Andreas Hansen udlejes til FCN

27. januar 2022 kl. 09:00 af Brian Andersen

Andreas Hansen, der har kontrakt med AaB til 31. december 2023, kom til AaB fra HB Køge i sommeren 2019.

- Ingen er i tvivl om, at Andreas Hansen er en fremragende målmand, men hans udfordring i AaB har været og er i hvert fald stadig det næste halve år en endnu bedre Jacob Rinne, der jo som bekendt for nogle uger siden vandt Det Gyldne Bur som den bedste målmand i dansk fodbold, konstaterer AaB’s sportschef Inge André Olsen.

- Med udlejningen sikrer vi Andreas spilletid på allerhøjeste niveau, og så tager vi en fælles vurdering igen efter sæsonen, siger Inge André Olsen.

26-årige Andreas Hansen står foreløbig noteret for 16 officielle kampe for AaB.

- Jeg ser frem til en ny udfordring, hvor jeg har udsigt til spilletid, hvis jeg gør mig fortjent til det, siger Andreas Hansen.

- Når vi kommer efter sæsonen må vi så evaluere på, hvor min fremtid skal være, for jeg er jo glad for at være i AaB, men ser også frem til nu at kunne gøre mit bedste for FC Nordsjælland, lyder det fra Andreas Hansen.

Udlejningen af Andreas Hansen betyder, at den talentfulde U/17-landsholdsmålmand Theo Sander indlemmes i AaB’s Superligatrup.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Prip om træningslejren og første halvår

26. januar 2022 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

AaB er netop hjemvendt fra træningslejren på Malta, men inden hjemrejsen tog AaB TV en snak med Louka Prip. 

I indslaget fortæller Louka Prip blandt andet om træningslejren, efterårssæsonen i AaB, hvor han scorede ni mål i 20 kampe og forventningerne til forårsssæonen. 

Tags på denne nyhed

Lars Friis cheftræner i AaB fra 1. august

25. januar 2022 kl. 10:00 af Brian Andersen

Lars Friis har det seneste år udført et fortræffeligt stykke arbejde for Viborg F.F., hvilket i første omgang førte til en oprykning til 3F Superligaen og i næste ombæring et stærkt efterår inklusive blandt andet en 5-2 sejr på Aalborg Portland Park.

Forud for tiden som cheftræner i Viborg F.F. har Lars Friis i en årrække fungeret som både assistenttræner og talentudvikler i AGF og FC Midtjylland, ligesom et ophold hos engelske Brentford FC også er en del af erfaringen.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Lars Friis er et ønskevalg for os, og derfor er vi også parate til at vente på ham, fordi vi har en stor tro på, at han er den rigtige mand til at forbedre os og føre os videre fra, hvor vi er nu.

- Det var uventet, at vi allerede nu skulle i gang med at finde en ny cheftræner, men vi sporede os relativt hurtigt ind på, hvilke kompetencer vi søgte, og vi er glade for, at flere kvalificerede trænere har vist interesse for jobbet, konstaterer Inge André Olsen.

- Med Lars Friis får vi et stærkt lederskab og en person med gode menneskelige egenskaber og værdier, og så er Lars selvfølgelig fodboldfagligt særdeles kompetent, hvilket blandt andet inkluderer dyb indsigt i talentudvikling og en fodboldfilosofi, der matcher vores, siger Inge André Olsen.

- Vi har stor tillid til vores nuværende stab, og vores assistenttrænere Rasmus Würtz og Oscar Hiljemark vil i den kommende tid fortsætte med at stå i spidsen for truppen, men vi vil ikke afvise, at vi skal have fundet en midlertidig løsning til at varetage cheftrænerrollen, indtil Lars Friis tiltræder, slutter Inge André Olsen.

Lars Friis har UEFA Pro-licens, hvilket er den højeste trænerlicens i europæisk fodbold.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Spartak Trnava-AaB 1-1

25. januar 2022 kl. 07:28 af Rasmus Estrup

Mandag spillede AaB sin tredje og sidste kamp ved Tipsport Malta Cup, da det slovakiske tophold Spartak Trnava var modstander. 

Slovakkerne bragte sig tidligt foran ved Alex Ivan, men AaB kom frem til flere store chancer, og små fem minutter før pausen udlignede Milan Makaric på et flot hovedstød på Kristoffer Pallesens indlæg. 

Trods flere gode muligheder i anden halvleg bød opgøret ikke på flere mål. 

Se sammendraget af kampen i videoen øverst og hør fra assistenttræner Oscar Hiljemark, der sætter ord på både kampen og træningslejren. 

Cifuentes forlader AaB nu

24. januar 2022 kl. 22:07 af Brian Andersen

Spanske Martí Cifuentes blev hentet til Aalborg for godt et år siden, og i sine 37 Superligakampe som cheftræner for AaB blev det til et pointsnit på 1,51 pr. kamp, og inden de afsluttende spillerunder i grundspillet er AaB placeret på en fjerdeplads i 3F Superligaen.

- Vi er tilfredse med, at der er fundet en løsning mellem alle tre parter, og vi ønsker Martí alt det bedste i sit nye job, lyder det fra AaB’s sportschef Inge André Olsen.

Martí Cifuentes nåede at stå i spidsen for AaB i 40 officielle kampe.

Tags på denne nyhed
'