Oliver Ross udtaget til U/18-landsholdet

30. oktober 2021 kl. 11:34 af Rasmus Estrup

12. november og 15. november skal det danske U/18-landhold spille to venskabskampe på udebane mod Tyskland. 

Med i truppen er Oliver Ross fra AaB Akademiet. 

Oliver Ross har hidtil spillet seks ungdomslandskampe for Danmark, hvoraf fem har været for U/18-landsholdet. 

Tags på denne nyhed

AaB Akademispillere i U/17 Future-sejr

30. oktober 2021 kl. 10:55 af Rasmus Estrup

Det danske U/17 Future-landshold vandt i går 1-0 over Belgien i den første kamp ved en miniturnering i Sverige.

Mads Bomholt og Filip Jeppesen fra AaB Akademiet startede begge på bænken, og efter 72 minutter blev Mads Bomholt skiftet ind ved stillingen 1-0. Det var også stillingen, da Filip Jeppesen i 80. minut kom på banen. 

Danmarks U/17 Future-landshold spiller en ny kamp mod Sverige på søndag.

U/17 Future-landsholdet er for spillere, der typisk ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchet i træning og kampe med spillere i samme årgang. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om FC Nordsjælland og AaB…

29. oktober 2021 kl. 14:46 af Brian Andersen

- at AaB tidligere har mødt FC Nordsjælland 57 gange i 3F Superligaen, hvor statistikken er helt lige med 19 sejre til AaB, 19 uafgjorte og 19 nederlag.

- at AaB er uden nederlag mod FC Nordsjælland i de fire seneste 3F Superligakampe, der er endt med en sejr og tre uafgjorte. Hvis det søndag eftermiddag lykkes AaB igen at få point mod FC Nordsjælland, vil det være første gang siden marts 2009-april 2011, at AaB er ubesejret mod FC Nordsjælland i fem 3F Superligakampe i træk.

- at klubberne senest mødte hinanden 27. august 2021, hvor scoringer af Rasmus Thelander og Iver Fossum sørgede for en 2-1 gevinst til AaB på Aalborg Portland Park.

- at den seneste indbyrdes duel i Farum 28. februar 2021 sluttede 2-2 efter AaB-træffere af Tim Prica og Iver Fossum.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Iver Fossum (3 mål), Rasmus Thelander (1) og Tim Prica (1) også Kasper Kusk (2 mål) og Kristoffer Pallesen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i et 3F Superligaopgør mod FC Nordsjælland.

- at AaB ikke har vundet på Right to Dream Park siden 7. august 2016, hvor Marco Meilinger og Markus Holgersson var målscorere i AaB’s 2-1 sejr. Her spillede Jakob Ahlmann og nuværende assistenttræner Rasmus Würtz alle 90 minutter for AaB, mens også Magnus Christensen var i startopstillingen. En vis Joakim Mæhle fik i øvrigt i 89. minut debut for AaB.

- at AaB har tabt de to seneste 3F Superligakampe, mod AGF og Viborg F.F. Hvis det også bliver til nederlag mod FC Nordsjælland, vil det være første gang siden juni 2020, at AaB taber tre 3F Superligakampe i træk.

- at AaB ikke har formået at holde hjemmeholdet fra at score i klubbens fire seneste 3F Superliga-udekampe. Endnu en udekamp uden clean sheet vil betyde fem udekampe i træk med mål scoret imod for første gang siden december 2020-marts 2021.

- at AaB har tabt de to seneste 3F Superliga-udekampe, mod Brøndby I.F. og AGF. Hvis det bliver til et nederlag mod FC Nordsjælland i Farum, vil det være første gang siden maj-august 2019, at AaB spiller tre 3F Superliga-udekampe i træk uden point.

- at AaB ikke har formået at score først i de seneste syv 3F Superligakampe mod FC Nordsjælland. Den ene kamp endte helt uden scoringer, men i de seks andre kampe scorede FC Nordsjælland først, heriblandt inden for de første fem minutter i tre af de seks kampe.

- at AaB senest var i aktion på datoen 31. oktober, da det i 2004 sluttede 1-1 i Aalborg mod Randers FC efter et AaB-pletskud af Tulio de Melo.

- at søndagens dommer Anders Poulsen 21 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen, og at det har betydet seks sejre, seks uafgjorte og ni nederlag.

- at Anders Poulsen en gang tidligere har dømt et opgør mellem de to klubber, hvilket var den berømte kamp 7. maj 2014, hvor AaB med en 4-2 sejr i Farum i tredjesidste spillerunde tog et stort skridt mod det fjerde danske mesterskab. Anders K. Jacobsen (2), Kenneth Emil Petersen og Kasper Kusk scorede for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB i andendragten på søndag

29. oktober 2021 kl. 12:54 af Rasmus Estrup

AaB spiller i den blå andentrøje fra Macron i søndagens udekamp på Right to Dream Park mod FC Nordsjælland. 

Du kan købe trøjen på www.aabshoppen.dk, hvor du selvfølgelig også kan få fingrene i den rød-hvide klubdragt og den lyserøde håndsrækningstrøje. 

Kampstart på søndag er kl. 14.00. 

 

Tags på denne nyhed

Støt AaB i Farum søndag

29. oktober 2021 kl. 11:01

Navn: Right to Dream Park
Kapacitet: 10.300
Placering udebaneafsnit: Farum Fjernvarme Tribunen
Indgang: Indgang 2. Både indgang og boder åbner en time før kampstart.

 

Billetpriser:
u/16 år: 50 ,-
Voksen: 110 ,-
Køb din billet her.

Transport til og fra Right to Dream Park:

Fælles:
ASC arrangerer bustur

Kør selv: 
Right to Dream Park, Idrætsvænget 2, 3520 Farum

Parkering: 

Skiltningen i Farum henleder til kørsel via Paltholmvej til den store grusparkeringsplads ca. 50 m fra stadion.

Ønsker man at benytte parkeringspladserne foran Hotel FC Nordsjælland, skal man køre via Ryttergårdsvej til Idrætsvænget. Right to Dream Park ligger på adressen Farum Park 2 (eller på nogle gps’er Idrætsvænget 2).

Facebook-event:
Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link

AaB takker Jer alle for at støtte drengene og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed
'