Vidste du om Lyngby Boldklub og AaB?

20. september 2021 kl. 08:33 af Rasmus Estrup

- det er syvende Sydbank Pokalkamp mellem AaB og Lyngby Boldklub, men kun den anden siden årtusindskiftet? Statistikken er i AaB’s favør med fire sejre og to nederlag. Begge nederlag faldt i det dobbelte semifinaleopgør i foråret 1985.

- AaB’s fire pokalsejre over Lyngby Boldklub er alle faldet på Sjælland. Den første var pokalfinalen i 1970 i Københavns Idrætspark, de tre andre var på Lyngby Stadion i henholdsvis 1995, 1999 og 2015.

- den første pokalkamp mellem AaB og Lyngby Boldklub var pokalfinalen i 1970, hvor AaB hjemtog sin anden af i alt tre pokaltriumfer med en 2-1-sejr efter to scoringer af Børge Bach? Dengang vandt de nordjyske spillere fra den bedste række over den hidtil seneste klub fra den tredjebedste række i en dansk pokalfinale.

- seneste indbyrdes pokalkamp mellem de to klubber var i oktober 2015, hvor AaB vandt 2-1 på Lyngby Stadion. Kasper Pedersen åbnede scoringen, Lukas Spalvis øgede føringen til 2-0 inden sin udvisning 10 minutter senere, og Jens Odgaard reducerede kort før tid.

- AaB’s 17 seneste pokalkampe i september måned alle har været spillet på udebane? Samtlige 17 kampe er endt med sejr til AaB og målscoren for de fire seneste kampe lyder på imponerende 21-0.

- AaB på tværs af 3F Superligaen og Sydbank Pokalen er ubesejret i de seneste otte kampe i træk?

- de seneste fire kampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen alle er vundet, mens det er blevet til seks sejre i de seneste syv AaB-kampe? 

- kampen dømmes af Jakob A. Sundberg, der har dømt AaB ved tre tidligere lejligheder? I 3F Superligaen blev det til en sejr på udebane over Vejle Boldklub, mens det i Sydbank Pokalen er blevet til såvel sejr over HB Køge som nederlag til B.93.

- AaB's seneste kamp mod Lyngby Boldklub var 30. april i år, hvor det i 3F Superligaens Kvalifikationsspil endte med en 4-0-hjemmesejr til AaB efter to scoringer af Tim Prica, et mål af Lucas Andersen og en kasse af Tom van Weert?

- der er kickoff i morgen kl. 18.30, og kampen kan ses på Viaplay?

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

Nyheder på hylden i webshoppen

19. september 2021 kl. 13:43 af Martin Stigaard Skammelsen

Til de kommende kølige måneder er det også muligt at holde varmen med en sportsbeanie fra Macron, termokrus med logo, den nye ATTENFEMOGFIRS-fankollektion og meget meget mere.

 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Bag om sæsonens holdfoto

19. september 2021 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

Kom med en tur bag kulisserne på AaB's holdfoto, hvor Tim Prica styrede AaB TV-mikronen.

Se hvordan den unge svenske angriber bar sig ad med at interviewe cheftræner Martí Cifuentes, assistenttræner Oscar Hiljemark, fysisk træner Javier Agenjo, holdleder Ernst Damborg, fysioterapeuterne Morten Skjoldager og Simon Enevoldsen samt holdkammeraterne Lucas Andersen, Casper Gedsted og Aleksandar Trajkovski.

Tags på denne nyhed

Tag med og støt AaB i Lyngby

18. september 2021 kl. 16:05

Navn: Lyngby Stadion
Kapacitet: 10.100
Kapacitet udebaneafsnit: 500
Placering udebaneafsnit: Østtribunen - Sektion Udebanehold

Bemærk at udebaneafsnittet til tirsdagens kamp er flyttet til Østtribunen. Du skal fortsat købe billet til udebaneafsnittet, som giver adgang til udebaneafsnittet til kampen.

Billetpriser: 
Børn u/14 år: 70,- 
Studerende: 70,-
Pensionist: 70,-
Voksen: 100,-
Køb din billet her.

Ønsker du en handicapplads til opgøret, kan du kontakte ansvarlige ved Lyngby Boldklub her.

Transport til og fra Lyngby

 

Adresse:
Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby

Lige meget om man kommer nord eller syd fra, bør man dreje fra Helsingørmotorvejen ved afkørsel 16, (Lyngby C). Følg dernæst Klampenborgvej mod Lyngby Centrum i ca. 1 kilometer og drej i lyskrydset til højre ad Sorgenfrigårdsvej. Følg Sorgenfrigårdsvej indtil det første lyskryds og drej her til højre ad Lundtoftevej. Derefter har man Lyngby Stadion på venstre hånd.

Parkerings-mulighederne ved stadion er ofte begrænset, hvorfor publikum opfordres til også at benytte parkeringen ved DTU, et lille stykke længere henne ad Lundtoftevej.

Offentlig transport:

Tog
Fra Lyngby Station
S-Togs linje B og E standser ved Lyngby Station. Herfra kan man tage bus til stadion (se forneden)
Det er også muligt at gå fra Lyngby Station - det tager cirka 25-30 minutter.

Fra Lyngby Lokalstation
Det er også muligt at benytte Nærumbanen (Jægersborg-Nærum), der stopper ved Lyngby Lokalstation. Derfra er der cirka 500m til stadion og alternativt kan bus 353 benyttes.

Bus
Bus 300S (mod Ishøj eller Nærum) og bus 353 (mod Lyngby st. eller Helsingør st.) stopper ved stoppestedet "Lyngby Svømmehal", der ligger lige ved indkørslen til Lyngby Stadion.

Bus 182 og 183 kan også benyttes - begge busser betjener stoppestedet "Sorgenfrigårdsvej/Nørregade", der ligger tæt på stadion.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for støtten til Hele Nordjyllands Hold på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-OB 2-0

18. september 2021 kl. 07:33 af Rasmus Estrup

AaB vandt i går 2-0 over OB på Aalborg Portland Park foran flere end 8.000 tilskuere. Sejren sender AaB op på en delt andenplads i 3F Superligaen med 18 point efter ni kampe. 

AaB lagde godt ud i første halvleg, og både Kristoffer Pallesen og Frederik Børsting fik hver især et par farlige muligheder. I modsatte ende var Bashkim Kadrii tættest på før pausen. 

I anden halvleg hev Jacob Rinne et par store redninger frem på muligheder til Emmanuel Sabbi og Bashkim Kadrii, og 20 minut før tid kunne Rasmus Thelander heade et hjørnespark fra Iver Fossum ind til 1-0. 

I 84. minut var opskriften næsten den samme, da Anders Hagelskjær lukkede kampen med et hovedstødsmål til 2-0 efter endnu et hjørnespark fra Iver Fossum. 

Se sammendraget af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed
'