Efter en overtidssejr i kvartfinalen tabte AaB’s eSuperligahold i semifinalen efter endnu en tæt duel, der også måtte ud i en tredje og afgørende kamp mod Lyngby Boldklub. eSuperligaen blev vundet af FC København.
For anden sæson i træk røg AaB’s eSuperligahold desværre ud i semifinalen ved eSuperliga Finals, da femte sæson i går blev afgjort.
AaB gik ellers ind til eSuperliga Finals med masser af selvtillid efter en flot grundspilssejr.
I kvartfinalen stod AaB over for Esbjerg fB, og det blev en tæt affære. I første kamp spillede Mads Skibsted 1-1 mod Mat efter et tidligt AaB-føringsmål og et uheldigt selvmål i anden halvleg, og returopgøret mellem Oliver Roberts og Bækkelund endte ligeledes 1-1 efter endnu en nordjysk føring og en sen udligning.
Dermed måtte Oliver Roberts og Bækkelund ud i en tredje og afgørende kamp. Også her kom AaB tidligt foran med 1-0, men igen fik Esbjerg fB udlignet til 1-1, der også var stillingen efter ordinær spilletid, hvorfor kampen skulle i forlænget spilletid. Her scorede Oliver Roberts scorede sejrsmålet og sikrede AaB en plads i semifinalen mod Lyngby Boldklub, der havde slået AGF i kvartfinalen. Se målene fra kvartfinalen her.
Mod Lyngby Boldklub var Mads Skibsted i første kamp tidligt bagud med 2-0 til Niklas Jakobsen, men AaB-spilleren fik senere i første halvleg reduceret til slutresultatet 2-1.
I det andet opgør bragte Oliver Roberts sig tidligt foran med 2-0 mod Folmer, men Lyngby-spilleren fik reduceret til 2-1. Dermed skulle også semifinalen afgøres i en tredje og afgørende kamp. Denne gang mellem Oliver Roberts og Folmer.
Her trak Folmer det længste strå med to scoringer i anden halvleg og en sejr på 2-0. Dermed sluttede en flot sæson i eSuperligaen i semifinalen for AaB’s vedkommende. Se målene fra semifinalen her.
I finalen vandt FC København over Lyngby Boldklub.