Støt AaB på udebane mod Viborg F.F.

6. september 2021 kl. 10:30

Navn: Energi Viborg Arena
Kapacitet: 9.566
Placering udebaneafsnit: Nord Tribune
Kapacitet udebaneafsnit: 1.342

Billetpriser:
Voksen: 120 kr.
Pensionist: 100 kr.
Barn under 16 år: 80 kr.
Køb billet her.

NB: Det anbefales at købe billet på forhånd, idet afsnittet ventes udsolgt.


Transport til og fra Energi Viborg Arena

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bus til kampen: Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer bus til kampen: Læs mere og bestil her.

Kør selv og parkering:

Adresse: Stadion Allé 7, 8800 Viborg

Parkering: Der er enkelte p-pladser foran indgangen til udebanetribunen. Vi opfordrer til at parkere ved Erhvervsakademi Dania eller Viborg Rådhus, som er placeret bag den nordlige tribune, og i kort gåafstand til stadion.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

Tags på denne nyhed

AaB inviterer til Partnerklubbernes Dag

6. september 2021 kl. 09:40 af Rasmus Estrup

AaB’s 118 partnerklubber kommer i fokus til hjemmekampen mod SønderjyskE 3. oktober. I samarbejde med Macron, Goal Station og Unisport inviterer AaB således til Partnerklubbernes Dag, hvor de tre førnævnte partnere har købt billetter, som udleveres gratis til AaB’s nordjyske partnerklubber efter først-til-mølle-princippet.  

Fanzonen vil på kampdagen være udvidet med boder fra Macron og Unisport, hoppeborge til de mindste og en Goal Station Focus 360, og ungdomsspillere fra partnerklubberne vil blive involveret i forbindelse med AaB’s indløb og pauseunderholdningen, hvor alle klubber har mulighed for at vinde en præmie.  

Endvidere vil to repræsentanter fra hver partnerklub blive inviteret til et VIP-arrangement før kampen.  

- Vores 118 partnerklubber er essentielle for os. AaB er en klub, der lever af at have nordjyske spillere på vores Superligahold og af at udvikle nordjyske talenter til et endnu højere niveau. Og udviklingen af de næste Superligaspillere starter i partnerklubberne. Derfor glæder vi os til at hylde alle vores nordjyske partnerklubber til Partnerklubbernes Dag, fortæller administrerende direktør Thomas Bælum.  

- Samtidig ser vi frem til at præsentere to nye priser for at hædre det store frivillige arbejde, der bliver gjort i de lokale klubber rundt omkring i Nordjylland, siger Thomas Bælum.  

Årets Frivillig og Årets Partnerklub 

Som noget nyt introducerer AaB således to nye, årlige priser, der vil blive overrakt til Partnerklubbernes Dag.  

AaB’s hovedpartner Spar Nord vil sammen med AaB overrække prisen til Årets Frivillig. Til denne pris har hver klub mulighed for at nominere én frivillig pr. klub.   

Alle indstillede kandidater inviteres til en VIP-oplevelse på Aalborg Portland Park, og en jury bestående af AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum, AaB’s akademichef Anders Damgaard og tre repræsentanter fra AaB’s partnerklubber udvælger en vinder blandt de nominerede.   

Juryen er også med til at kåre og udvælge kandidaterne til den anden nye pris: Årets Partnerklub, som præsenteres i samarbejde med Designa Aalborg.   

Denne pris går til en partnerklub, der i løbet af året har gjort noget ekstraordinært i forhold til for eksempel talentudvikling, breddefodbolden eller noget helt tredje.  

Vinderne af de respektive priser vil blive hyldet i pausen af AaB-SønderjyskE.  

Repræsentanter fra alle AaB’s 118 partnerklub vil i denne uge modtage en mail med nærmere information om, hvordan man indstiller kandidater til Årets Frivillig, og hvordan man tilmelder sig til Partnerklubbernes Dag. 

Trajkovski i Nordmakedonsk remis på Island

6. september 2021 kl. 08:13 af Rasmus Estrup

På sin 29 års fødselsdag fik Aleksandar Trajkovski de sidste 20 minutter på banen, da Nordmakedonien i går spillede 2-2 ude mod Island i VM-kvalifikationen.

Nordmakedonien førte ellers 2-0, men med to sene scoringer af hjemmeholdet endte kampen 2-2. 

Aleksandar Trajkovski havde undervejs en afslutning på træværket i sin landskamp nummer 67. 

Nordmakedonien spiller igen på onsdag mod Rumænien i endnu en VM-kvalifikationskamp.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Compass er ny guldpartner i AaB

5. september 2021 kl. 12:08 af Rasmus Estrup

AaB og Compass Human Ressources Group har indgået et guldpartnerskab.

Compass er en nordisk HR- og rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Storbritannien, og guldpartnerskabet med AaB er indgået med fokus på AaB Netværket og yderligere eksponering i det nordjyske.  

Hør mere om guldpartnerskabet i dette interview med Søren Krogstrup, der er partner i Compass. 

Tags på denne nyhed

Oliver Ross indskiftet på U/18-landsholdet

5. september 2021 kl. 10:11 af Rasmus Estrup

Lørdag spillede U/18-landsholdet mod Norge i første kamp ved minituneringen i Sverige.

Oliver Ross blev skiftet ind undervejs i kampen, der efter ordinær tid sluttede 0-0, og derfor skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Her trak Norge det længste strå.

Lørdagskampen var Oliver Ross’ anden ungdomslandskamp for Danmark, og den første for U/18-landsholdet, som spiller igen på tirsdag.

Tags på denne nyhed
'