AaB TV: Gug Boldklub nomineret til Årets Partnerklub
Gug Boldklub er blandt de tre nominerede til Årets Partnerklub. Prisen overrækkes på søndag til Partnerklubbernes Dag af AaB og Designa Aalborg.
På søndag hylder AaB sine 118 partnerklubber, når der i samarbejde med Macron, Goal Station og Unisport afholdes Partnerklubbernes Dag til AaB-SønderjyskE. Du kan købe billetter til kampen her.
Til kampen vil der blandt andet blive overrakt en pris for Årets Partnerklub.
Prisen uddeles sammen med Designa Aalborg, og det er en jury bestående af blandt andre AaB's administrerende direktør Thomas Bælum, AaB's akademichef Anders Damgaard og tre repræsentanter fra AaB's partnerklubber, der udvælger vinderen af Årets Partnerklub.
De tre nominerede til Årets Partnerklub er Støvring I.F., Gug Boldklub og Dronninglund I.F.
I dette indslag fra AaB TV kan du få et indblik i hverdagen hos Gug Boldklub. Bestyrelsesmedlem Nikolas Nørby fortæller blandt andet, hvordan Gug Boldklub på halvandet år er lykkedes med at vækste 20 procent i antallet af medlemmer, og hvordan klubben samarbejder med de nærliggende foreninger, institutioner og klubber i Gug.