Giv en gaveæske med AaB’s hjemmekampe i et halvt år

15. november 2019 kl. 11:32

Fra kun 510 kr. for voksne og 270 kr. for børn, kan du købe denne julegaveæske med seks måneders oplevelser på Aalborg Portland Park.
Æsken indeholder et gavekort, til en værdi af seks måneders sæsonkortabonnement til AaB's hjemmekampe.

Den heldige gavemodtager bestemmer selv, hvilke seks måneder og fra hvilken plads, AaB’s kampe skal opleves.

Man kan også selv vælge om abonnementet skal fortsætte eller stoppe efter de seks måneder.

Med æsken følger rødt gavepapir og et AaB til-og fra mærke, så den er klar til at lægge under træet juleaften.

Vælg mellem følgende fem gaveæsker

  • Voksen, endetribunerne 
    ✔ 3F Tribunen m. siddepladser eller Vesttribunen m. ståpladser – 510 kr.
  • Voksen, langsiden
    ✔ Complea Tribunen m. siddepladser – 834 kr.
  • Barn, frit valg på alle tribuner
    ✔ Complea Tribunen m. siddepladser, 3F Tribunen m. siddepladser eller Vesttribunen m. ståpladser – 270 kr.
  • Pensionist, endetribunerne
    ✔ 3F Tribunen m. siddepladser eller Vesttribunen m. ståpladser – 330 kr.
  • Pensionist, langsiden 
    ✔ Complea Tribunen m. siddepladser – 654 kr.
Tags på denne nyhed

Knebent AaB-nederlag mod HSV

14. november 2019 kl. 14:46 af Martin Stigaard Skammelsen

Dagens testkamp mod Hamburger SV blev afviklet på træningsbanerne i skyggen af Volkspark Stadion i det nordlige Hamborg, og her var det værterne der kom bedst fra start med masser boldbesiddelse.

Efter blot ni minutters spil måtte Andreas Hansen i AaB-målet se sig passeret, da Bobby Wood blev spillet fri på kanten af feltet, vendte fikst rundt og sendte bolden i nettet med et rent spark.

Kort efter forsøgte Kasper Kusk sig med et skud fra distancen, men kampbilledet var fortsat med tyskerne i kontrol og med højt tempo.

Først omkring de tyve minutter kom AaB’s første chance, da Oliver Klitten blev sendt alene igennem af Lucas Andersen, men hjemmeholdets målmand Tom Mickel fik afværget.

Trods tilløb og halve chancer til HSV kom AaB’erne gradvist bedre og bedre ind i kampen, og Kasper Pedersen burde kort efter den halve time have headet udligningen i mål på et frisparksindlæg fra Kasper Kusk, men desværre fik midterforsvareren ikke ordentligt træf på bolden.

Begge hold foretog flere udskiftninger i pausen, inden starten på en anden halvleg der forløb meget som første.

Hjemmeholdet tog således atter teten, og kun en god refleksredning fra Andreas Hansen efter 54 minutter forhindrede yderligere en scoring fra HSV, inden målscorer Bobby Wood atter var nærgående efter 65 minutter.

Ganske som i første halvleg kom AaB dog bedre med som kampen skred frem, og Kasper Kusks afslutning efter fint AaB-opspil med et kvarter igen fremtvang en redning fra HSV-keeper Julian Pollersbeck.

Selvsamme Pollerbesck måtte atter redde et forsøg fra Kusk fire minutter senere, inden AaB i slutfasen endelig fik bolden i nettet efter klumpspil i feltet efter et hjørnespark.

På forunderlig vis blev målet dog annulleret, hvorfor opgøret endte med en 1-0 sejr til HSV.

Næste udfordring for AaB er 24. november, når AC Horsens gæster Aalborg Portland Park.

Matchfacts testkamp

HSV-AaB 1-0 (1-0)

9. minut 1-0 Bobby Wood

HSV: Tom Mickel (46. Julian Pollersbeck), Ewerton, David Kinsombi (65. Fabisch), Khaled Narey, Jeremy Dudziak (46. Sonny Kittel), Bobby Wood, Bakery Jatta, Tim Leibold, Jairo Sampeiro, Timo Letschert, Gideon Jung

AaB: Andreas Hansen, Patrick Kristensen (72. Kristoffer Pallesen), Rasmus Thelander (84. Thomas Christensen), Kasper Pedersen (46. Jores Okore), Jakob Ahlmann (63. Jakob Ahlmann), Magnus Christensen (46. Frederik Børsting), Jeppe Pedersen (46. Patrick Olsen), Oliver Abildgaard, Kasper Kusk, Lucas Andersen (72. Tom van Weert), Oliver Klitten (84. Gabriel Adriano Alves Christensen).

Tags på denne nyhed

AaB spiller lige nu testkamp mod Hamburger SV

14. november 2019 kl. 12:01 af Brian Andersen

Af sikkerhedsmæssige årsager i forhold til egne fans har det været Hamburger SV’s klare ønske ikke at forhåndsannoncere dagens i Hamburg lukkede testkamp, hvilket vi har indvilliget i at efterkomme.

AaB’s startformation: Andreas Hansen, Patrick Kristensen, Rasmus Thelander, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann, Magnus Christensen, Jeppe Pedersen, Oliver Abildgaard, Kasper Kusk, Lucas Andersen, Oliver Klitten.

AaB’s bænk: Jacob Rinne, Jores Okore, Kristoffer Pallesen, Tom van Weert, Lukas Klitten, Patrick Olsen, Frederik Børsting, Thomas Christiansen, Gabriel Adriano Alves Christensen.

Kampen er begyndt her kl. 12.00, og livetweets kan følges på AaB’s officielle Twitterprofil (LINK), ligesom den gratis livestreaming kan følges her:

HSV TV 

Hamburger SV Youtube-kanal 

Referat vil efter dysten blive bragt her på aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Ross og Kaufmann med fra start i dansk nederlag

14. november 2019 kl. 08:07 af Martin Stigaard Skammelsen

Opgøret blev afviklet i Køge, hvor danskerne og finnerne efter første halvleg måtte gå fra banen uden at nogen af de to hold havde scoret.

Trods overtag i spil og chancer til danskerne, var det Finland der efter seks minutter af anden halvleg bragte sig i front 1-0.

Mikkel Kaufmann blev efter 66 minutter erstattet i det danske angreb, men desværre gjorde det ikke den store forskel, da finnerne efter 77 minutter øgede til 2-0.

Et sent dansk reduceringsmål efter 87 minutter bragte spændingen tilbage i kampen, men det blev ikke til yderligere scoringer, hvorfor Finland kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Næste opgør i EM-kvalifikationen spilles lørdag kl. 18.00, hvor Færøerne er modstanderen. .

Tags på denne nyhed

To AaB'ere på U/16-landsholdet

13. november 2019 kl. 12:14 af Martin Stigaard Skammelsen

Ved turneringen skal det danske U/16-landshold dyste mod Portugal, Tyrkiet og Belgien i dagene 24. november til 1. december.

Begge spillere er foreløbig noteret for to landskampe, hvor Gustav Dahl også har scoret en enkelt gang i landsholdstrøjen tilbage i august måned, da U/16-landsholdet sejrede 4-2 over Irland.

 

Tags på denne nyhed
'