AaB takker for opbakning fra sæsonkortholdere

17. april 2020 kl. 10:27 af Martin Stigaard Skammelsen

I går modtog alle AaB’s sæsonkortholdere en e-mail, hvor man blev bedt om at tage stilling til, hvad der skal ske med sæsonkortet fremadrettet. 

- Vi har endnu ikke fået svar fra alle sæsonkortholdere, men i løbet af torsdag har vi hørt fra en knap en tredjedel. Status her fredag morgen er, at responsen må siges at være imponerende, idet 93 procent af besvarelserne har vist fuld opbakning til AaB – en støtte vi er stolte af, men også ydmyge over, udtaler administrerende direktør Thomas Bælum, der herudover endda har kunnet notere 11 nye sæsonkortholdere i den forgangne uge. 

- Det er en svær tid for alle, men responsen viser virkelig, at når det gælder, så er de nordjyske fodboldfans klar til at bakke os op i tykt og tyndt, og vi glæder os allerede nu til at betale tilbage til dem alle. Først og fremmest ved forhåbentlig at kunne hive nogle sejre i land i de kommende kampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen, men naturligvis også med en masse gode oplevelser, når vi forhåbentlig kan blive genforenet med vores mange fans på tribunerne fra starten af næste sæson, siger Thomas Bælum. 

AaB har i skrivende stund godt 2.900 sæsonkortholdere.

Tags på denne nyhed

Ny information til sæsonkortholdere

16. april 2020 kl. 08:39 af Martin Stigaard Skammelsen

AaB appellerer til fortsat støtte fra de mange sæsonkortabonnenter og faste sæsonkortholdere, så vi sammen kan komme bedst muligt igennem en svær tid.

Tilhører man en af de to grupper, skal man nu tage stilling til hvad der skal ske med ens sæsonkortabonnement eller sæsonkort fremadrettet. Samtidig vil vi informere om muligheden for refusion for det beløb man har betalt for meget. Klik på et af de to links herunder for at afgive dit valg. 

Vi håber inderligt på fortsat støtte, så vi sammen kan ses til flere store oplevelser på Aalborg Portland Park fra september måned.

Venlig hilsen,

AaB - Hele Nordjyllands Hold

Tags på denne nyhed

Spar 50 procent på udebanesættet

14. april 2020 kl. 18:13 af Martin Stigaard Skammelsen

Lige nu kan du gøre et forårskup med AaB's flotte udebanetrøje fra hummel.

Køb trøje og shorts med 50 procents rabat i webshoppen, så du kan vise din støtte og blive klædt på til foråret. 

Tilbuddet gælder kun i april eller så længe lager haves.

Tags på denne nyhed

Gensyn med pokalfinalen 2014

9. april 2020 kl. 11:46 af Martin Stigaard Skammelsen

Her genudsendes finaleopgøret mod FC København, hvor AaB som bekendt sejrede 4-2 og dermed sikrede sig The Double.

Opgøret blev udvalgt efter afstemning blandt AaB's fans og vil også blive gjort tilgængeligt på Viaplay.

Så sæt kryds i kalenderen og glæd dig allerede nu til et gensyn med et de store højdepunkter i AaB's historie.

Information til sæsonkortholdere – vi beder om jeres opbakning

8. april 2020 kl. 16:51 af Martin Stigaard Skammelsen

Mandag aften meldte regeringen ud, at det grundet corona-pandemien ikke vil være muligt at gennemføre arrangementer med større forsamlinger af tilskuere før september måned.

Dette inkluderer derfor også vores hjemmekampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen, en beslutning vi naturligvis er ærgerlige over, men fuldt ud respekterer og bakker op om.

Samtidig har beslutningen stor betydning for alle sæsonkortholdere, idet der modsat vores første forventning, ikke vil være mulighed for at overvære resten af sæsonens kampe.

Herunder kan du læse hvilke muligheder du har som henholdsvis sæsonkortabonnent og fast sæsonkortholder.

Vi håber inderligt på støtte og opbakning fra alle vores sæsonkortholdere og abonnenter, og glæder os allerede nu til at se jer alle igen på Aalborg Portland Park til september.

 

Venlig hilsen,

AaB

 

Information til sæsonkortabonnenter

Har du sæsonkortabonnement, hvor du månedligt betaler et fast beløb for din plads på Aalborg Portland Park har du to muligheder at vælge i mellem.

1) Gør du ingenting fortsætter dit sæsonkortabonnement uforandret, hvilket naturligvis er den løsning vi appellerer til at du vælger, da vi har brug for din opbakning i en svær tid.

Til gengæld vil vi gerne takke for opbakningen ved at give dig værdikuponer til 5 øl/sodavand og 5 franske hotdogs (værdi 350 kr.) til brug i efteråret på Aalborg Portland Park.

2) Vi vil efter påske fremsende en rabatkode til dig, som du kan indløse online i vores billetsystem. Ved indløsning af rabatkoden bliver der ikke trukket betaling fra din konto i de kommende fire måneder, dvs. du betaler først for din plads igen til september, hvor vi forventer atter at kunne afvikle kampe med tilskuere.

Straks efter påske modtager man som sæsonkortabonnent en e-mail med nærmere information om hvordan man træffer sit valg.

 

Information til faste sæsonkortholdere

Har du et traditionelt sæsonkort, hvor du en gang årligt betaler for dit kort, kan vi informere om at denne mulighed ophører med udgangen af denne sæson, hvorefter AaB udelukkende vil køre med sæsonkortabonnement.

Vi vil derfor tilbyde faste sæsonkortholdere følgende to muligheder at vælge i mellem.

1) Dit sæsonkort udløber til sommer uden kompensation, en løsning vi appellerer til at du vælger, da vi har brug for din opbakning i en svær tid.

2) Du kan efter udløbet tegne et sæsonkortabonnement og fastholde din nuværende plads på Aalborg Portland Park.

Du overgår fra den nye sæson til et sæsonkortabonnement. Her får du de første fire måneder af dit nye abonnement gratis, svarende til de fire måneders kampe du er gået glip af i dette forår. De fire gratis måneder begynder i september måned i år. Det betyder således, at din første månedlige betaling vil være i januar 2021.

Straks efter påske modtager man som sæsonkortholder en e-mail med nærmere information om hvordan man træffer sit valg.

 

Tags på denne nyhed
'