Vidste du om første kamp i Kvalifikationsspillet...
Skæve vinkler på 2. påskedags 3F Superligaopgør på Aalborg Portland Park. Vidste du således…
- at AaB har fire mål op til sin scoring nummer 1.500 i 3F Superligaen.
- at det forestående møde er 3F Superligakamp nummer 41 mellem AaB og SønderjyskE. Statistikken siger 17 sejre til AaB, ti uafgjorte og 13 nederlag samt en målscore på 57-50 i AaB’s favør.
- at AaB er den klub, der har spillet flest hjemmekampe i 3F Superligaen om mandagen. 65 gange har AaB spillet en mandagskamp på hjemmebane, 29 er vundet, 19 endt uafgjort og 17 er tabt.
- at AaB 19 gange har mødt SønderjyskE på hjemmebane i 3F Superligaen; otte kampe er vundet, syv kampe er tabt og de sidste fire er endt uden vinder. Målscoren på hjemmebane er 28-25 i AaB’s favør.
- at en 3F Superligakamp mellem AaB og SønderjyskE aldrig er endt målløs i Aalborg.
- at klubbernes seneste indbyrdes duel foregik 8. marts 2021, hvor Iver Fossums straffesparksscoring dybt inde i tillægstiden afgorde kampen på Aalborg Portland Park med cifrene 1-0 til AaB.
- at AaB fører 6-4 mod SønderjyskE, hvis der tales clean sheets i denne 3F Superligasæson.
- at fra den nuværende AaB-trup har udover Iver Fossum (1 mål) også Kasper Kusk (4 mål), Lucas Andersen (2), Tom van Weert (2) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod SønderjyskE.
- at ud af de 40 tidligere 3F Superligakampe mod SønderjyskE har AaB scoret først i 21 tilfælde, hvilket har resulteret i 15 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har SønderjyskE scoret kampens første mål i 17 tilfælde, hvilket har givet AaB to sejre, fem uafgjorte og 10 nederlag.
- at AaB har scoret 24 mål i denne 3F Superligasæson; de er fordelt 12-12 på de to halvlege. AaB har lukket 30 mål ind, her er 14 af målene scoret før pausen mod 16 efter pausen.
- at 22. februar 2019 mødte AaB ligesom i denne sæson SønderjyskE i 23. spillerunde – og at det blev en god dag for AaB takket være scoringer af Tom van Weert, Lucas Andersen og Kasper Pedersen og en sejr på 3-0.
- at ni ud af de foreløbige 107 mål i 3F Superligakampene mellem AaB og SønderjyskE er scoret i det 90. minut, eller sagt med andre ord, 8,4 procent af målene scoret i kampens sidste minut – et minuttal der dog inkluderer tillægstiden.
- at der er dømt 15 straffespark i 3F Superligakampene mellem AaB og SønderjyskE. Fire af de seks første blev misbrugt, men der er nu scoret på de seneste ni straffespark. AaB er blevet tildelt ni af de 15 forsøg og har omsat syv af dem til scoring.
- at AaB’s seneste kamp på datoen 5. april var en legendarisk en af slagsen; nemlig 3-2 sejren i 2014 på udebane mod FC Midtjylland efter scoringer af Nicolaj Thomsen og to gange Lukas Spalvis.
- at dommer 2. påskedag på Aalborg Portland Park er Jonas Hansen, der en enkelt gang tidligere har dømt en kamp med deltagelse af AaB: 22. november 2020 hvor AaB spillede 1-1 mod FC Nordsjælland. Iver Fossum scorede for AaB i den kamp.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).