
Vind den nye Superliga-bold
3F Superligaen har netop fået ny ultrasonisk fodbold fra Select - og nu kan du vinde din helt egen.
Den nye bold er noget helt særligt. Select har nemlig skabt verdens første fodbold fremstillet med ultrasonisk teknologi. Bolden er fremstillet med en ny og danskpatenteret konstruktionsmetode, hvor ultrasoniske lydbølger svejser boldens felter sammen. På denne måde sikres uovertruffen boldkontrol og en fantastisk aerodynamik, da den nye teknologi giver perfekt dybde mellem boldens 32 felter og en endnu mere stabil bane gennem luften til gavn for både spillere og målmænd. Flere end 300 professionelle fodboldspillere har gennem 2020 testet Brillant Super US og givet bolden meget positive tilbagemeldinger. Testen har bevist, at bolden er velegnet til kampe på absolut højeste niveau, og konstruktionen og materialerne sikrer, at spilleegenskaberne og holdbarheden er helt i top.
AaB-spillerne vil inden længe tage den nye bold i brug på træningsbanerne, og naturligvis også i 3F Superligaen når forårets første kamp fløjtes i gang den 3. februar mod FC København.
Inden da kan du dog vinde din helt egen udgave af den nye fodbold fra Select. Klik ind på vores officielle Facebook-side eller Instagram-profil lige nu, hvor vi begge steder udlodder en af de nye bolde.
AaB ønsker held og lykke til alle der deltager i konkurrencen.