Vidste du om Randers FC og AaB…?

6. november 2019 kl. 13:13 af Rasmus Estrup

- det er 42. 3F Superligakamp mellem Randers FC og AaB. Statistikken siger 17 sejre til AaB, 11 uafgjorte og 13 nederlag samt en målscore på 65-55 set med AaB’s øjne.

- hjemmeholdet ikke har formået at vinde i de seneste fem indbyrdes 3F Superligaopgør mellem Randers FC og AaB. En enkelt gang er det endt uafgjort, mens de seneste fire kampe alle er endt med udesejre. 

- AaB blot har tabt én af de seneste otte 3F Superligakampe i Randers. De syv øvrige kampe er endt med tre sejre og fire uafgjorte.

- hverken AaB eller Randers FC har spillet uafgjort i de seneste henholdsvis 13 og 12 3F Superligakampe. For AaB’s vedkommende vil en ny kamp uden uafgjort betyde den længste serie af kampe uden pointdelinger siden efteråret 2015.

- AaB vandt seneste udekamp i Randers med 2-0 efter scoringer af Tom van Weert og Lucas Andersen.

- foruden Lucas Andersen (1) og Tom van Weert (1) har også Kasper Kusk (7), Frederik Børsting (3), Oliver Abildgaard (1), Kasper Pedersen (1), Jakob Ahlmann (1) og Rasmus Thelander (1), tidligere scoret i 3F Superligaen mod Randers FC. 

- AaB kun har besejret Randers FC i to af de seneste ni indbyrdes Superligakampe.

- Oliver Abildgaard kan spille sin 3F Superligakamp nummer 75 i sin officielle kamp nummer 86 for AaB.

- ud af de 41 tidligere Superligakampe mod Randers FC har AaB scoret først i 24 tilfælde, hvilket har resulteret i 16 sejre, fem uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 14 tilfælde, hvilket har givet AaB én sejr, tre uafgjorte og 10 nederlag.

- det er 10 år siden, AaB sidst spillede en 3F Superligakamp på datoen 8. november. Dengang scorede Marcus Tracy sejrsmålet i 1-0-sejren over FC København.

- ingen af AaB’s spillere er i karantæne til kampen mod Randers FC. Til den efterfølgende kamp mod AC Horsens risikerer Jakob Ahlmann, Jores Okore, Patrick Olsen og Frederik Børsting karantæne i tilfælde af et gult kort mod Randers FC, hvilket også gælder for Lucas Andersen ved et gult kort til seks strafpoint.

- AaB spiller klubbens første fredagsudekamp siden december 2018. De fire seneste fredagskampe på udebane i Superligaen har givet AaB point i alle fire tilfælde i form af tre sejre og en uafgjort.

- dommer Morten Krogh dømmer sin første 3F Superligakamp i knap to måneder. Hans seneste, 22. september 2019, var også med deltagelse af AaB, der i Farum måtte se sig besejret af FC Nordsjælland med 2-1.

- fredagskampen fløtes i gang kl. 19.00 på Cepheus Park Randers. Har man ikke mulighed for at se kampen på stadion i Randers, kan den følges på TV3 Sport. 

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

Fossum udtaget til det norske landshold

5. november 2019 kl. 16:41 af Rasmus Estrup

Norges landstræner Lars Lagerbäck har udtaget AaB's Iver Fossum som en af de 25 nordmænd til Norges kommende EM-kvalifikationskampe mod Færøerne og Malta. 

- Iver er kommet godt i gang i sin nye danske klub, og det er dejligt at have dem (Iver Fossum og Mats Møller Dæhli, red.) tilbage i truppen, udtaler Norges landstræner til det norske fodboldforbund. 

Norge ligger på fjerdepladsen i gruppe F og vil med to sejre mod Færøerne og Malta fortsat være i spil til andenpladsen i gruppen.

Kampen mod Færøerne spilles på hjemmebane 15. november kl. 18.00, og opgøret mod Malta spilles på udebane 18. november kl. 20.45. 

23-årige Iver Fossum har hidtil optrådt 12 gange for Norges A-landshold. 

Tags på denne nyhed

AaB er på udkig efter en sportschef og en fodboldchef

5. november 2019 kl. 15:48 af Brian Andersen

Således vil Thomas Bælum som administrerende direktør være eneste person i direktionen.

Udover en sportschef er AaB også stadig i proces omkring ansættelsen af en ny fodboldchef, i Dansk Boldspil-Union-regi kaldet Head of Coaching, hvilket er en rolle, som AaB-legenden Poul Erik Andreasen i mange år har bestredet.

Thomas Bælum udtaler:

- Bestyrelsen har besluttet at vores næste person i spidsen for den sportslige afdeling i princippet skal have de samme beføjelser som tidligere – dog med et endnu mere operationelt fokus på de enkelte, sportslige ansvarsområder, men at personen ikke bliver medlem af direktionen.

- Sammen med bestyrelsen har vi i ledelsen ligeledes klarlagt den profil og de kompetencer, som vi primært efterspørger og vægter, og den del holder vi foreløbig internt, indtil vi kan præsentere vores nye sportschef, siger Thomas Bælum.

- For både sportschefen og fodboldchefen gælder det dog, at vi hellere tager os den tid, der er nødvendig, for finde de rette personer til de respektive roller i vores klub, end at haste noget igennem, slutter Thomas Bælum.

Tags på denne nyhed

Fire point til AaB’s eSuperligahold

5. november 2019 kl. 13:06 af Rasmus Estrup

7. runde: AaB-OB

Søndag aften lagde Daniel “Shoppen” Mogensen ud mod Grøn, og tidligt i opgøret bragte Grøn sig i front med 1-0, der også blev opgørets resultat.

Dermed skulle Jacob Kragelund hive en sejr mod Krøll, hvis AaB skulle have point.

Efter 68 minutter lykkedes det også AaB-anføreren at send bolden op i målhjørnet til en nordjysk 1-0-føring.

Fem minutter før tid var “Kragelund” også tæt på at tage en samlet AaB-sejr, men afslutningen blev blokeret, og dermed endte opgøret 1-0 til AaB, hvilket i det samlede billede betød en pointdeling med en samlet målscore på 1-1.

8. runde: AaB-Hobro I.K.

Mandag mødte AaB en af sæsonens positive overraskelser, Hobro I.K., og efter blot ti minutter i første opgør fik Daniel “Shoppen” Mogensen med lækre detaljer og godt kombinationsspil bragt sig på 1-0.

Selvom “Shoppen” havde momentum, fik Roberts fra Hobro I.K. udlignet ti minutter før pausen. Kort før pausen fik “Shoppen” dog scoret igen og dermed bragt sig selv foran 2-1 ved pausen.

Et kvarter inde i anden halvleg blev det 3-1 til AaB efter flere gode kombinationer, og ti minutter senere fik “Shoppen” lukket kampen med målet til 4-1.

Den sejr skulle Jacob Kragelund forsvare mod JoeFromDenmark i returopgøret, men efter en halv times spil kom Hobro I.K. foran 1-0, og lige inden pausefløjtet ramte JoeFromDenmark også træværket af AaB-målet. Et minut før tid lykkedes det også JoeFromDenmark at score til 2-0, hvilket betød en samlet sejr til AaB på 4-3.

Dermed ligger AaB på sjettepladsen i eSuperligaen med 13 point efter otte runder. I næste weekend spiller AaB søndag kl. 20.45 mod Randers FC på Dplay, og mandag er AaB oversidder.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Randers!

5. november 2019 kl. 08:45

Navn: Cepheus Park Randers
Kapacitet: 10.300
Placering udebaneafsnit: Quickpot Tribunen
Kapacitet udebaneafsnit: 1.050
Indgang: D

Billetpriser i forsalg:
U/4: Gratis
U/17: 30,-
Voksen: 100,-
Køb din billet her.

Billetpriser i billetluge:
U/4: Gratis
U/17: 50,-
Voksen: 120,-
Køb din billet her.

Transport til og fra Randers:   

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bus til kampen. Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer fælles togtur til kampen. Læs mere om togturen her. 

Kør selv:

Adresse: Viborgvej 92, 8920 Randers NV

De nærmeste parkeringspladser findes ved Arena Randers og på grusparkeringen med indkørsel ad Viborgvej. Deruodver er der parkeringsmuligheder på Hvidemøllevej og på de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden. Ved grusparkeringen på Viborgvej bedes vejen mellem tennisbanerne og Randers Water & Wellness benyttes. Stien begynder på Viborgvej midt i mellem Randers Water & Wellness og lyskrydset ved Viborgvej/Vester Boulevard. Yderligere information omkring parkering findes her

Cepheus Park er kontantløst
Der tages ikke mod kontanter, men derimod betalingskort, mobilepay eller Kontantkort på Cepheus Park. Kontantkort er en løsning, som man erhverve i området uden for Cepheus Park og benytte som betalingsmiddel som erstatning for kontanter.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

 

AaB takker Jer alle for jeres støtte til drengene og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed
'