AaB TV: Compass er ny guldpartner i AaB

5. september 2021 kl. 12:08 af Rasmus Estrup

AaB og Compass Human Ressources Group har indgået et guldpartnerskab.

Compass er en nordisk HR- og rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Storbritannien, og guldpartnerskabet med AaB er indgået med fokus på AaB Netværket og yderligere eksponering i det nordjyske.  

Hør mere om guldpartnerskabet i dette interview med Søren Krogstrup, der er partner i Compass. 

Tags på denne nyhed

Oliver Ross indskiftet på U/18-landsholdet

5. september 2021 kl. 10:11 af Rasmus Estrup

Lørdag spillede U/18-landsholdet mod Norge i første kamp ved minituneringen i Sverige.

Oliver Ross blev skiftet ind undervejs i kampen, der efter ordinær tid sluttede 0-0, og derfor skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Her trak Norge det længste strå.

Lørdagskampen var Oliver Ross’ anden ungdomslandskamp for Danmark, og den første for U/18-landsholdet, som spiller igen på tirsdag.

Tags på denne nyhed

Ross debuterede for U/21-landsholdet

4. september 2021 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

Ross-debut på U/21-landsholdet

Mathias Ross sad på bænken i første halvleg, men spillede hele anden halvleg med anførerbindet om armen, da Danmarks U/21-landshold i går spillede 1-1 mod Grækenland i en venskabskamp på Gladsaxe Stadion.

Gustav Isaksen bragte danskerne foran efter få minutter, men tidligt i anden halvleg udlignede gæsterne til slutresultatet 1-1.

U/21-landsholdet spiller igen på tirsdag, hvor holdet tager hul på kvalifikationen til U/21 EM.

Fredagens kamp var Mathias Ross’ første optræden på U/21-landsholdet og hans 31. ungdomslandskamp i alt.

Prica i svensk U/21-sejr over Montenegro

Tim Prica startede på toppen og spillede næsten hele kampen, da Sveriges U/21-landshold i går slog Montenegro med 3-1 på udebane i U/21 EM-Kvalifikationen.

Efter en målløs første halvleg kom svenskerne fem minutter efter pausen foran med 1-0, men ca. 10 minutter senere udlignede hjemmeholdet.

Sverige svarede straks tilbage med endnu et føringsmål, og kampens sidste scoring blev sat ind 10 minutter før tid til en svensk sejr på 3-1.

Tim Prica blev i sin tredje U/21-landskampe udskiftet fem minutter før tid. Han er nu i alt noteret for 32 ungdomslandskampe og 16 mål.

Sveriges U/21-landshold spiller igen på tirsdag.

Theo Sander i mål i sejr over Østrig

Theo Sander var i går i mål for det danske U/17-landshold, der spillede mod Østrig i Skagen, og AaB-målmanden lykkedes med at holde buret rent, da danskerne vandt 1-0 på en scoring i første halvleg.

Kampen var Theo Sanders anden ungdomslandskamp og den første for U/17-landsholdet. Han har muligheden for at nå sin tredje ungdomslandskamp på mandag, når U/17-landsholdet igen møder Østrig.

Mandag spilles kampen i Frederikshavn.

AaB TV: Gedsted om sin første tid i AaB-truppen

3. september 2021 kl. 15:19 af Rasmus Estrup

I tirsdagens Sydbank Pokalkamp mod FIUK/Odense var der blandt andet debut til Casper Gedsted, der denne sommer rykkede op i 3F Superligatruppen. 

Som 13-årig kom Casper Gedsted til AaB fra partnerklubben Farsø/Ullits I.K., og siden har han og Marcus Hannesbo fulgtes ad på diverse ungdomshold på AaB Akademiet. 

I dette indslag med AaB TV fortæller Casper Gedsted om at udleve drømmen han havde, da han støttede Hele Nordjyllands Hold fra Vesttribunen. 

Tags på denne nyhed

Stor interesse for AaB’s jobmesse for studerende

3. september 2021 kl. 12:58 af Rasmus Estrup

AaB har i samarbejde med Faxe Kondi inviteret alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland til stor jobmesse og fredagsfest på tribunen, når AaB fredag 17. september møder OB på Aalborg Portland Park.

Faxe Kondi har gjort det muligt for 3.000 studerende at komme gratis til kampen, og inden opvarmningen begynder i fanzonen, er der jobmesse i hal 1 på Aalborg Portland Park, hvor AaB af 1885 har sørget for, at de studerende har mulighed for at møde nordjyske virksomheder og høre om mulighederne for praktik og studiejob.

Allerede nu har 20 virksomheder tilmeldt sig jobmessen, og dermed er alle stande i hallen booket med repræsentanter fra mange forskellige brancher som eksempelvis IT-verden, finanssektoren, underholdningsindustrien, håndværkerbranchen, mediebranchen og mange flere.

Er du studerende på en videregående uddannelse i Nordjylland kan du stadig nå at tilmelde dig ”Students’ Grandstand Party” til AaB-OB 17. september. Der er som sagt 3.000 gratis billetter, som uddeles efter først-til-mølle-princippet blandt de tilmeldte, og de første 1.000 deltagere ved jobmessen får en gratis øl ved ankomst. 

Tilmeld dig her.

Programmet for “Students’ Grandstand Party” 17. september ser således ud: 

Kl. 14.00 - 16.00: Jobmesse i hal 1 på Aalborg Portland Park

Kl. 16.30 - 18.30: Kæmpefest i fanzonen med underholdning, livemusik og DJ

Kl. 19.00 - 19.45: AaB-OB, 1. halvleg

Kl. 19.45 - 20.00: Øl-stafet med de studerende på Aalborg Portland Park

Kl. 20.00 - 20.45: AaB-OB, 2. halvleg

Kl. 20.45 - 22.00: After Match i Fanzonen

Følg desuden med på Facebook-begivenheden for opdateringer om arrangementet.

OBS. Bemærk at billetter udleveres ved udgangen til jobmessen på kampdagen.

Tags på denne nyhed
'