AaB TV: Sæsonens fire mål mod Vejle Boldklub

19. maj 2021 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Fire gange tidligere i denne sæson har AaB scoret mod Vejle Boldklub, der i aften gæster Aalborg Portland Park i sæsonens sidste hjemmekamp. 

Frederik Børsting, Tom van Weert, Jakob Ahlmann og Rufo har således nettet mod Vejle Boldklub, og du kan se alle fire scoringer i videoen øverst. 

Aftenens kamp mod Vejle Boldklub spilles kl. 18.00. Der er udsolgt på Vesttribunen, Complea Tribunen og 3F Tribunen. På A. Enggaard Tribunen resterer der meget få billetter, så vil du se sæsonens sidste hjemmekamp på Aalborg Portland Park, skal du skynde dig ind på www.billet.aabsport.dk og sikre dig en billet. 

Husk at der kun er adgang for hjemmeholdets tilskuere til 3F Superligakampe i øjeblikket. 

Tags på denne nyhed

AaB på jagt efter vigtig sejr i sidste hjemmekamp

18. maj 2021 kl. 15:40 af Brian Andersen

AaB er inden de to sidste spillerunder et point efter SønderjyskE og tre point foran både OB og onsdag aftens modstander fra Vejle Boldklub.

Cheftræner Martí Cifuentes har efter tirsdagens træningspas udtaget følgende 19 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Oscar Hiljemark, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Tim Prica, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 31 Daniel Granli og 35 Marcus Hannesbo.

Svenske Jacob Rinne kan med spilletid onsdag aften tangere Andres Opers rekord for flest spillede kampe af en udlænding i AaB. Estiske Opers rekord på 133 officielle kampe for AaB blev sat i 2003.

Bemærk at kun hjemmeholdets fans har adgang til kampen, der i morgen aften også kan følges i Liga på P3 og på TV3+ fra kl. 17.30 med kickoff en halv time senere.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 23 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 49.286 kr. Ganske få billetter er tilbage i salg til opgøret mod Vejle Boldklub – køb billet her.

Tags på denne nyhed

Rinne kan tangere Oper

18. maj 2021 kl. 13:15 af Brian Andersen

Den nuværende rekord blev sat tilbage i 2003 og tilhører estiske Andres Oper med 133 officielle kampe, men denne kan således blive slået af Jacob Rinne på mandag i Haderslev mod SønderjyskE.

Det opdaterede overblik over flest spillede kampe af en udlænding i AaB er som følger:

1. Andres Oper, Estland  133 kampe
2. Jacob Rinne, Sverige  132 
3. Andreas Johansson, Sverige  125
4. Mattias Lindström, Sverige  108
5. Thomas Gill, Norge  107
6. William Graham Lockey, England  98
7. Ståle Solbakken, Norge  96
8. Danny Califf, USA  95
9. Caca, Brasilien  91
9. Kjetil Wæhler, Norge  91
11. Anders Andersson, Sverige  88
11. Tom van Weert, Holland  88
13. Siyabonga Nomvethe, Sydafrika  86
14. Martin Ericsson, Sverige  77
15. Jozo Matovac, Sverige  76
16. Trond Andersen, Norge  75
17. Rasmus Jönsson, Sverige  72
18. Louay Chanko, Sverige  66
19. Lukas Spalvis, Litauen  65
20. Iver Fossum, Norge  64

Der er ganske få billetter tilbage i salg til sæsonens sidste hjemmekamp med kickoff kl. 18.00 i morgen aften – køb billet her.

(Statistisk kilde: John Laden Jensen og aabsport.dk).

Vidste du om sæsonens sidste hjemmekamp…

18. maj 2021 kl. 11:47 af Brian Andersen

- at 33 gange tidligere er AaB og Vejle Boldklub tørnet sammen i 3F Superligaen. Statistikken siger 19 sejre til AaB, ti uafgjorte og fire nederlag samt en målscore på 68-36 i AaB’s favør.

- at AaB har mødt Vejle Boldklub 17 gange på hjemmebane i 3F Superligaen; 12 kampe er endt med AaB-sejr, fire sluttet udgjort og blot en gang har Vejle Boldklub taget alle pointene, hvilket dog i de to klubbers seneste møde i Aalborg 26. oktober 2020, hvor vejlenserne vandt 3-1, selvom Frederik Børsting havde bragt AaB foran.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Fredrik Børsting (1 mål) også Tom van Weert (2 mål), Rufo (1) og Jakob Ahlmann (1) været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Vejle Boldklub.

- at senest AaB mødte Vejle Boldklub i 3F Superligaen i maj måned, var 14. maj 2000. Her vandt AaB kampen 7-1, og AaBs mange mål blev scoret af Henrik Rasmussen, Mikkel Beck, Søren Frederiksen (2), Andres Oper (2) og Thomas Gaardsøe.

- at der er scoret 104 mål i de 33 3F Superligakampe mellem AaB og Vejle Boldklub, svarende til 3,15 mål i gennemsnit. Det hjælper også på gennemsnittet, at der blot har været en målløs 3F Superligakamp mellem de to klubber.

- at AaB har spillet fire 3F Superligakampe på netop datoen 19. maj og har vundet tre af dem med sammenlagt 11-3 – og har kun tabt en af de fire kampe, det var til gengæld med 2-0 til Vejle Boldklub tilbage i 1997.

- at kampen i morgen aften er AaB’s 3F Superligahjemmekamp nummer 40 på en onsdag; de foregående 39 er endt med 21 AaB-sejre, 12 uafgjorte og seks nederlag.

- at kampen også er AaB’s onsdagskamp nummer 70 i 3F Superligaen, og at AaB uden konkurrence er den klub, der har spillet flest onsdagskampe i alt. FC København er nummer to på listen med 61 onsdagsopgør.

- at Vejle Boldklub har holdt nullet ni gange i denne 3F Superligasæson, hvilket er to flere end AaB.

- at onsdag aftens dommer er Peter Kjærsgaard, der 24 gange tidligere har dømt AaB med 12 nederlag, otte uafgjorte og blot fire sejre til følge. Peter Kjærsgaard har ikke tidligere dømt AaB mod Vejle Boldklub i 3F Superligaen.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 23 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 49.286 kr. Køb billet til opgøret mod Vejle Boldklub her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Nye, røde sæder fra sommerens sæsonstart

17. maj 2021 kl. 15:25 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park er i færd med at få skiftet sæder, og sæderne på Complea Tribunen, 3F Tribunen og A. Enggaard Tribunen vil fra sommerens sæsonstart være helt røde. Det kunne man få en forsmag på i går, hvor den sydligste del af 3F Tribunen var prydet med de nye, røde sæder.

På grund af udskiftningen af sæderne har fans på dele af Complea Tribunen og 3F Tribunen måtte sidde på puder på betonen. På onsdag vil det være sidste gang, at dette bliver løsningen, da alle sæder er monteret, når næste sæson begynder.  

Tags på denne nyhed
'