AaB TV: Stem på månedens mål i juni

29. juni 2020 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

Igennem juni har AaB scoret ni gange - alle målene er scoret mod AGF. Nu skal månedens mål og kåres. 

Skal det måske være Kristoffer Pallesens langskud, Lucas Andersens dribletur, Søren Tengstedts frisparkskasse eller en af de øvrige kandidater, der skal vinde konkurrencen?

Kandidaterne til månedens mål i juni er: 

1: Kristoffer Pallesen til 1-1 mod AGF, 7. juni
2: Lucas Andersen til 2-3 mod AGF, 7. juni
3: Iver Fossum til 1-0 mod AGF, 10. juni
4: Lucas Andersen til 2-0 mod AGF, 10. juni
5: Iver Fossum til 3-0 mod AGF, 10. juni
6: Rasmus Thelander til 0-1 mod AGF, 26. juni
7: Tom van Weert til 0-2 mod AGF, 26. juni
8: Iver Fossum til 0-3 mod AGF, 26. juni
9: Søren Tengstedt til 1-4 mod AGF, 26. juni

Via linket nedenfor kan du stemme på din favorit. Afgiver du din stemme deltager du samtidig i lodtrækningen om Søren Tengstedts kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje eller et af fem Football Manager 2020-spil. 

Afstemningen løber frem til i morgen kl. 08.00. Herefter offentliggøres vinderen af månedens mål, og præmievinderne får direkte besked. 

Tags på denne nyhed

Byd på kampbrugte Håndsrækningstrøjer

28. juni 2020 kl. 10:15 af Rasmus Estrup

Siden 17. juni har AaB's kampbrugte Håndsrækningstrøjer fra hummel været på auktion, og du kan stadig nå at blive ejer af en af de trøjer, der i løbet af 2019 er blevet benyttet i både 3F Superligaen og Sydbank Pokalen. Alle spillertrøjer er desuden signeret af den pågældende spiller.

Auktionen kører på Odendo.dk, og hver en krone fra auktionen af de kampbrugte trøjer går til projektet "AaB er det hele værd".

Auktionen løber frem til 30. juni kl. 12.00, så skynd dig ind på Odendo.dk og giv dit bud. 

Tags på denne nyhed

Sidste chance: Bliv klædt på til pokalfinalen

28. juni 2020 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

aabshoppen.dk kan du købe en pokalfinale t-shirt og et pokalfinale halstørklæde. Og skal du have det hjem før finalen onsdag, er det sidste chance i dag.

Køber du dem samlet, får du halstørklædet med gratis.

På ryggen af t-shirten og på halstørklædet står der "Altid som klubbens 12. mand!". Du kan nemlig være en ekstra støtte, hvad enten du kommer på tribunerne i Esbjerg eller ser kampen hjemmefra.

12 er også antallet af striber på halstørklædet - en stribe for hver pokalfinale AaB har været i siden 1966.

Priserne er som følger

Pokalfinae halstørklæde: 149 kr.
Pokalfinale t-shirt: 349 kr.
Pokalfinale-sæt: 349 kr. 

Køb dit pokalfinale-tøj her. 

Tags på denne nyhed

Se pokalfinalen på storskærm

27. juni 2020 kl. 15:29 af Martin Stigaard Skammelsen

AaB er klar til årets finale i Sydbank Pokalen den 1. juli, hvor SønderjyskE er modstanderen på Blue Water Arena. 

Grundet forholdene omkring corona-virus bliver det desværre ikke den fanfest, vi alle havde håbet på i Esbjerg, idet kun et stærkt begrænset antal tilskuere får plads på tribunerne til kampen.

Er du ikke blandt de fans, der har mulighed for at komme afsted til kampen, kan du være med til det næstbedste, når vi skaber vores egen fest i Aalborg, når kampen spilles.

Så tag din AaB-trøje på og tag en ven under armen til dette helt særlige arrangement, når AaB og Spar Nord inviterer til fanfest på, hvad der kan blive en mindeværdig aften i AaB's historie.

I alt sælges 470 billetter til arrangementet, hvortil sæsonkortholdere de seneste dage har haft forkøbsret. Der er dog fortsat knap 200 billetter til arrangementet, som begynder kl. 18.30. Pris for billetter er 100 kr. pr. person.

 

Programmet for arrangementet

18:30 Hal 1 åbner for check-in.

Barer og boder er åbne, der sælges sandwich, snacks, drikkevarer og merchandise.

19:00 Optakt til kampen

20:00 Kickoff 1. halvleg 

20:45 Pausearrangement

21:00 Kickoff 2. halvleg  

Vi viser naturligvis hele finalen inklusive eventuel forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, samt efterfølgende ceremoni for præmieoverrækkelse. Arrangementet slutter senest kl. 23.30.

 

Vel mødt til AaB og Spar Nords fanfest onsdag aften.

Billetter til pokalfinalen fordelt

27. juni 2020 kl. 10:00 af Martin Stigaard Skammelsen

Fredag eftermiddag lå det klart, at det samlede antal personer der må være til stede til årets finale i Sydbank Pokalen på Blue Water Arena onsdag aften er 1.750, i det kampen afvikles som en forlængelse af den forsøgsordning der blev indledt med tre opgør i 3F Superligaen i den forgangne weekend.

Af de 1.750 billetter råder AaB over 725 styk, der fordeles mellem samarbejdspartnere, sæsonkortholdere og stemningsskabende fans.

Blandt knap 300 sæsonkortholdere med det højeste fremmøde til alle hjemmekampe i indeværende sæson, før Covid-19 lukkede ned for 3F Superligaen, blev der fredag eftermiddag trukket lod. Efterfølgende har de heldige udtrukne sæsonkortholdere modtaget en e-mail og har nu frist til lørdag kl. 16.00 til at udnytte deres forkøbsret på billetter.

Så har du sæsonkort, så husk at tjekke din indbakke med det samme for at se om du er blandt de udtrukne.

Hvis ikke alle sæsonkortholdere, som får mulighed for at købe billetter, benytter sig af tilbuddet inden for 24 timer, vil der blandt de resterende sæsonkortholdere som har overværet flest hjemmekampe i indeværende sæson, blive trukket lod om de overskydende billetter. Også her vil der blive udsendt e-mail til de udtrukne, der får mulighed for at købe to billetter. Således fortsætter processen, indtil alle billetter er solgt.

Skulle der fortsat være usolgte billletter mandag, vil disse i løbet af dagen blive tilbudt de resterende sæsonkortholdere med største fremmøde i indeværende sæson.

Tags på denne nyhed
'