Vidste du om OB-AaB?

5. maj 2021 kl. 09:20 af Rasmus Estrup

- det er 3F Superligakamp nummer 88 mellem AaB og OB? Statistikken siger 32 sejre til AaB, 30 uafgjorte og 25 nederlag samt en målscore på 126-117 set med AaB’s øjne.

- AaB har vundet fem af de seneste ni 3F Superligakampe?

- AaB to gange tidligere har mødt OB på udebane i 3F Superligaen i 29. spillerunde, og begge gange er det endt med en nordjysk et-måls-sejr (2-1 i 2012 og 3-2 i 2014)?

- OB og AaB har spillet 45 3F Superligakampe i Odense? De 45 kampe er fordelt på 16 AaB-sejre, 16 uafgjorte og 13 OB-sejre.

- fire AaB-spillere i denne 3F Superligasæson er noteret for mere end 2.000 minutters spilletid? Det gælder er Jacob Rinne (2.385 minutter), Iver Fossum (2.324), Pedro Ferreira (2.222) og Kristoffer Pallesen (2.151).

- AaB og OB ligger på henholdsvis 1. og 3. pladsen på listen over flest fredagskampe i 3F Superligaen? AaB har spillet 77 fredagskampe, og OB er noteret for 73 3F Superligakampe på en fredag.

- AaB og OB er begge har holdt buret rent syv gange i denne 3F Superligasæson?

- ud af de 87 tidligere 3F Superligakampe mod OB har AaB scoret først i 43 tilfælde, hvilket har resulteret i 29 sejre, otte uafgjorte og seks nederlag? Omvendt har OB scoret kampens første mål i 34 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, 12 uafgjorte og 19 nederlag.

- Lucas Andersen (2 mål), Tim Prica (1), Tom van Weert (1), Jakob Ahlmann (1), Kasper Kusk (1) og Frederik Børsting (1) alle tidligere har været på tavlen i en 3F Superligakamp mod OB?

- det er AaB’s 3F Superligakamp nummer otte på datoen 7. maj? Fire kampe er vundet af AaB, en sluttet uafgjort og to endt med et nederlag. En af sejrene på datoen 7. maj kom på udebane mod FC Nordsjællland, da AaB i 2014 vandt 4-2. 

- mens Jakob Ahlmann og Mathias Ross er i karantæne for AaB, så er Alexander Juel Andersen i karantæne for OB? Både Martin Samuelsen og Frederik Børsting er i karantænefare i tilfælde af et gult kort til en mild forseelse, mens Malthe Højholt og Daniel Granli ved en advarsel for en grov forseelse kan ende med en karantæne.

- dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen har dømt 209 3F Superligakampe? Heraf har AaB deltaget i 33, hvilket har givet 12 AaB-sejre, 10 uafgjorte og 11 nederlag.

- fredagens dommer tre gange tidligere har dømt en 3F Superligakamp mellem AaB og OB? AaB vandt den første med 4-3 på udebane i 2013, mens de to seneste er endt 0-0 og 2-2.

- der ikke er adgang for udebanefans i 3F Superligaen i øjeblikket, men fredagskampen kan ses på TV3 Sport? Optakten begynder kl. 18.00 med kickoff en time senere. 

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Ombold i Aalborg for socialt udsatte

4. maj 2021 kl. 15:28 af Rasmus Estrup

I sidste uge var der på Aalborg Changs baner den første Ombold-træning for socialt udsatte borgere i Aalborg.

Den tidligere AaB-spiller og AaB-træner Søren Kusk har været med til at arrangere det sammen med Café Parasollen, og AaB's første mestertræner, Poul Erik Andreasen, stod for træningen sammen med den tidligere AaB-spiller Ole Madsen.

Alle de fremmødte spillere fik en kampbrugt håndsrækningstrøje fra AaB til at bruge under træningen, og bagefter var der mad og drikke.

Planen er, at der er Ombold-træning på Aalborg Changs baner en gang om ugen.

Se OB-AaB på TV3 Sport på fredag

4. maj 2021 kl. 10:14 af Rasmus Estrup

Når AaB fredag aften gæster OB i Kvalifikationsspillet, er der fortsat ikke adgang for udefans til kampen. I stedet kan AaB's fans følge kampen på TV3 Sport. Kickoff er kl. 19.00, og optakten begynder en time før. 

Fredagskampen kan også følges på radiokanalen DR P3 fra kl. 19.00. 

Den næste kamp med AaB-tilskuere på lægterne er AaB-AC Horsens 16. maj kl. 14.00. Du kan købe billet til den kamp her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål april

3. maj 2021 kl. 16:05 af Rasmus Estrup

April bød masser af AaB-scoringer, og i samarbejde med Mr. Green skal månedens mål nu kåres, og der er intet mindre end 11 kandidater. 

Klik her for at se alle målene og stem på din favorit. Når du afgiver din stemme via linket, deltager du også i lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje samt Football Manager 2021. 

Kandidaterne til månedens mål i april er: 

1: Kasper Kusk, AaB-SønderjyskE 1-1, 5. april
2: Rufo, AaB-SønderjyskE 3-1, 5. april
3: Mathias Ross, Lyngby Boldklub-AaB 0-1, 12. april
4: Iver Fossum, Lyngby Boldklub-AaB 2-2, 12. april
5: Rufo, Vejle Boldklub-AaB 0-1, 16. april
6: Tom van Weert, AaB-OB 1-0, 21. april
7: Tim Prica, AaB-OB 3-1, 21. april
8: Lucas Andersen, AaB-Lyngby Boldklub 1-0, 30. april
9: Tom van Weert, AaB-Lyngby Boldklub 2-0, 30. april
10: Tim Prica, AaB-Lyngby Boldklub 3-0, 30. april
11: Tim Prica, AaB-Lyngby Boldklub 4-0, 30. april

Afstemningen løber frem til torsdag morgen, hvorefter vinderen kåres og får direkte besked. 

Tags på denne nyhed

Ross og Ahlmann i karantæne

3. maj 2021 kl. 13:15 af Rasmus Estrup

Fredag aften mod OB må AaB undvære Jakob Ahlmann og Mathias Ross, der begge fik advarsler i 4-0-sejren over Lyngby Boldklub. 

Jakob Ahlmann fik sæsonens syvende advarsel i 33. minut af fredagssejren, og med i alt 40 karantænepoint er han for anden gang i sæsonen i karantæne. 

Mathias Ross modtog i slutningen af første halvleg sin femte advarsel i sæsonen, og han har nu skrabet 24 karantænepoint sammen. Dermed er han i karantæne for første gang i denne sæson. 

Begge spillere er igen til rådighed for Martí Cifuentes, når AaB søndag 16. maj spiller på hjemmebane mod AC Horsens. Du kan købe billetter til den kamp her. Bemærk i øvrigt, at der ikke er adgang for udefans i 3F Superligaen. Det gælder, både når AaB spiller på hjemmebane og udebane. 

Tags på denne nyhed
'