Flere mulige AaB-debutanter i sæsonpremieren
Josip Posavec, Allan Sousa, Lars Kramer og Kilian Ludewig er alle udtaget til truppen for første gang, når AaB søndag eftermiddag gæster Viborg F.F. til den første kamp i den nye sæson i 3F Superligaen.
AaB sluttede i den forgangne sæson på en femteplads, mens Viborg F.F. blev nummer syv. Viborgenserne sikrede sig dog en billet til europæisk fodbold via forlænget spilletid og en vundet straffesparkskonkurrence over AaB i Europa Playoff-kampen på Aalborg Portland Park 29. maj.
AaB-cheftræner Lars Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 20 spillere til dysten på Energi Viborg Arena:
1 Josip Posavec, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Allan Sousa, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 21 Lars Kramer, 22 Theo Sander, 28 Jeppe Pedersen, 32 Kilian Ludewig, 38 Oliver Ross og 39 Kasper Høgh.
Daniel Granli er eneste mand på skadeslisten. Andreas Poulsen er klarmeldt, men efter forinden at have haft nogle dage med lidt ankelproblemer har man i fællesskab valgt at udskyde muligheden for debut for AaB til næste weekend.
Der er kickoff kl. 14.00. Har man ikke mulighed for at være på lægterne, så kan opgøret i stedet følges i Liga på P4 og på TV3 Sport fra kl. 13.30.