AaB TV: Otte mål mod Brøndby I.F. i 2020

7. februar 2021 kl. 08:48 af Rasmus Estrup

I aften kl. 20.00 gæster AaB Brøndby Stadion og Brøndby I.F., og inden da kan du i dette tilbageblik se AaB's otte scoringer i 2020 mod dagens modstander. 

Se målene fra hjemmesejrene på 3-2, 2-0 og 2-1, samt udesejren på 1-0. Der er blandt andet scoringer af Tom van Weert, Lucas Andersen, Iver Fossum og Frederik Børsting. 

Aftenens kamp kan ses på TV3+, der viser optakt fra kl. 19.00. 

Tags på denne nyhed

Samuelsen kan få debut – Kusk foran jubilæum

6. februar 2021 kl. 15:33 af Brian Andersen

I sine første 199 optrædener i AaB-trøjen har 29-årige Kasper Kusk bidraget med 49 scoringer og 53 assists.

Søndag aftens modstander fra Brøndby I.F. indtager efter 14 spillerunder førstepladsen i 3F Superligaen, mens AaB er nummer syv. AaB vandt i 2020 alle fire 3F Superligaopgør mod Brøndby I.F.

Cheftræner Martí Cifuentes har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 18 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 19 Timothé Nkada, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 26 Rasmus Thelander, 31 Daniel Granli og U/19 Ligaspiller Marcus Hannesbo.

Frederik Børsting, Jakob Ahlmann og Lucas Andersen er på skadeslisten hos AaB, mens Oscar Hiljemark er tilbage i træning.

Kampen kan i morgen aften følges i Liga på P3 og på TV3+ fra kl. 19.00 med kickoff en time senere.

Vidste du om Brøndby I.F.-AaB

5. februar 2021 kl. 10:46 af Rasmus Estrup

- det er 95. 3F Superligakamp mellem Brøndby I.F. og AaB? Statistikken siger 30 AaB-sejre, 28 uafgjorte og 36 nederlag samt en målscore på 128-135 set med AaB-briller.

- AaB vandt samtlige fire 3F Superligakampe mod Brøndby I.F. i 2020? Det er samtidig AaB’s næstlængste sejrsrække mod Brøndby I.F. i 3F Superligaen. Det længste streak er fra 2006 til 2008, hvor AaB besejrede Brøndby I.F. fem gange i træk i 3F Superligaen.

- sæsonens tidligere indbyrdes opgør endte med en AaB-sejr på 2-1 efter AaB-scoringer fra Iver Fossum og Tom van Weert?

- udover Tom van Weert (5 mål) og Iver Fossum (1) har også Lucas Andersen (3), Kasper Kusk (2), Frederik Børsting (1) og Jores Okore (1) tidligere været på taven for AaB i 3F Superligakampe mod Brøndby I.F.?

- AaB har scoret først i 38 af de 94 tidligere 3F Superligakampe mod Brøndby I.F. med 26 sejre, ni uafgjorte og tre nederlag som resultat? Omvendt har Brøndby I.F. scoret først i 51 tilfælde, hvilket for AaB har resulteret i fire sejre, 14 uafgjorte og 33 nederlag.

- da Marcus Hannesbo scorede mod FC København i onsdags, blev han AaB-målscorer nummer 148 i 3F Superligaen?

- hvis der skulle blive dømt et straffespark på søndag, så vil det være det 25. straffespark i 3F Superligakampene mellem Brøndby I.F. og AaB? AaB er tilkendt 16 straffespark, mens Brøndby I.F. har fået otte. Begge klubber har misbrugt tre forsøg fra pletten.

- AaB har spillet 14 3F Superligakampe i februar måned, seks af dem er endt med AaB-sejr – og de resterende otte opgør er delt ligeligt mellem uafgjorte og nederlag? 

- AaB fire gange tidligere har mødt Brøndby I.F. i 3F Superligaen i februar, og AaB har fået point i alle fire opgør med to sejre og to uafgjorte?

- seneste februarmøde mellem AaB og Brøndby I.F. blev spillet sidste år, hvor AaB vandt 3-2 på to scoringer af Tom van Weert og et mål af Lucas Andersen? 

- søndagens dommer er Morten Krogh, der har dømt ni AaB-kampe i 3F Superligaen? Kun en kamp er endt med en AaB-sejr, to er endt uafgjort og resten er tabt. 

- søndagens kamp kan ses på TV3+. Kickoff er kl. 20.00, og der er optakt fra kl. 19.00. 

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk) 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-FC København 2-3

4. februar 2021 kl. 07:16 af Rasmus Estrup

I denne video kan du se et sammendrag af onsdagskampen på Aalborg Portland Park mellem AaB og FC København. En kamp AaB tabte med 3-2 trods en pauseføring på 2-0. 

AaB kom godt fra start, og i 10. minut headede Rasmus Thelander Hele Nordjyllands Hold på 1-0. 

Den føring var Marcus Hannesbo ved at fordoble ti minutter senere, men hans fornemme afslutning blev reddet op på overliggeren af Karl-Johan Johnsson. 

Superligadebutanten Marcus Hannesbo var dog på pletten seks minutter før pausen, da han på kanten af det lille felt gjorde det til 2-0 til hjemmeholdet. 

Lige inden pausen havde FC København et hovedstød på overliggeren, og tidligt i anden halvleg lykkedes det gæsterne at komme på tavlen. 

Syv minutter inde i anden halvleg blev et skud fra Karlo Bartolec rettet af, hvilket snød Jacob Rinne, og dermed havde FC København reduceret til 2-1. 

Blot fem minutter senere udlignede københavnerne, da Jens Stage sparkede bolden i nettet efter et hjørnespark. 

Opgørets sidste scoring faldt med lidt over ti minutter igen, da Rasmus Falk sikrede gæsterne en sejr på 3-2. 

Tags på denne nyhed
'