Vind seks måneders sæsonkort-abonnement

10. juni 2021 kl. 13:30

Netop et sæsonkort kan nu blive dit, hvis du trækkes som den heldige vinder af vores konkurrence. Således udlodder vi frem til sæsonstart 18. juli et gavekort til seks måneders sæsonkort-abonnement om ugen.

Gavekortet gælder til en valgfri tribune (dog ikke A. Enggaard Tribunen) og kan aktiveres når som helst i efteråret.

Tilmeld dig AaB's nyhedsbrev via knappen herunder, så er du med i lodtrækningen hver eneste uge frem til sæsonstart.

OBS: Er du allerede sæsonkortholder, kan du sagtens deltage. Gavekortet kan indløses på dit eksisterende abonnement.

Prica på måltavlen – Hannesbo og Ross tabte til argentinere

9. juni 2021 kl. 11:04 af Brian Andersen

Allerede i det 12. minut kunne AaB-angriberen bringe Sverige foran 2-0.

Den samlede svenske gevinst blev på 6-0 med Tim Prica på grønsværen i de første 75 minutter.

På Marbella Football Center i Spanien blev det ligeledes tirsdag til et sent nederlag for det danske U/20-landshold, der ellers var i førerposition indtil kampens tillægstid.

Modstanderen var det argentinske U/23-landshold, så der var nok at se til for de to AaB’ere, Mathias Ross og Marcus Hannesbo.

Imod spil og chancer tog danskerne føringen, da Lyngby Boldklubs Emil Kornvig elegant chippede læderet i netmaskerne ti minutter inde i anden halvleg, og det lignede i den grad en dansk sejr, men med scoringer i henholdsvis 92. (på straffespark) og 94. minut fik Argentina alligevel hentet et 2-1 resultat i land.

Mathias Ross spillede hele kampen i det danske midterforsvar, mens Marcus Hannesbo i anden halvleg udgjorde venstre forsvarsside.

Ross og Hannesbo i dansk sejr

6. juni 2021 kl. 13:47 af Brian Andersen

Mathias Ross var i startopstillingen, mens Marcus Hannesbo fik den sidste halve time på banen.

I første halvleg havde Mathias Ross et hovedstød på overliggeren, men det var Emil Frederiksen – søn af tidligere AaB-bomber Søren Frederiksen – der afgjorde opgøret med sin træffer i det 31. minut.

Også den forhenværende AaB’er Mikkel Kaufmann startede inde for Danmark, der tirsdag møder Argentina i endnu en testkamp.

Theo Sander og U/16-landsholdet var ligeledes i kamp, da det blev 2-2 mod Portugal, selvom danskerne havde været nede med to mål allerede efter 11 minutter.

Det fremgår ikke af de foreløbige bulletiner, om Benjamin Damsgaard og Oscar Meedom kom på banen undervejs.

AaB søger bodpersonale

6. juni 2021 kl. 08:05 af Martin Stigaard Skammelsen

Til AaB’s hjemmekampe er den gode oplevelse og et højt serviceniveau for publikum et vigtigt fokusområde. Vi bestræber os løbende på at hæve niveauet i forhold til at kunne servicere vores fans så hurtigt som muligt, men altid med et højt serviceniveau. 

For at hæve niveauet yderligere, og som følge af åbningen af en ny fanzone ved Aalborg Portland Park, udvider vi nu vores hold og søger derfor 60 ekstra bodpersonale til den nye sæson.

Kan du genkende dig selv i forhold til nedenstående punkter, så er det måske lige dig, vi står og mangler: 

  • Du elsker fodbold – endda så meget at du kan se dig selv arbejde til størstedelen af AaB´s hjemmekampe
  • Du er omstillingsparat, kan tage ansvar og har ordenssans
  • Du er vild med fællesskab, fællessang og stemning
  • Du kan lide at arbejde i højt tempo, samtidig med at du yder en god service og oplevelse.
  • Du har altid et smil på læben, som du flittigt deler ud af til alle omkring dig
  • Du har lyst til at være en del af holdet bag Hele Nordjyllands Hold og få en masse fantastiske kollegaer

 

Vi kan tilbyde:   

  • Et godt fællesskab
  • God løn
  • Minimum to sociale arrangementer i løbet af året

Er ovenstående noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning afsted, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du har lavet og hvorfor det lige netop skal være dig, vi vælger.

Bemærk: Du skal som minimum være 18 år, da vi har salg af alkohol i boderne.

Alle ansøgere får naturligvis svar på deres ansøgning. 

Bemærk: sidste frist for ansøgning er 20. juni

AaB TV: Alle sæsonens AaB-mål

5. juni 2021 kl. 10:05 af Rasmus Estrup

AaB scorede i sæsonen i alt 48 mål i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen. Gense alle målene i videoen øverst. 

Målene fordeler sig således: 

Iver Fossum - 9 mål
Tom van Weert - 9 mål
Tim Prica - 5 mål
Kasper Kusk - 5 mål
Jakob Ahlmann - 3 mål
Rufo - 3 mål
Frederik Børsting - 2 mål
Marcus Hannesbo - 2 mål
Mathias Ross - 2 mål
Jores Okore - 2 mål
Oscar Hiljemark - 1 mål
Lucas Andersen - 1 mål
Rasmus Thelander - 1 mål
Selvmål - 3 mål

Tags på denne nyhed
'