Trajkovski og Nordmakedonien videre til VM-playoff
Aleksandar Trajkovski startede inde, da Nordmakedonien i går snuppede andenpladsen i sin VM-kvalifikationspulje og dermed er videre til playoff-runderne.
Nordmakedoniens landshold med Aleksandar Trajkovski i startopstillingen vandt i går 3-1 på hjemmebane over Island, og dermed sikrede Normakedonien sig andenpladsen i sin VM-kvalifikationspulje med 18 point, hvilket var et point mere end Rumænien på tredjepladsen, mens Tyskland blev puljevinder med 27 point.
Aleksandar Trajkovski stod også for oplægget til Nordmakedoniens 1-0-scoring, og selvom Island udlignede til 1-1 efter pausen, svarede Nordmakedonien tilbage 20 minutter efter pausen med målet til 2-1.
Efter 77 minutter blev Aleksandar Trajkovski skiftet ud, og kort efter blev Island reduceret til ti spillere på grund af en udvisning.
Kort før tid blev kampen helt lukket med målet til 3-1, og dermed er Nordmakedonien videre til VM-playoffkampene i marts.
Aleksandar Trajkovski er efter søndagens optræden noteret for 71 landskampe og 19 scoringer.