Spar 25% på AaB's stadionjakke med AaB Shoppen+

10. februar 2021 kl. 10:28 af Rasmus Estrup

Mangler du en varm vinterjakke? Så tilmeld dig AaB Shoppen+.

Frem til på mandag kan medlemmer af AaB Shoppen+ nemlig spare 25% på AaB’s stadionjakke fra hummel. 

Øvrige fordele ved at være medlem af AaB Shoppen+ er:

  • Optjen 5% af dit køb som bonuskroner
  • Særlige medlemstilbud
  • Særlig adgang til eksklusivt merchandise
  • Mail med nyheder og kampagner

Du kan tilmelde dig AaB Shoppen+ her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Mød Rufo

9. februar 2021 kl. 09:35 af Rasmus Estrup

Rubén "Rufo" Herráiz Alcaraz er ny mand i rødt og hvidt. Den 28-årige spanier fik sin fodboldopvækst i Espanyol, og senest har han spillet i norske Sandefjord under ledelse af AaB's nuværende cheftræner, Martí Cifuentes. 

I dette indslag fra AaB TV kan du møde Rufo, der får nummer 30 på Hele Nordjyllands Hold. 

Tags på denne nyhed

AaB skriver kontrakt med spanske Rufo

8. februar 2021 kl. 22:11 af Brian Andersen

28-årige Rufo, der fik sin fodboldopdragelse i RCD Espanyol i Barcelona, er således en spiller, den tidligere Sandefjord-træner og nuværende AaB-cheftræner Martí Cifuentes har et godt kendskab til.

Hos La Liga-klubben RCD Espanyol blev det aldrig til førsteholdsdebut, men til 71 kampe på B-mandskabet med 14 scoringer til følge.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi har haft dialog med Rufo de seneste to-tre uger, og i disse Covid19-tider har vi brugt en del tid på at få logistikken til at falde plads, men det er dejligt, at han nu er klar for AaB.   

- Ligesom det er tilfældet for Martin Samuelsen, så kan Rufo dække alle de offensive positioner, hvor han med sin målfarlighed, sit tekniske niveau og sin spilintelligens kommer til at styrke os, siger Inge André Olsen og tilføjer:

- Selvom han ikke er en høj spiller, så har Rufo også et fint hovedspil, der kan hjælpe os i begge ender af banen, og vi ser frem til at se ham vise sin værdi i AaB-trøjen.      

Rufo ønskede ikke at forlænge aftalen med Sandefjord Fotball og havde flere tilbud fra eksempelvis klubber i Norge og på Cypern, men spilleren havde et stærkt ønske om at fortsætte samarbejdet med Martí Cifuentes:

- AaB er en stor klub, og siden jeg fandt ud, at Martí blev cheftræner i AaB, har det været min førsteprioritet at komme hertil. Min mentalitet og fodboldforståelse er meget lig Martís, så jeg er rigtig glad for at være ankommet til klubben, og nu ser jeg frem til snart at kunne møde og træne med mine holdkammerater.

- Det vigtigste for mig bliver at hjælpe holdet. Offensivt gerne med både mål og assists, og samtidig vil jeg også yde en indsats defensivt, så vi får vundet nogle kampe og opnår klubbens målsætninger, lyder det fra Rufo.

Rufo får trøje nummer 30 i AaB og er foreløbig på kontrakt indtil 30. juni 2022.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Brøndby I.F.-AaB 1-1

8. februar 2021 kl. 07:19 af Rasmus Estrup

AaB spillede søndag aften 1-1 på udebane mod Brøndby I.F.

Nordjyderne var bedst i den første times tid, og efter 50 minutter kom Hele Nordjyllands Hold fortjent foran, da Marcus Hannesbo scorede for anden gang i træk, da han sparkede Tim Pricas indlæg i nettet. 

Med cirka 20 minutter igen fik Brøndby I.F. tilkendt et straffespark efter et VAR-tjek, og fra pletten udlignede Mikael Uhre til slutresultatet 1-1. 

Sammendraget af opgøret kan ses i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed