AaB TV: Sæsonstart for AaB Talent på lørdag

1. marts 2019 kl. 12:15 af Rasmus Estrup

AaB TV har taget temperaturen på AaB's U/19-ligahold og U/17-ligahold inden forårets sæsonstart i morgen på udebane mod AGF. 

Indslaget handler blandt andet om forventningerne til foråret og begge holds trænerskifte i vinterpausen. 

Se interviews med U/19-ligatræner David Olsen, U/17-ligatræner Nikolaj Hørby, U/19-ligaspiller Gabriel Adriano Alves Christensen og U/17-ligaspiller Oliver Børsting i dette indslag fra AaB TV. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-Hobro I.K.

1. marts 2019 kl. 09:01 af Rasmus Estrup

I aften gæster Hobro I.K. igen Aalborg Portland Park, når der kl. 19.00 fløjtes op til det nordjyske lokalopgør. 

Inden opgøret kan du i dette tilbageblik gense 10 af AaB's tidligere mål mod Hobro I.K. på Aalborg Portland Park. 

Husk i øvrigt, at AaB i aften holder Farlig Fredag, hvor billetter til Spar Nord Tribunen og 3F Tribunen koster 40 kr. Køb dine billetter her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park fra kl. 18.00. 

Der er desuden følgende tilbud i forbindelse med Farlig Fredag: 

  • Fadøl koster 40 kr.
  • To sodavand koster 40 kr.
  • To fransk hotdogs koster 40 kr.
  • Sæsonkortholdere og sæsonkortabonnenter får 40 procent rabat på AaB's hjemmebanetrøje i AaB Fanshop.  
Tags på denne nyhed

Truppen til lokalopgør mod Hobro I.K.

28. februar 2019 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

Blandt de 19 spillere, der er udtaget til Superligakampen mod Hobro I.K. i morgen, er 12 egenudviklede spillere. 

Cheftræner Jacob Friis og den øvrige trænerstab har nemlig udtaget følgende spillere til det nordjyske lokalopgør: 

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 7 Oliver Abildgaard, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Philipp Ochs, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 26 Robert Kakeeto, 30 Wessam Abou Ali og 32 Kasper Pedersen. 

Frederik Børsting er den eneste mand på skadeslisten. 

Fredagskampen fløjtes i gang kl. 19.00, og dørene åbner kl. 18.00. 

Billetter til Spar Nord Tribunen og 3F Tribunen koster kun 40 kr. Du kan købe dine billetter her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der ligesom dørene åbner kl. 18.00. 

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn. Efter forårets to første hjemmekampe er foreningen Skyggebørn sikret en donation på 17.126 kr. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Farlig Fredag interviewer Würtz

28. februar 2019 kl. 08:49 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park danner på fredag ramme om Superligaopgøret mod Hobro I.K., og i samarbejde med Radio Nordjyske og ANR holder vi til kampen Farlig Fredag.

Forud for lokalopgøret har Farlig Fredags udsendte reporter talt med anfører Rasmus Würtz om fredagens duel på grønsværen. Hele interviewet kan du se i videoen ovenfor. 

I anledning af Farlig Fredag er der desuden en række tilbud på mad- og drikkevarer, som koster 40 kr. Læs mere om det her. 

Derudover koster billetter til Spar Nord Tribunen og 3F Tribunen også kun 40 kr. Du kan købe dine billetter til kampen via linket nedenfor. 

Tags på denne nyhed

Udbytterig start i eSuperligaen

28. februar 2019 kl. 07:35 af Rasmus Estrup

Anden sæson af eSuperligaen er begyndt som håbet for AaB’s eSuperligahold, der har taget tre point mod både Silkeborg I.F. og Vendsyssel F.F. Dermed har AaB det maksimale pointantal efter to runder, hvilket rækker til en tredjeplads. 

AaB-Silkeborg I.F. 3-3

I sæsonpremieren lagde AaB ud mod Silkeborg I.F., som blev besejret på reglen om udebanemål efter to uafgjorte resultater. 

Daniel ”Shoppen” Mogensen startede på udebane mod Pilm, og Silkeborg-spilleren bragte sig foran midt i første halvleg. Kort før pausen svarede Shoppen dog igen med udligningen til 1-1.

Efter pausen fik Shoppen et mål annulleret for offside, inden han efter 60 minutter spillede sig flot igennem til en føring på 2-1. Pilm udlignede dog for Silkeborg I.F. to minutter før tid.

I returopgøret bragte AaB-kaptajnen Jacob Kragelund sig straks foran med 1-0 efter et godt gennemspillet angreb. Den føring holdt indtil opgørets sidste minut, hvor Silkeborg I.F.’s Sanchez udlignede til slutresultatet 1-1, der som nævnt betød, at AaB vandt på reglen om udebanemål. 

AaB-Vendsyssel F.F. 7-4

I anden runde lagde Anders "Hansi" Hansen ud mod Hedegaard, og AaB-spilleren kom godt fra start med to flotte scoringer, der sikrede AaB en pauseføring på 2-0.

Hedegaard svarede dog tilbage kort efter pausen med en reducering, og små tyve minutter før tid udlignede Vendsyssel F.F. til slutresultatet 2-2. 

Daniel ”Shoppen” Mogensen spillede i returopgøret mod Aaby, og igen var AaB-holdet klar fra start, og med et pragtmål tidligt i kampen fik "Shoppen" lagt en grobund til en pauseføring på 3-1. 

Kort efter pausen fik Aaby bragt spænding i kampen med en reducering til 3-2, men "Shoppen" lukkede umiddelbart efter opgøret med målet til 4-2. Fem minutter før tid blev det også 5-2 til AaB, som dermed hev en samlet sejr hjem på 7-4. 

Tags på denne nyhed