Jakob Ahlmann var onsdag aften tilbage i landsholdsdragten efter seks år uden landskampe, og til aabsport.dk fortæller han om oplevelsen, som han sørgede for at nyde hvert et øjeblik af.
- For mig var det sgu lidt emotionelt at være tilbage på landsholdet igen efter seks år. At stå der og trække i landsholdstrøjen, det havde jeg ikke forventet ville ske igen. Det er jo det ypperste, man kan opnå - at være omkring landsholdet.
Vi spoler lige tiden tilbage til tirsdag formiddag. Vi er på AaB’s træningsanlæg. Hele Nordjyllands Hold har efter et længere spil samlet sig i det ene målfelt. Her skal de sidste standardsituationer trænes en sidste gang, inden holdet tager mundbind på og sætter sig ind i bussen med kurs mod Sjælland, hvor der dagen efter skal spilles pokalkamp mod AB.
Pludselig bliver Jakob Ahlmann taget ud af træningen, og venstrebacken sætter i løb op mod Børge Bach Huset. Landsholdet spiller onsdag aften mod Sverige, og Jakob Ahlmann skal med.
- Det gik hurtigt. Straks skulle jeg pakke mine ting og køre til Horsens, hvor jeg skulle nå at have en Covid-19-test inden kl. 14. Så jeg fik travlt. Heldigvis havde jeg pakket en taske med alt, jeg skulle bruge, for jeg var klar til at skulle overnatte med AaB-holdet inden AB-kampen, forklarer Jakob Ahlmann.
Han når at blive testet og vender så snuden mod Sjælland. Her overnatter han på samme hotel som AaB-holdkammeraterne, for svaret fra eftermiddagens Covid-19-test skal foreligge, inden han kan støde til landsholdsejren.
Svaret kommer onsdag, og fire timer før landskampen mod Sverige skal fløjtes op, tjekker den 29-årige back ind i landsholdslejren.
- Jeg blev bare kastet direkte ind og fik spist et pre-match-meal inden taktikmødet, og så kørte vi afsted til kampen. Det var meget specielt. Heldigvis er det en god gruppe mennesker, der er på landsholdet, og de tog godt imod alle os, der var hasteindkaldt, så det var nemt at falde til. Flere af dem kendte jeg også fra ungdomslandsholdene, og så var vi en del AaB-drenge på holdet, siger han.
I bussen på vej til Brøndby Stadion når han lige at tjekke på livescore, at AaB er foran med 2-1 over AB.
- Det var godt lige at se, for det er jo vigtigt for os at gå videre i pokalen. Men da vi ankom til stadion var mit fokus udelukkende på landsholdet. Vi kunne jo alligevel ikke gøre andet end krydse fingre for, at drengene klarede det og gik videre, siger Jakob Ahlmann.
“Vi” inkluderer her Lucas Andersen. AaB-anføreren er også med i bussen, og AaB’s nummer 10 skal endda starte inde mod svenskerne. I øvrigt sammen med den tidligere AaB-back Joakim Mæhle.
På bænken tager Jakob Ahlmann og en anden tidligere AaB’er, Oliver Abildgaard, plads. Begge skal vise sig at komme i kamp. Oliver Abildgaard til sin debut og Jakob Ahlmann til sit landsholdscomeback seks år efter seneste optræden på det danske A-landshold.
Danskerne kommer foran 2-0 mod Sverige, der har Oscar Hiljemark på banen i 75 minutter, og Jacob Rinne på bænken under hele kampen.
Stadionuret skifter lige nøjagtig fra 79 til 80, da Jakob Ahlmann erstatter Joakim Mæhle og løber på banen til sin tredje landskamp.
- Det betød alverden for mig at få de sidste minutter, selvom kampen var mere eller mindre død. Man sidder jo derude og håber helt vildt, at man kommer ind, men man kan ikke tillade sig at forvente noget, når man bliver ringet ind dagen før.
- Da jeg kommer ind, er Lucas stadig på banen, og Abildgaard er kommet ind lige inden mig. Og så kommer jeg ind i stedet for Mæhle. Det er jo et stort cadeau til AaB, at der er så mange fra klubben med, og det gør det mere specielt, at man spiller en landskamp med nogle gode kammerater, som man har spillet mange kampe med i AaB-trøjen.
- Og så er det sjovt, at det samtidig er mod et svensk hold, der har både Rinne og Oscar med. Alt i alt var det jo bare en perfekt oplevelse.
Og i en alder af 29 år gør oplevelsen et stort indtryk. Måske endda større end den gjorde, da han som 23-årig prøvede det to gange lige efter AaB’s The Double-triumf.
- Jeg tror, jeg formåede at nyde det endnu mere denne gang, end jeg gjorde sidste gang. Jeg er blevet ældre, og jeg ved i højere grad, hvor meget det betyder, og hvor specielt det er at være med. Også selvom det er på en lidt anden baggrund denne gang. For når man står til en A-landskamp og hører nationalmelodien, så tænker man ikke over, at der ikke er mange tilskuere. Så tænker man på, at det er en A-landskamp. Og det var fantastisk for mig at opleve igen ovenpå en god periode for mig personligt.
