AaB på andenpladsen i eSuperligaen
Med denne uges remis mod Viborg F.F. og sejr over FC Midtjylland er AaB fortsat ubesejret i eSuperligaen.
Viborg F.F.-AaB 3-3
Tirsdag spillede AaB uafgjort mod Viborg F.F. efter et vildt AaB-comeback.
I første duel tabte AaB’s Janus “Minivildand” Villadsen 1-0 på udebane til Nielsen, og i returopgøret kom Oliver Høegh midt i første halvleg bagud med 1-0 mod Viborgs Hønholt. Efter en time blev det 2-0 til Viborg F.F., der dermed var foran 3-0 samlet set.
Det så derfor nærmest umuligt ud for AaB-holdet, men 20 minutter før tid reducerede Oliver Høegh, og fem minutter senere udlignede han til 2-2, hvilket bragte den samlede stilling på 3-2 til Viborg F.F.
I 89. minut lykkedes det også Høgh at score for tredje gang, og dermed endte det samlede resultatet med en pointdeling og 3-3.
FC Midtjylland-AaB 0-1
Onsdag blev Janus “Minivildand” Villadsen og Oliver Høegh igen udvalgt til at spille kampene mod FC Midtjylland, og her snuppede AaB alle tre point for tredje gang i sæsonen.
I første duel spillede Oliver Høegh på udebane mod Cruise, og et kvarter før tid scorede Høegh det eneste mål i kampen, da han efter en lækker dribling sikrede en AaB-sejr på 1-0.
Det resultat forsvarede “Minivildand” hjem i sit målløse opgør mod JeppeLK, og dermed sørgede han for en samlet AaB-sejr på 1-0.
AaB ligger efter denne uge på andenpladsen i eSuperligaen med 10 point efter fire runder. Foran ligger FC Nordsjælland med samme pointantal, men en bedre målscore.
På tirsdag kl. 18.00 spiller AaB mod Brøndby I.F., og onsdag kl. 20.00 er modstanderen Vejle Boldklub.