Klitten startede i vigtig U/21-sejr

10. oktober 2020 kl. 08:44 af Rasmus Estrup

Lukas Klitten og resten af det danske U/21-landshold spillede sig i går tættere på U/21-slutrunden med en udesejr på 3-1 over Malta. 

AaB-backen var med fra start på venstre back, og han var således på banen, da Malta efter 52 minutter bragte sig foran 1-0. 

Efter 58 minutter blev Lukas Klitten skiftet ud, og han kunne fra bænken se målene af Nikolai Laursen, Mikkel Damsgaard og Jesper Lindstrøm, som sikrede en dansk sejr på 3-1. Sejren betyder, at Danmark med to EM-kvalifikationskampe tilbage fører puljen med seks point ned til Rumænien på andenpladsen. 

Næste U/21 EM-kvalifikationskamp spilles mod Finland på tirsdag. 

U/17-landsholdsdebut til Oliver Ross

På det danske U/17-landshold var der i går debut til Oliver Ross fra AaB Akademiet. Angriberen blev skiftet ind et kvarter før tid, da Danmark førte venskabskampen på Aabenraa Stadion med 2-1. 

Ca. fem minutter før tid udlignede tyskerne til 2-2, som også var resultatet ved udgangen af den ordinære spilletid.

Derefter fortsatte kampen i en straffesparkskonkurrence, ligesom uafgjorte opgør i U/17 Ligaen også gør i denne sæson. 

Første sparker fra pletten var Oliver Ross, som scorede, og da tyskerne brændte to af sine forsøg og danskerne blot brændte et, endte det med en dansk straffesparkssejr. 

Det var Oliver Ross' første ungdomslandskamp for Danmark. 

Tre debutanter på U/16-landsholdet

Det danske U/16-landshold spillede også venskabskamp mod Tyskland i går. Opgøret fandt sted i Duisburg, og med fra start for danskerne var målmand Theo Sander. 

Målmanden holdt buret rent i sin første landskamp, der endte med en dansk sejr på 2-0. 

Da slutfløjtet lød, kunne han fejre sejren sammen med to af sine holdkammerater fra AaB Akademiet, Kasper Stie Davidsen og Benjamin Damsgaard, der blev skiftet ind i løbet af kampen. 

U/16-landsholdet spiller endnu en venskabskamp mod Tyskland på mandag, hvor Theo Sander, Kasper Stie Davidsen og Banjamin Damsgaard igen har mulighed for at få spilletid.

Resten af årets 3F Superligaprogram på plads

9. oktober 2020 kl. 13:30 af Brian Andersen

Pokaldysten på Gladsaxe Stadion mod AB er ikke endeligt placeret, men mest sandsynlig er datoen 11. november, da akademikerne har kamp i 2. division henholdsvis 8. og 14. november.

Hermed AaB’s opdaterede kampprogram:

3F Superligaen 5. spillerunde – Søndag 18. oktober kl. 18.00 – FC København-AaB

6. runde – Mandag 26. oktober kl. 19.00 – AaB-Vejle Boldklub

7. runde – Søndag 1. november kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.

8. runde – Fredag 6. november kl. 19.00 – Randers FC-AaB

Sydbank Pokalen, sekstendedelsfinale – 10., 11. eller 12. november – AB-AaB

3F Superligaen 9. runde – Søndag 22. november kl. 14.00 – AaB-FC Nordsjælland

10. runde – Lørdag 28. november kl. 16.00 – FC Midtjylland-AaB

11. runde – Fredag 4. december kl. 19.00 – OB-AaB

12. runde – Søndag 13. december kl. 14.00 – AaB-Lyngby Boldklub

13. runde – Søndag 20. december kl. 16.00 – AGF-AaB

14. runde – Onsdag 3. februar 2021 kl. 20.00 – AaB-FC København

15. runde – 5., 6., 7. eller 8. februar – Brøndby I.F.-AaB

16. runde – 12., 13., 14. eller 15. februar – AaB-Randers FC

17. runde – 19., 20., 21. eller 22. februar – AaB-FC Midtjylland

18. runde – 26., 27., 28. februar eller 1. marts – FC Nordsjælland-AaB

19. runde – 2., 3. eller 4. marts – AC Horsens-AaB

20. runde – 5., 6., 7. eller 8. marts – AaB-SønderjyskE

21. runde – 12., 13., 14. eller 15. marts – Vejle Boldklub-AaB

22. runde – Søndag 21. marts – AaB-OB

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Superligatruppen i Goal Station

9. oktober 2020 kl. 11:36 af Rasmus Estrup

På AaB's træningsanlæg på Hornevej står en Goal Station, som holdene på AaB Akademiet jævnligt benytter. 

Nu har AaB*s Superligatrup også været en tur i Goal Station, hvor spillerne bliver udfordret på blandt andet overblik og teknik. 

I dette indslag kan du høre fra assistenttræner Peter Feher og Malthe Højholt om oplevelsen i Goal Station. 

Debut til Hannesbo på U/19-landsholdet

9. oktober 2020 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaspiller Marcus Hannesbo fik i går sin første optræden i nationaldragten, da han blev indskiftet i en venskabskamp på udebane mod Polen. 

Marcus Hannesbo, der for første gang var udtaget til et ungdomslandshold, blev skiftet ind efter 69 minutter, og han fik således opgørets sidste 21 minutter. 

Danskerne førte efter en god første halvleg 3-0, men Polen reducerede til slutresultatet 3-1 efter 74 minutter. 

U/19-landsholdet spiller endnu en venskabskamp på udebane mod Polen på mandag. 

Tags på denne nyhed

AaB møder AB i Sydbank Pokalen

8. oktober 2020 kl. 21:27 af Brian Andersen

Kampen afvikles som udgangspunkt enten 10., 11. eller 12. november.

Akademisk Boldklub er i øjeblikket placeret i 2. divisions østkreds, hvor man efter seks spillerunder indtager fjerdepladsen med 11 point.

Den samlede lodtrækning for sekstendedelsfinalerne er som følger:

AB-AaB
ASA Aarhus-B 93
Avarta-FC København
Ballerup-Skovlunde/Næstved Boldklub - OB
Brabrand-Vejle Boldklub
HB Køge-FC Midtjylland
Hedensted-Fremad Amager
Hvidovre I.F.-FC Nordsjælland
Jammerbugt FC-Holstebro Boldklub
Kolding I.F.-AGF
Ledøje-Smørum – Brøndby I.F.
Nykøbing FC-Esbjerg fB
Skive I.K.-SønderjyskE
Slagelse-Lyngby Boldklub
VSK Aarhus-AC Horsens
Aarhus Fremad-Randers FC

Tags på denne nyhed
'