Få dit eget AaB-mundbind
Med et AaB-mundbind kan du vise de røde farver frem, samtidig med at du passer på dig selv og dem omkring dig.
Mundbind er i øjeblikket obligatoriske i offentlig transport, og i AaB Shoppen kan du nu købe et AaB-mundbind, der er Covid-19-godkendt. Så nu kan du både passe på dig selv og dem omkring dig, samtidig med at du viser din støtte til Hele Nordjyllands Hold.
Mundbindet koster 75 kroner pr. styk, og du kan købe to for 125 kr. Mundbindet er genanvendeligt og garanteret samme brugseffekt op til 20 gange vask.
Mundbindet er fremstillet i 3 lag stof (polyester, kraftigt stof, og bomuld/polyester-blanding) og skal bæres over ørerne for at holde det på plads og tæt på ansigtet.
Dette mundbind skal ses som et supplement, og ikke som erstatning for brug af håndsprit eller social distancering. Mundbindet er ikke er et medicinsk eller klinisk mundbind og bør derfor ikke anvendes til disse formål.
Du kan købe dit AaB-mundbind online på AaB Shoppen, hvor der også er kommet flere nye, spændende varer på hylderne.
Se blandt andet nye plakater af Aalborg Portland Park, nye AaB-fansko fra hummel og nyt AaB-sengetøj i tre forskellige størrelser.