
KVG Bolig inviterer Hasseris til AaB-FC Midtjylland
AaB kommer forbi Hasseris Bymidte torsdag 5. maj fra kl. 15.30-17.30, hvor man kan møde AaB-spillere og få en gratis billet til AaB-FC Midtjylland.
AaB’s samarbejdspartner KVG Bolig har valgt at invitere bydelen Hasseris til 3F Superligafodbold på Aalborg Portland Park.
AaB og KVG Bolig vil derfor torsdag 5. maj fra kl. 15.30-17.30 uddele 500 gratis billetter til AaB-FC Midtjylland. Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet i tidsrummet fra kl. 15.30 til 17.30.
I samme tidsrum er det muligt at prøve kræfter med en Goal Station i Hasseris Bymidte, ligesom AaB’s maskot Theodor også vil slå vejen forbi i løbet af den første time.
Fra kl. 16.00-17.00 vil et par AaB-spillere dukke op i Hasseris Bymidte til selfies og autografer.
Så kig forbi Hasseris Bymidte torsdag 5. maj, mød AaB-spillere og få en billet til AaB-FC Midtjylland.