Få fingrene i retrotrøjen fra 1995

31. oktober 2020 kl. 10:08 af Rasmus Estrup

I år er det 25 år siden, at AaB vandt den første af foreløbig fire danske mesterskab. Det jubilæum markeres i denne uge frem mod kampen mod Brøndby I.F. i morgen aften på Aalborg Portland Park.

aabshoppen.dk kan du derfor bestille din egen retrotrøje fra hummel, der også stod bag den oprindelige trøje i 1995, lavet i et design, der er så tæt på designet fra den første guldsæson som muligt.

Som prikken over i'et kan du på webshoppen også få påtrykt nummer på din trøje, lavet i samme stofmateriale som numrene var det for 20 år siden. Dermed kan man igen få nummer 9 på ryggen som daværende topscorer Erik Bo Andersen, nummer 7 som anfører Ib Simonsen eller måske nummer 10 som blev båret af Henrik "Mini" Rasmussen.

Trøjen har en pris på kun 249 kr. for børn og 299 kr. for voksne og kan bestilles lige nu via linket herunder.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Peter Feher er midlertidig cheftræner

30. oktober 2020 kl. 15:48 af Rasmus Estrup

Mens Peter Feher midlertidigt har overtaget rollen som cheftræner efter Jacob Friis fratrædelse i går, så fortsætter den øvrige trænerstab i deres hidtidige roller. 

Peter Feher har en UEFA P-licens, og han har tidligere været cheftræner i HIK og FC Helsingør. 

Første AaB-kamp med Peter Feher i cheftrænerrollen spilles på søndag, når Brøndby I.F. gæster Aalborg Portland Park kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Gensyn med ikonisk sejr over Brøndby I.F.

30. oktober 2020 kl. 13:20 af Rasmus Estrup

I denne uge markerer vi på forskellige måder, at det i år er 25 år siden AaB vandt sit første danske mesterskab i 1995. 

I den forbindelse kan du her få et gensyn med den ikoniske hjemmesejr på 4-1 over Brøndby I.F., der gæster AaB på Aalborg Portland Park på søndag kl. 18.00. 

Kampen mod Brøndby I.F. blev spillet 31. august 1994 foran 20.533 tilskuere på Aalborg Stadion. 

Tidligt i kampen bragte Erik Bo Andersen AaB i front med 1-0, og efter pausen blev føringen udbygget til 4-0 efter en scoring af Jens Madsen og to mål af Peter Rasmussen, inden Kim Vilfort i sidste minut reducerede til slutresultatet. 

I denne video kan du få et gensyn med de fire AaB-kasser fra kampen. 

Husk at der også er lavet en retrotrøje fra mesterskabssæsonen, som du kan købe her. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Brøndby I.F.

30. oktober 2020 kl. 10:10 af Rasmus Estrup

- det er 3F Superligakamp nummer 94 mellem Brøndby I.F. og AaB. Statistikken siger 29 sejre til AaB, 28 uafgjorte og 36 nederlag samt en målscore på 126-134 set fra AaB’s perspektiv.

- AaB har vundet alle tre tidligere opgør mod Brøndby I.F. i 2020 med en samlet målscore på 6-2. Hvis det skulle blive til AaB-sejr igen på søndag, vil det være AaB’s næstlængste sejrsrække mod Brøndby I.F. i 3F Superligaen, da AaB fra 2006 til 2008 besejrede søndagens gæster fem gange i træk i 3F Superligaen.

- AaB er en af blot tre klubber i 3F Superligaen, der har præsteret at holde buret rent to gange i sæsonen. Omvendt har Brøndby I.F. indkasseret minimum et mål i samtlige af sæsonens kampe.

- AaB kan holde nullet for tredje 3F Superligakamp i træk mod Brøndby I.F. Sker det, vil det være en tangering af AaB’s præstation fra 2007 til 2008, hvor holdet også leverede tre clean sheets i træk mod søndagens gæster.

- AaB’s seneste 3F Superligakamp på datoen 1. november var for fem år siden, hvor Hobro I.K. blev besejret med 6-0 på Aalborg Portland Park.

- fra den nuværende spillertrup har Tom van Weert (4 mål), Lucas Andersen (3), Kasper Kusk (2), Frederik Børsting (1) og Jores Okore (1) tidligere scoret et 3F Superligamål mod Brøndby I.F.

- Peter Feher, der efter Jacob Friis fratrædelse i går er midlertidig cheftræner i AaB, bliver den 17. cheftræner for AaB i 3F Superligaen.

- Iver Fossum og Pedro Ferreira ligger på henholdsvis første- og andenpladsen over flest løbende meter i 3F Superligaen i denne sæson.

- hvis der bliver dømt et straffespark på søndag, vil det være det 25. straffespark i 3F Superligakampene mellem Brøndby I.F. og AaB. AaB er tilkendt 16 af disse, og otte gange har Brøndby I.F. fået straffespark. Begge klubber har misbrugt tre forsøg.

- søndagens dommer Peter Kjærsgaard indtil videre har dømt 127 3F Superligakampe. En gang tidligere har det været et opgør mellem AaB og Brøndby I.F. Det var på Brøndby Stadion i marts 2019, hvor opgøret endte 3-3. På tavlen fra AaB var Kasper Kusk, Tom van Weert og Lucas Andersen.

(Kilde: danskfodbold.com, aabsport.dk, OPTA og Superliga.dk)

 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i oktober

30. oktober 2020 kl. 08:55 af Rasmus Estrup

Da Iver Fossum efter et præcist oplæg fra Lucas Andersen bragte AaB foran 1-0 i Parken mod FC København, scorede nordmanden månedens mål i oktober. 

Over halvdelen af de afgivne stemmer i konkurrencen om månedens mål gik nemlig til denne scoring, mens Iver Fossums andet mål i samme kamp og Frederik Børstings føringsmål mod Vejle Boldklub indtog anden- og tredjepladsen. 

AaB takker alle der deltog i afstemningen og dermed også i lodtrækningen om eFrederik Børstings kampbrugte og signeret håndsrækningstrøje i bordeaux. Vinderen af præmien blev Christian, som er blevet kontaktet på mail af AaB. 

Gense månedens mål i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed
'