Abildgaard og Christensen udtaget til U/21 EM
Magnus Christensen og Oliver Abildgaard er med i U/21-landsholdets bruttotrup til sommerens EM-slutrunde.
U/21-landstræner Niels Frederiksen har netop offentliggjort sin bruttotrup til sommerens EM-slutrunde i Italien og San Marino, og i blandt de 26 spillere er Magnus Christensen og Oliver Abildgaard samt den tidligere AaB-spiller Joakim Mæhle, der i sidste uge vandt det belgiske mesterskab med K.R.C. Gent.
Magnus Christensen har seks U/21-landskampe og en scoring bag sig, mens Oliver Abildgaard har spillet ni U/21-landskampe og scoret to mål.
Det danske U/21-landshold spiller inden EM-slutrunden en testkamp mod Kroatien 12. juni. Danskernes åbningskamp ved slutrunden er mod Tyskland 17. juni kl. 21.00. Dernæst følger et opgør mod Østrig 20. juni, inden sidste puljekamp spilles mod Serbien 23. juni.
Bruttotruppen skal inden EM-slutrunden skæres fra 26 til 23 spillere.