Ahlmann: Skal bringe samme energi og udtryk

16. juli 2020 kl. 14:36 af Rasmus Estrup

I et højt tempo pisker spillerne frem og tilbage over det sommerskønne og solbeskinnede græs på den korte intervalbane på Hornevej. Målnettet i hver ende omfavner den ene scoring efter den anden, og lyden af knaldhårde tacklinger suppleres af indpiskende tilråb fra holdkammeraterne.

- Vi har haft en fed træning. Der er dejligt vejr, god energi og høj intensitet, så efter to fridage er vi virkelig kommet op i gear igen. Vi glæder os allesammen meget til på søndag at bygge videre på vores gode præstationer i de seneste kampe. Noget som selvfølgelig også smitter af på træningsbanen, fortæller Jakob Ahlmann umiddelbart efter torsdagens træningpas.

De seneste fire 3F Superligakamp har budt på tre sejre, og en uafgjort samt tre clean sheets i træk. Og det er den gode periode, der gerne skal udbygges på søndag, når Hele Nordjyllands Hold gæster Brøndby I.F.

- Vores udtryk har været energisk, aggressivt og klogt. Det er især energien og vores presspil, der har fungeret godt, og det har ført til tre clean sheets i træk. Det betyder utrolig meget for os, for vi sætter en ære i at holde nullet og dermed være sikre på at få point. På samme måde som det giver noget mentalt at score fire mål i en kamp, så gavner det også at holde buret rent, forklarer Jakob Ahlmann.

Den 29-årige AaB'er har de seneste kampe været flyttet op på en wingback, mens der er blevet brugt et tremandsforsvar bag midtbanekæden.

- Vi har altid spillet med høje backs i AaB, og det passer mig godt. Nu har vi tre forsvarer bag os, og dermed har vi fået en større frihed. Både til at komme endnu mere med op omkring feltet og i presspillet, fordi vi ikke altid skal forholde os til det, der sker bag os, men i stedet kan tænke lidt mere fremad. Personligt har det også været et godt udtryk, jeg har haft siden denne ændring, men for mig er det ikke så vigtigt, hvilken talkombination vi stiller op i. Udtrykket på banen er det vigtige, og det har været godt, siger Jakob Ahlmann, der kan se frem til et slutprogram med kampe mod Brøndby I.F., FC København og FC Midtjylland.

- Vi vil gerne slutte sæsonen godt af, men der venter os tre kæmpeopgaver, for vi skal møde de to bedste hold i Danmark i øjeblikket og Brøndby I.F., som ligger på fjerdepladsen. Så det er tre hold, der ligger over os i tabellen og indtil videre har haft en bedre sæson, end vi har. Vi skal vise, at vi er robuste og kan spille op imod de bedste, og det gør vi ved at holde fast i vores nuværende udtryk, udtaler Jakob Ahlmann.

De to tidligere møder med Brøndby I.F. i 2020 er begge endt med AaB-sejre. I forårets første hjemmekamp vandt AaB 3-2 på to mål af Tom van Weert og en scoring af Lucas Andersen, mens mødet 5. juli blev til en 2-0-sejr på Aalborg Portland Park efter scoringer af Frederik Børsting og Patrick Olsen.

- Jeg forventer ikke, at Brøndby I.F. kommer ud og griber kampen an på samme måde som de seneste to gange, hvor vi har slået dem. Vi får nok et Brøndby-hold at se, som har foretaget sig nogle ændringer og kommer med en større tænding, og det skal vi så være kloge til at omstille os på. Samtidig skal vores overordnede udtryk og energi være den samme, for så får de igen får svært ved at håndtere os, slutter Jakob Ahlmann.

AaB’s kamp mod Brøndby I.F. spilles søndag kl. 18.00 og kan ses på Canal 9.

Inden kampen ligger AaB på femtepladsen i 3F Superligaen med 48 point, mens Brøndby I.F. indtager fjerdepladsen med 52 point.

Tags på denne nyhed

Sikr dig en plads til sæsonens sidste hjemmekamp

15. juli 2020 kl. 13:39 af Rasmus Estrup

Torsdag i næste uge spiller AaB kl. 20.00 mod FC København i sæsonens sidste hjemmekamp. Billetsalget til kampen blev sat i gang i går, og du kan sikre dig en plads til opgøret på www.billet.aabsport.dk. 

Aalborg Portland Park åbner dørene for op til 3.722 tilskuere i næste uge, og der vil til kampen ikke være åbent for billetsalg i billethusene, så du skal købe dine billetter online, hvis du ønsker at se Hele Nordjyllands Hold i aktion i denne sæson. 

AaB's statistik på hjemmebane mod FC København i denne sæson lyder indtil videre på to sejre ud af to mulige med 1-0-sejren i september sidste år og pokalkvartfinalesejren på 2-0 i marts i år. 

Information til sæsonkortholdere
For sæsonkortholdere er det desværre ikke muligt at benytte den normale plads, der står anvist på ens sæsonkort, da der fortsat er særlige regler og krav til afviklingen af kampe på Aalborg Portland Park, herunder at alle tilskuere skal holde mindst en meters afstand til hinanden.

Husk derfor at medbringe din billet til kampen, ikke dit sæsonkort, da dette ikke vil være gyldigt.

Sæsonkortholdere kan afhente deres billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin:

  • Gå ind på billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg kampen AaB-AGF
  • Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit
  • Vælg derefter om billetten skal være voksen, barn eller pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner
  • Download din billet og medbring den til kampen torsdag

Klik her og se en video, der viser, hvordan sæsonkortholdere kan hente billet til kampen. 

Særlig regler for publikums adfærd

Der vil til kampen mod FC København være særlige regler for adfærd, der skal følges – læs disse herunder:

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

  • Planlæg din transport hjemmefra til og fra Aalborg Portland Park inden afrejse.
  • Ankom til Aalborg Portland Park på det tidspunkt og ved den indgang, der er angivet på din billet.
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid minimum 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
  • Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen med mindre, du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder og øvrige forhold.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere med videre.
  • Undgå tæt kontakt som håndtryk, highfives og kram med personer, der ikke er nærtstående.
  • Undgå gruppedannelse.
  • Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
  • Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Det generelle ordensreglement er fortsat gældende til AaB's hjemmekampe - læs ordensreglementet her. 

I henhold til retningslinjerne for Divisionsforneingens genåbning af 3F Superligaen vil der heller ikke til kampen mod FC København være adgang for tilhængere af udeholdet.  

Specifikke ankomst- og afgangstider på Aalborg Portland Park

For at sikre at der ikke er for store forsamlinger omkring Aalborg Portland Park, har hver sektion sit eget ankomsttidspunkt og afgangstidspunkt i forbindelse med kampene på Aalborg Portland Park. Kortet nedenfor viser, hvilke tidspunkter der er gældende for hver sektion. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Rinne har rundet 100 kampe

14. juli 2020 kl. 16:35 af Rasmus Estrup

Se hele indslaget på AaB's Facebook-side

AaB's svenske målvogter debuterede for klubben i september 2017, og siden har han opnået imponerende 30 clean sheets i sine 100 første AaB-kampe. Efter de tre seneste kampe har AaB-målmanden efterladt sig et rent bur, og i denne sæson er hans redningsprocent på 75,5 procent, hvilket er det højeste i 3F Superligaen. 

Jacob Rinne er med søndagens jubilæum den femte udlænding i AaB's historie til at runde 100 kampe. Andres Oper (133 kampe), Andreas Johansson (125), Mattias Lindström (108) og Thomas Gill (107) er de fire spillere, der har gjort det tidligere. 

AaB TV har taget en snak med målmanden om jubilæet, de mange clean sheets, samarbejdet med målmandsteamet og forholdet til AaB's fans. 

Tags på denne nyhed

Billetsalget til AaB-FCK er åbent for alle

14. juli 2020 kl. 15:01 af Rasmus Estrup

Siden i går kl. 15.00 har AaB's knap 3.000 sæsonkortholdere haft førsteret til at hente en billet samt tilkøbe ekstra billetter til kampen mod FC København 23. juli kl. 20.00. Nu er billetsalget åbent for alle AaB-fans, der til normale priser kan købe billetter til kampen. Sæsonkortholdere kan naturligvis fortsat hente en gratis billet pr. kort til kampen og tilkøbe ekstra billetter. 

Alt billetsalg foregår online.

Tilskuerkapaciteten på Aalborg Portland Park vil være 3.722 personer. Sektionerne på Aalborg Portland Park vil i billetsystemet blive åbnet løbende, når der nærmer sig udsolgt i de i forvejen åbne sektioner på hver tribune. 

Der vil ikke være åbent i billethusene på Aalborg Portland Park, og derfor skal billetterne købes på billet.aabsport.dk. 

Information til sæsonkortholdere
For sæsonkortholdere er det desværre ikke muligt at benytte den normale plads, der står anvist på ens sæsonkort, da der fortsat er særlige regler og krav til afviklingen af kampe på Aalborg Portland Park, herunder at alle tilskuere skal holde mindst en meters afstand til hinanden.

Husk derfor at medbringe din billet til kampen, ikke dit sæsonkort, da dette ikke vil være gyldigt.

Sæsonkortholdere kan afhente deres billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin:

  • Gå ind på billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg kampen AaB-AGF
  • Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit
  • Vælg derefter om billetten skal være voksen, barn eller pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner
  • Download din billet og medbring den til kampen torsdag

Klik her og se en video, der viser, hvordan sæsonkortholdere kan hente billet til kampen. 

Særlig regler for publikums adfærd

Der vil til kampen mod FC København være særlige regler for adfærd, der skal følges – læs disse herunder:

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

  • Planlæg din transport hjemmefra til og fra Aalborg Portland Park inden afrejse.
  • Ankom til Aalborg Portland Park på det tidspunkt og ved den indgang, der er angivet på din billet.
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid minimum 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
  • Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen med mindre, du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder og øvrige forhold.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere med videre.
  • Undgå tæt kontakt som håndtryk, highfives og kram med personer, der ikke er nærtstående.
  • Undgå gruppedannelse.
  • Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
  • Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Det generelle ordensreglement er fortsat gældende til AaB's hjemmekampe - læs ordensreglementet her. 

I henhold til retningslinjerne for Divisionsforneingens genåbning af 3F Superligaen vil der heller ikke til kampen mod FC København være adgang for tilhængere af udeholdet.  

Specifikke ankomst- og afgangstider på Aalborg Portland Park

For at sikre at der ikke er for store forsamlinger omkring Aalborg Portland Park, har hver sektion sit eget ankomsttidspunkt og afgangstidspunkt i forbindelse med kampene på Aalborg Portland Park. Kortet nedenfor viser, hvilke tidspunkter der er gældende for hver sektion. 

 

Tags på denne nyhed

Følg AaB på TikTok

14. juli 2020 kl. 08:47 af Martin Stigaard Skammelsen

AaB er for nylig kommet på det sociale medie TikTok, hvor der jævnligt bliver lagt små videoer op. 

Klubbens officielle Twitterkonto finder du her: 

Du kan også tilgå AaB's TikTok-profil her.