Påsketilbud: Spar op til 50% i AaB Shoppen

31. marts 2021 kl. 08:13 af Rasmus Estrup

Påsken står for døren, og du kan med fordel kigge forbi AaB Shoppen i disse dage. Frem til 2. påskedag er der nemlig gode rabatter at hente i AaB Shoppens påsketilbud. 

Tilbuddene gælder blandt andet følgende: 

25% på alt spillertøj
25% på alt træningstøj
30% på AaB's stadionjakke
50% på halstørklæder fra hummel
50% på AaB's fansko fra hummel

Se alle de gode tilbud på AaB Shoppen her. 

Tags på denne nyhed

Kom på AaB Fodboldskole til sommer

30. marts 2021 kl. 13:37 af Rasmus Estrup

Når årets sommerferie rammer landet, er det igen tid til at snøre fodboldstøvlerne, for i år er det atter muligt at komme på AaB Fodboldskole.

Drenge og piger fra U/7 til U/15 kan uanset niveau, klub og erfaring deltage i AaB Fodboldskole.

I uge 26 er der AaB Fodboldskole i partnerklubben Bangsbo Freja, og i uge 31 kommer AaB Fodboldskole til at foregå på AaB’s træningsanlæg på Hornevej.

Når man deltager i AaB Fodboldskole, får man en uge i fodboldens tegn. Og uanset om man er nybegynder, blandt de bedste eller et sted derimellem, så vil man blive mødt med udfordrende og sjove øvelser, der passer til ens individuelle niveau.

På AaB Fodboldskole får du:

  • 30 timers sjov og lærerig træning
  • Tøjpakke
  • Fodbold
  • Sportstaske
  • Drikkedunk
  • Billetter til en 3F Superligakamp
  • Digitalt holdbillede
  • Diplom
  • Evaluering fra træneren

Prisen for at deltage er 1.195 kr. Derudover er der mulighed for at tilkøbe frokost hver dag for kun 150 kr.

Læs mere og tilmeld dig AaB Fodboldskole her.

Spørgsmål og henvendelser bedes rettes på mail til kontor@aabaf1885.dk.

Tags på denne nyhed

‘Shoppen’ før eSuperligastart: Top-4 er målet

30. marts 2021 kl. 08:07 af Rasmus Estrup

- Når eSuperligaen kører, kommer man ind i en fast rytme med rejser til og fra København hver uge, og det er altid fedt at være en del af, så jeg glæder mig, siger Daniel ‘Shoppen’ Mogensen.

I aften er der igen eSuperliga på TV3 Max og Viaplay, og det er et selvtillidsfuldt AaB-mandskab, der går ind til eSuperligaens sjette sæson.

I forrige sæson vandt AaB for første gang grundspillet, inden det for anden sæson i træk blev til et exit i semifinalen ved eSuperliga Finals.

- Det er klart, at vi efter sidste sæsons grundspilssejr har fået en større tro på, at vi kan nå til tops og spille med om de helt sjove pladser ved eSuperliga Finals. Men vores målsætning er stadig Top-4, siger ‘Shoppen’.

De fire bedst placerede hold gennem grundspillet går direkte videre til eSuperliga Finals, mens holdene fra femtepladsen til 12. pladsen spiller Playoff om de sidste fire pladser ved finalestævnet.

Samme trup som i seneste sæson

AaB går ind til denne sæson med samme trup, som i efteråret. Altså er Daniel ‘Shoppen’ Mogensen igen kaptajn, mens hans tre holdkammerater er Mads Skibsted, Oliver Roberts og Oliver Ledet.

- Med vores præstationer i seneste sæson havde vi ikke brug for ændringer. Tværtimod er det dejligt, at vi har kunnet fastholde den samme gruppe, og så er det også rigtig fedt, at vi har et hold med fire spillere fra Nordjylland, siger Daniel ‘Shoppen’ Mogensen, der forventer, at tilgangen til denne sæson bliver den samme som sidst.

- I seneste sæson roterede vi vores holdsammensætning ud fra vores modstandere, og det fungerede godt, så det kommer vi til at gøre igen, slår eSuperligakaptajnen fast.

I sidste sæson lykkedes det AaB at snuppe førstepladsen i grundspillet efter fem sejre i de første fem kampe. Derefter fulgte to nederlag i streg, inden AaB gjorde rent bord i de sidste syv runder.

Vi fik en god start, og så havde vi et godt momentum. Både i starten og mod slutningen.Vores sejre blev også momentumprægede. Vi var inde i et godt flow og troede på sejren hver eneste gang, og det gav os både de ekstra procent og de afgørende marginaler. Så vi håber også, at vi kan komme godt fra start igen, slutter Daniel ‘Shoppen’ Mogensen.

Om det lykkes at komme godt fra start, kan du se i aften kl. 18.15, hvor AaB indleder sæsonen mod FC Nordsjælland i en kamp, der vises på TV3 Max og Viaplay.

Sæsonens første fire runder ser ud som følger:

Runde 1 - Tirsdag 30. marts kl. 18.15 - AaB-FC Nordsjælland (TV3 Max og Viaplay)

Runde 2 - Onsdag 31. marts kl. 18.15 - OB-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Runde 3 - Tirsdag 6. april kl. 18.15 - Lyngby Boldklub-AaB (Highlights)

Runde 4 - Onsdag 7. april kl. 19.30 - FC Midtjylland-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Tags på denne nyhed

Målrigt nederlag til FCK i U/19 Ligaen

29. marts 2021 kl. 09:51 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: FC København-AaB 3-2

AaB gæstede FC København i en tempofyldt og velspillet affære lørdag eftermiddag.

Hjemmeholdet kom godt ud og bragte sig efter et hjørnespark foran i det 10. minut, men fire minutter senere udlignede Oliver Overgaard, da han samlede op på et stolpeskud fra Oliver Ross.

Midt i første halvleg kom FC København dog igen på måltavlen, da hjemmeholdet udnyttede et tidligt indlæg og gjorde det til 2-1.

Efter pausen lagde AaB med succes et højere pres på hjemmeholdet, og midt i anden halvleg udlignede nordjyderne til 2-2, da et hjørnespark fra Oliver Henriksen gik direkte i mål efter lidt klumpspil omkring keeperen.

AaB havde i denne periode muligheden for at bringe sig i front, men desværre var det FC København, der trak det længste strå et kvarter før tid med det afgørende mål til 3-2.

- Vi fik vist vores aggressive udtryk godt frem mod FCK, der leverer noget af det bedste spil på bolden i U/19 Ligaen. Kampen blev spillet på et rigtig højt niveau, og i forhold til vores fysiske data præsterede vi også rigtig, rigtig flot, siger U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen.

- Efter en indledning, hvor FCK var mest på bolden, kom vi fornuftigt ind i kampen, og fra anden halvlegs start fik vi lagt et højere pres på dem, hvilket gav os nogle muligheder, men desværre fik vi ikke udnyttet vores bedste periode, og i stedet scorede FCK til 3-2, siger U/19 Ligatræneren.

AaB ligger i skrivende stund på sjettepladsen i U/19 Ligaen med 22 point efter 14 kampe.

Næste kamp spilles mandag 5. april kl. 13.00 mod AC Horsens.

U/15 Ligaen: Vejle Boldklub-AaB 3-1

I U/15 Ligaen spillede AaB forårets første ligakamp på udebane mod Vejle Boldklub, men også her trak hjemmeholdet sig sejrrigt ud af opgøret.

Allerede i kampens første minut bragte Vejle Boldklub sig foran 1-0, men AaB formåede at svare tilbage efter 17 minutter, da Emil Nymann udlignede til 1-1.

Desværre for gæsterne slog hjemmeholdet til yderligere to gange i første halvleg, og dermed vandt Vejle Boldklub 3-1.

AaB’s U/15 Ligahold, der spiller igen mandag 5. april på udebane mod OB, ligger på 10. pladsen med 11 point i 11 kampe.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål

28. marts 2021 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Jakob Ahlmanns fortrinlige fuldtræffer modtog 92 procent af stemmerne i konkurrencen om månedens mål. 

AaB takker alle, der afgav en stemme og dermed deltog i lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede håndsrækningstrøje og Football Manager 2021. Vinderen af præmien blev Thomas, der får direkte besked over mail. 

Tags på denne nyhed