kramer

1. juni 2022 kl. 08:30 af Brian Andersen

Udover sit forudseende forsvarsspil har 22-årige Lars Kramer i 88 officielle kampe for Viborg F.F. bidraget med syv scoringer.

Inden kursen blev sat mod Danmark blev det til en enkelt optræden for FC Groningens bedste mandskab, ligesom Lars Kramer i hele seks år fra 2010 til 2016 var den del af Ajax Amsterdams akademi.

Ydermere tæller CV’et seks U/20-landskampe for Holland.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi har over en længere periode bemærket Lars Kramers gode præstationer og udvikling i Viborg F.F., og vi er glade for, at Lars har fundet det attraktivt at tilslutte sig vores klub.

- Forsvarsmæssigt er Lars nærkampsstærk, hovedspilsstærk og dygtig til at læse spillet, og offensivt har han kompetencer både i det opbyggende spil og som en trussel på standardsituationer, ligesom vi hans unge alder til trods også ser lederegenskaber i ham, fortæller Inge André Olsen.

192 centimeter høje Lars Kramer, der foreløbig har indgået en aftale med AaB indtil 30. juni 2025, glæder sig til sin nye udfordring:

- Jeg er meget glad for at indgå en kontrakt med AaB. Nu har jeg spillet mod klubben et par gange, jeg kender Lars Friis (AaB’s cheftræner, red.), og jeg har talt med nogle tidligere AaB-spillere. Efter de samtaler kan jeg mærke, at AaB for mig har hele pakken.

- AaB er en stor klub i Danmark med en rig historie og mange dygtige spillere i truppen. Der er gode udviklingsmuligheder, og klubben lyder til at være som en familie, og det er sådan et miljø, jeg gerne vil være i. Derudover er Aalborg en dejlig by, og så er fansene på Vesttribunen altid fantastiske, siger Lars Kramer og tilføjer:

- Jeg håber, at jeg med mit forsvarsspil og mine lederegenskaber kan bidrage til at hjælpe holdet frem mod succes i de kommende år, hvor vi gerne vil spille med om medaljerne i 3F Superligaen.

AaB indleder træningen 19. juni med Lars Kramer som ny nummer 21 for Hele Nordjyllands Hold.

Tags på denne nyhed
'