Prica og Oliver Ross i landsholdstrøjen
Tim Prica spillede i går en time for Sveriges U/21-landshold, og Oliver Ross leverede en assist for Danmarks U/18-landshold.
Både Tim Prica og Oliver Ross var i aktion for deres respektive ungdomslandshold tirsdag aften.
Svenske Tim Prica startede således inde for Sverige i U/21 EM-kvalifikationskampen på udebane mod Bosnien-Hercegovina. Her kunne Sverige gå til pause foran 1-0, hvilket også var stillingen, da Tim Prica efter 60 minutter blev udskiftet.
Fem minutter senere udlignede Bosnien-Hercegovina dog til slutresultatet 1-1.
Sveriges U/21-landshold ligger fortsat på førstepladsen i sin kvalifikationspulje med syv point efter tre kampe.
Tim Pricas landskampsstatistik lyder efter denne landskampsperiode på 33 ungdomslandskampe og 16 mål.
Fuld tid og assist til Oliver Ross
Oliver Ross spillede hele kampen for Danmarks U/18-landshold, der mødte Sverige i anden og sidste kamp ved miniturneringen i netop Sverige.
Tidligt i anden halvleg leverede angriberen fra AaB Akademiet oplægget til danskernes 1-0-scoring, men Sverige svarede i løbet af anden halvleg tilbage med to scoringer.
Fem minutter før tid sparkede Oliver Ross så bolden i nettet efter et hjørnespark, men der blev dømt frispark i situationen, og kampen endte derfor med et dansk nederlag på 2-1.
Oliver Ross nar nu optrådt tre gange på de danske ungdomslandshold.