AaB TV: Vinder af månedens mål i juli
Patrick Olsens 2-0-mål mod FC Midtjylland i søndags er af AaB-fansene blevet kåret til månedens mål i juli.
Blandt de seks kandidater til månedens mål i juli var det Patrick Olsens fuldtræffer på Oliver Klittens oplæg mod FC Midtjylland, der løb med flest stemmer, og dermed blev kåret til månedens mål.
Scoringen fik 46 procent af stemmerne, mens Frederik Børstings 1-0-scoring mod Brøndby I.F. indtog andenpladsen med 20 procent af stemmerne.
AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Tom van Weerts kampbrugte og signerede udebanedragt. Vinderen af præmien modtager en mail fra AaB.