Husk coronapas til lørdagens udsolgte kamp

21. juli 2021 kl. 14:16 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 2
Spilledato: Lørdag 24. juli 2021
Kick-off: Kl. 18.00
Dommer: Jakob Kehlet

Udsolgt på Aalborg Portland Park

Aalborg Portland Park er helt udsolgt til sæsonens første hjemmekamp, hvor kapaciteten på grund af opsætningen af nye sæder og de gældende Covid-19-retningslinjer er på ca. 4.150 tilskuere.

Husk gyldigt coronapas og ID til kampen

Til kampe i 3F Superligaen er det et krav, at alle tilskuere har et gyldigt coronapas. Anvender man ikke Coronpas-app’en skal der også medbringes ID.

Et gyldigt coronapas kræver, at man har fået første vaccinestik for 14 dage siden, er tidligere smittet, har gennemført en negativ PCR-test inden for de seneste 96 timer eller en negativ kviktest inden for de seneste 72 timer før ankomsten til Aalborg Portland Park. 

Ved dokumentation for nedenstående er følgende grupper undtaget coronapas: 

  • Børn under 16 år
  • Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en Covid-19-test.
  • Personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke før få foretaget en Covid-19-test.

Intet krav om mundbind

Det er ikke længere et krav, at man har mundbind på, når man færdes på Aalborg Portland Park. 

Ingen faste sæder på Vesttribunen

Men der er nye sæder på Complea Tribunen og 3F Tribunen samt dele af A. Enggaard Tribunen, er der ikke sæder på Vesttribunen. Tilskuere på Vesttribunen må i stedet sidde på betonunderlaget og overvære kampen. 

Hyldest af Joakim Mæhle, Morten Skjoldager og Ashley Tootle

På lørdag vil der blive uddelt blomster til minimum tre AaB'ere. Før kampen vil fysioterapeut Morten Skjoldager og vores tidligere fysisk træner Ashley Tootle blive hyldet. Føærstnævnte for hans indsats med det danske herrelandshold under slutrunden til EM, og sidstnælvnte fordi han efter omtrent 19 år i AaB tager afsked med klubben. 

I pausen vil den tidligere AaB-spiller og nuværende Atalanta-spiller Joakim Mæhle ligeledes blive hyldet for sin præstation under Em-slutrunden, hvor han blandt andet bidrog med to scoringer og en assist på Danmarks vej til semifinalen. 

Såfremt Jakob Ahlmann er i startopstillingen på lørdag, vil også han modtage en hyldest inden kickoff. I så fald vil det nemlig være Jakob Ahlmanns kamp nummer 250 i AaB-trøjen.  

Særlige regler for publikums adfærd

Der vil til kampen være særlige regler for adfærd der skal følges – læs disse herunder:

I forbindelse med åbningen for flere tilskuere, er det i særlig grad vigtigt, at alle tilskuere følger de adfærdsregler, der ligger til grund for genåbningen.

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

  • Planlæg din transport hjemmefra til og fra Aalborg Portland Park inden afrejse.
  • Ankom til Aalborg Portland Park på det tidspunkt og ved den indgang, der er angivet på din billet. (Se oversigtskort nedenfor)
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid minimum 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
  • Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen med mindre, du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder og øvrige forhold.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere med videre.
  • Undgå tæt kontakt som håndtryk, highfives og kram med personer, der ikke er nærtstående.
  • Undgå gruppedannelse.
  • Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
  • Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Det generelle ordensreglement er fortsat gældende til AaB's hjemmekampe - læs ordensreglementet her. 

Rygning er ikke muligt

Rygning er som altid forbudt på Aalborg Portland Park, og på grund af retningslinjerne der skal følges, vil det på onsdag heller ikke være muligt at gå ud i pausen og ryge. 

Kontantløse boder er åbne

Aalborg Portland Park er under Superliga-ordningen opdelt i forskellige sektioner, og i hver sektion vil det være muligt at købe mad og drikke i boderne. 

Boderne åbner samtidig med ankomsttidspunktet for hver sektion.

Der kan kun betales kontantløst i boderne på Aalborg Portland Park. 

Intet fan-område foran Complea Tribunen - AaB Shoppen er lukket

For at undgå at folk forsamles tæt omkring Aalborg Portland Park vil der ikke være et fan-område foran Complea Tribunen. Således er det altså ikke muligt at købe mad- og drikkevarer foran Aalborg Portland Park.

Af samme årsag vil AaB Shoppen og AaB Souvenirbod være lukket. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for kampen er #AaBFCM – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Specifikke ankomsttidspunkter

Hver sektion har forskellige ankomst- og afgangstidspunkter for ikke skabe for store forsamlinger i forbindelse hermed. Dit ankomsttidspunkt afhænger af, hvilken sektion du sidder i. Så kig godt efter på din billet, og ankom på det rette tidspunkt.

Tags på denne nyhed

Udsolgt til AaB-FC Midtjylland

21. juli 2021 kl. 12:24 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park bliver fyldt - ud fra de gældende Covid-19-retningslinjer - når Hele Nordjyllands Hold på lørdag kl. 18.00 møder FC Midtjylland i sæsonens første hjemmekamp. 

Kapaciteten på Aalborg Portland Park er på lørdag på ca. 4.150 tilskuere. Det skyldes både de gældende Covid-19-retningslinjer, og at AaB og Aalborg Kommune er i gang med at udskifte alle sæderne på Aalborg Portland Park. Sæderne på såvel Complea Tribunen og 3F Tribunen er allerede klar, mens der på A. Enggaard Tribunen lørdag vil være pladser der endnu ikke er klar til ibrugtagning.

Har du ikke fået billet til opgøret, kan kampen følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 17.30. 

Tags på denne nyhed

Flest sæsonkortholdere nogensinde

20. juli 2021 kl. 15:27 af Rasmus Estrup

AaB har lige nu flere sæsonkortholdere end nogensinde før. 

Gradvist henover sommeren er antallet af sæsonkortholdere steget, og med fire dage til sæsonens første hjemmekamp er antallet af sæsonkortholdere på 3.250. Tallet dækker udelukkende over fans med et personligt sæsonkort, så partnerkort og lignende er ikke medregnet. 

De 3.250 sæsonkortholdere slår alle tidligere rekorder og er således også flere end i august 2008, hvor AaB fik ca. 500 nye sæsonkortholdere efter lodtrækningen af Champions League-puljen med kampe mod Manchester United, Celtic og Villareal og i alt nåede over 3.200 sæsonkortholdere. 

På grund af stor interesse for billetter til de kommende to kampe mod FC Midtjylland og AGF, er der i øjeblikket ikke mange ledige pladser på Complea Tribunen til nye sæsonkortabonnenter, men efter kampen mod AGF 8. august vil der blive frigivet flere tilgængelige pladser på tribunen. 

På Vesttribunen og 3F Tribunen er der lige nu stadig plads til at tegne sæsonkortabonnementer. 

Bliv sæsonkortholder her og vær sikker på at få plads til alle AaB's hjemmekampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen. 

OBS. Er du sæsonkortholder til Vesttribunen eller 3F Tribunen, skal du til kampen mod FC Midtjylland og AGF aktivt ind og hente din billet på www.billet.aabsport.dk, da alle tilskuere skal have en fast plads. 

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholder: Sådan forholder du dig til de to første hjemmekampe

20. juli 2021 kl. 14:18

 

Kampen er udsolgt.

Sæsonkortholdere på Vesttribunen

Dit sæsonkort virker ikke til denne kamp. Det er nødvendigt, at du aktivt henter billet på www.billet.aabsport.dk. Du kan både vælge plads på Vesttribunen, 3F Tribunen og Complea Tribunen. Til denne kamp kan du hente op til to billetter.

Sæsonkortholdere på 3F Tribunen

Dit sæsonkort virker ikke til denne kamp. Det er nødvendigt, at du aktivt henter billet på www.billet.aabsport.dk. Du kan både vælge plads på 3F Tribunen, Vesttribunen og Complea Tribunen. Til denne kamp kan du hente op til to billetter.

Sæsonkortholdere på Complea Tribunen

Dit sæsonkort virker til denne kamp. Du kan derudover hente en ekstra billet til Complea Tribunen, hvilket du gør på www.aabsport.dk. Du kan både vælge plads på Complea Tribunen, 3F Tribunen og Vesttribunen.

Tags på denne nyhed

Forudbestil din spillertrøje på webshoppen

20. juli 2021 kl. 12:25 af Martin Stigaard Skammelsen

Interessen for de nye flotte spillertrøjer fra Macron har været overvældende, og det har betydet at adskillige størrelser af AaB’s klubdragt p.t. er udsolgt. 

En ny og større sending af trøjer er i løbet af august på vej, og vil du være sikker på at sikre dig et eksemplar, kan du allerede nu forudbestille trøjen på aabshoppen.dk – så snart trøjerne er på lager igen, vil de blive afsendt.

Det er fortsat muligt at bestille den lækre andentrøje i alle størrelser, ligesom klubdragten også findes i alle børnestørrelser og en minikit-udgave til de allermindste.

Tags på denne nyhed
'