Reaktioner fra Aalborg Portland Park
Få reaktioner efter fredagens sejr på 2-1 over FC Nordsjælland.
Rasmus Thelander (Rishøjs Corner)
Mathias Ross (bold.dk/TV3 Sport)
Rasmus Thelander (Rishøjs Corner)
Mathias Ross (bold.dk/TV3 Sport)
Fredagskampen på Aalborg Portland Park gav en comebacksejr til Hele Nordjyllands Hold på 2-1 efter en udligning af Rasmus Thelander og et sejrsmål af Iver Fossum.
AaB fik ellers den værst tænkelige start på fredagskampen. Efter få sekunders spil følte Jacob Rinne sig nødsaget til at forsøge sig med en glidende clearing på en tilbagelægning fra Mathias Ross. Clearingen mislykkedes, og bolden røg direkte ud til Mohammed Diomande, som uden problemer headede bolden i et tomt mål til 1-0 efter kun 15 sekunder.
FC Nordsjælland havde kort efter en forbier fra distancen, inden Louka Prip i modsatte ende dirigerede et fladt indlæg forbi fjerneste stang på AaB's første mulighed.
Efter ni minutter havde gæsterne en stor dobbeltchance. Først reddede Jacob Rinne et forsøg fra Oliver Villadsen, men returen røg ud til Lasso Coulibaly midt i AaB-feltet. På stregen kom Mathias Ross stærkt i vejen for afslutningen, og dermed stod det fortsat blot 1-0 til udeholdet.
Den stilling var AaB tæt på at udligne efter 11 minutter, men FC Nordsjælland-keeperen kom i vejen. Først reddede han Milan Makaric' afslutning fra nært hold, men AaB fastholdt bolden, og Kristoffer Pallesen slyngede en giftig afslutning afsted mod bagstolpen. Denne fik målmanden reddet ud til hjørne.
Hjørnesparket slog Louka Prip ind omkring det lille felt, hvor Rasmus Thelander nåede højest, headede på mål og udlignede til 1-1.
Den resterende del af første halvleg var spillet mere statisk med to frisparksoverskud fra henholdsvis Magnus Kofod midt i første halvleg og Louka Prip kort før pausen som de farligste afslutninger.
Blot tre minutter inde i anden halvleg kom AaB dog på tavlen igen. Med sin tredje assist i sæsonen serverede Kristoffer Pallesen et indlæg til Iver Fossum, som sikkert headede sit tredje sæsonmål i nettet.
Små fem minutter senere var et hovedstød fra Louka Prip efter indlæg fra Pedro Ferreira også tæt på at gå i kassen, men Dudu i FC Nordsjælland-målet fik handskerne på.
AaB fortsatte herefter i god kontrol dog uden at komme til afslutninger i de næste minutter, og som kampen skred frem blev Tim Prica, Frederik Børsting, Anders Hagelskjær og Magnus Christensen sendt på banen.
Efter 78 minutter var netop Tim Prica tæt på at komme på tavlen. På et indlæg fra Daniel Granli steg Tim Prica til vejrs i udkanten af feltet, hvorfra svenskeren med et flot hovedstød ramte overliggeren.
To minutter senere sparkede Louka Prip en flad afslutning tæt forbi stolpen fra udkanten af feltet.
Fem minutter før tid var FC Nordsjælland pludseligt farlige på et hjørnespark, som indskiftede Simon Adingra headede lige over nærmeste målhjørne.
Kort før tid blev Marcus Hannesbo også sendt i aktion, og med stående ovationer fra tribunerne kørte AaB 2-1-sejren hjem.
Med sejren indtager AaB femtepladsen i 3F Superligaen med 12 point efter syv spillerunder. Foran ligger netop FC Nordsjælland med 13 point.
AaB's næste opgave venter på tirsdag, hvor Hele Nordjyllands Hold gæster Fyns Internationale Ungdomsklub Odense i Sydbank Pokalen.
Matchfacts - 3F Superliga, 7. spillerunde
AaB-FC Nordsjælland 2-1 (1-1)
1. min 0-1 Mohammed Diomande, 13. min 1-1 Rasmus Thelander, 49. min 2-1 Iver Fossum
Advarsler AaB: Malthe Højholt (65), Jakob Ahlmann (90)
Advarsler FC Nordsjælland: Lasso Coulibaly (51)
5.416 tilskuere på Aalborg Portland Park
AaB (3-5-2): Jacob Rinne, Mathias Ross (76: Anders Hagelskjær), Rasmus Thelander, Daniel Granli, Kristoffer Pallesen (69: Frederik Børsting), Malthe Højholt (76: Mgnus Christensen), Pedro Ferreira, Iver Fossum, Jakob Ahlmann, Louka Prip, Milan Makaric (69: Tim Prica).
FC Nordsjælland (3-5-2): Eduardo Dos Santos Haesler, Mads Døhr Tychosen, Kian Hansen, Adamo Nagalo, Oliver Villadsen, Abu Francis (72: Simon Adingra), Magnus Kofod, Martin Frese (72: Daniel Svensson), Mohammed Diomande (77: Leo Walta), Lasso Coulibaly (86: Maxwell Woledzi), Andreas Schjelderup (86: Jacob Steen Christensen).
Dommer: Aydin Uslu
AaB tager i aften kl. 19.00 imod FC Nordsjælland på Aalborg Portland Park, og allerede kl. 16.30 kan du varme op i AaB's fanzone.
Her vil der op til kampen blandt andet være liveinterviews med sportschef Inge André Olsen og klubikonerne Torben Boye og Ib Simonsen.
Derudover er der i fanzonen også tilbud på cocktails til kun 40 kr.
Endelig kan du selvfølgelig også få lækker mad fra Bogø Sandwich, kolde specialøl og AaB-merchandise.
Kø billet til aftenens kamp på www.billet.aabsport.dk
Se blandt andet to mål af Iver Fossum, en scoring fra Kristoffer Pallesen og et mål af Tim Prica i dette tilbageblik på de fem seneste AaB-mål mod FC Nordsjælland.
Dagens kamp mod FC Nordsjælland begynder kl. 19.00, og du kan komme i fanzonen allerede fra kl. 16.30.
Køb billet til dagens kamp på www.billet.aabsport.dk
Farum-mandskabet har vundet sine seneste fire kampe i træk i 3F Superligaen mod henholdsvis Vejle Boldklub, Brøndby I.F., OB og SønderjyskE, mens AaB i sine ti seneste opgaver i ligasammenhæng blot har lidt et enkelt nederlag.
Efter fredagens træningspas har AaB-cheftræner Martí Cifuentes udtaget følgende 19 spillere:
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander og 35 Marcus Hannesbo.
Rufo og Lucas Andersen er på skadeslisten.
AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 26 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 79.206 kr.
Køb sæsonkortabonnement eller billet til dysten mod FC Nordsjælland her.
Der er kickoff på Aalborg Portland Park kl. 19.00 - fanzonen åbner kl. 16.30.