Tilmelding til preseason-arrangement åbner i morgen kl. 11.00

23. januar 2020 kl. 18:17 af Rasmus Estrup

Sæsonkortholdere inviteres igen i år til preseason-arrangement i ugen op til forårets første kamp i 3F Superligaen. Tilmeldingen til arrangementet åbner i morgen, fredag 24. januar kl. 11.00 på www.billet.aabsport.dk. Her kan du som sæsonkortholder gratis tilmelde dig ved at logge ind på din profil. 

Ligesom sidste år vil preseason-arrangementet foregå i Sal 1 i Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy onsdag 12. februar kl. 18.30, og arrangementet varer i ca. to timer. Hver deltager får gratis udleveret popcorn og en sodavand. Der er check-in fra kl. 18.00. 

Da der til arrangementet er et begrænset antal pladser gælder det om at være først-til-mølle, når tilmeldingen åbner i morgen kl. 11.00. 

Programmet er:

KL. 18.30 - Første halvleg
- Velkomst ved Per Rishøj.
- Interview med administrerende direktør Thomas Bælum, der blandt andet sætter ord på rollen som administrerende direktør og midlertidig sportschef, transfervinduet og ansættelsen af Inge André Olsen. 
- Interview med fodboldchef Søren Krogh, der blandt andet fortæller om førstehåndsindtrykket af AaB, rollen som fodboldchef og potentialet i AaB. 

Kl. 19.30 - Anden halvleg
- Publikumsquiz med præmier. 
- Interview med cheftræner Jacob Friis, der blandt andet kommer ind på opstarten, tilføjelsen af Søren Krogh, forventningerne til foråret og går i detaljer i forhold til taktikken. 
- Præsentation af spillertruppen og trænerstaben ved Lucas Andersen og Kristoffer Pallesen. 
- Tak for i dag. 

Hver sæsonkortholder kan kun tilmelde sig selv, så skal man tilmelde familiemedlemmer eller venner til arrangementet, kræver det, at man er i besiddelse af vedkommendes login-oplysninger. 

Tags på denne nyhed

ASC arrangerer gratis bustur til Silkeborg

23. januar 2020 kl. 15:17 af Rasmus Estrup

AaB Support Club tilbyder gratis bustur til alle sine medlemmer til årets første udekamp i 3F Superligaen mod Silkeborg I.F. søndag 16. februar kl. 14.00. Læs mere om initiativet her.

Derudover kan de første 40 tilmeldte købe entrébillet til kampen for kun 50 kr. oplyser AaB Support Club på sin hjemmeside. 

Fans der ikke er medlem af AaB Support Club, kan tilmelde sig busturen for 50 kr. Tilmeld dig busturen her.

Billet til opgøret kan købes her.

Tags på denne nyhed

Hent store besparelser i januarudsalget

23. januar 2020 kl. 10:19 af Rasmus Estrup

Der er fortsat over en uge tilbage af januarudsalget i AaB Webshop, og der er stadig mulighed for at spare op til 75 procent på udvalgte varer. 

Tøj fra AaB's fankollektion og AaB-underbukser er således til salg med 75 procents rabat.

Derudover kan du blive kampklædt med AaB's velgørenhedstrøje, som er nedsat med 50 procent, mens du kan spare 30 procent på udebanetrøjen. 

Se alle de mange tilbud via linket nedenfor. 

Tags på denne nyhed

Billetsalget til AaB-Brøndby I.F. er åbent

23. januar 2020 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

En måned før hver af AaB's hjemmekamp i foråret vil billetsalget til hver kamp åbne. Derfor er billetsalget til AaB's første hjemmekamp i 2020 nu i gang. 

Kampen er 3F Superligaopgøret mod Brøndby I.F. søndag 23. februar kl. 18.00. Det er også til denne kamp, at Vesttribunen indvies, efter at Spar Nord og Spar Nord Fonden i efteråret gav tribunenavnet tilbage til fansene.

Du kan købe billetter til AaB-Brøndby I.F. her.

Tags på denne nyhed

Fire navne udvalgt til fanøl-afstemning

22. januar 2020 kl. 15:00 af Martin Stigaard Skammelsen

Efter fire dage med mulighed for at indsende bud på navne på den nye fanøl, er fire finalister nu klar til afstemningen om hvilket navn øllen skal have.

I alt var der indløbet knap 120 forslag på navne til øllen, og blandt disse er følgende fire udvalgt til den endelige afstemning om AaB's kommende fanøl, der laves som en specialøl af varianten US style red ale.

  • Den Røde
  • Min Hals Den Skriger
  • 1885'er
  • Aaller

Følg linket herunder for at afgiv din stemme på et af de fire navne. Blandt alle der stemmer trækkes lod om om fire billetter til AaB-AGF i 3F Superligaen den 22. marts, samt fire styk franske hotdogs og ikke mindst fire styk af den nye fanøl. 

Afstemningen kører til og med fredag kl. 12.00, så klik ind og afgiv din stemme med det samme.

Tags på denne nyhed
'