Vil du være sponsor i AaB?

3. januar 2019 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Som sponsor i AaB har du gode muligheder for at få gavn af sponsoratet gennem fire hovedområder: Hospitality, eksponering, digitalt og AaB Netværket.

Hospitality: Tag dine medarbejdere, forretningsforbindelser eller dit netværk med til unikke oplevelser, når Hele Nordjyllands Hold går på banen på Aalborg Portland Park. Med gennemsnitligt 700 erhvervsfolk i de eksklusive lounger og skyboxe får du adgang til et unikt netværk af potentielle forretningsforbindelser, der kommer for at udbygge både det personlige og erhvervsmæssige netværk. Læs mere her.

Eksponering: En samarbejdsaftale med AaB kan sikre jeres virksomhed en både effektiv og dynamisk eksponering, og derved øge kendskabet til jeres virksomhed og virksomhedens produkter. AaB tilbyder en lang række forskellige muligheder indenfor eksponering af jeres virksomhed, hvor I kan målrette jeres markedsføring mod flere forskellige målgrupper. Læs mere her.

Digitalt: Som sponsor har I mulighed for at blive en del AaB's voksende digitale univers, der spreder sig over en række forskellige platforme. Fra website og Facebook til elektroniske billetter, nyhedsmails, Twitter, Instagram og web TV. Læs mere her.

AaB Netværket: AaB Netværket kan blive jeres genvej til nye forretninger og giver jer en enestående mulighed for at vise jeres virksomhed frem og skabe større opmærksomhed omkring jeres produkter og ydelser. Læs mere her.

Tags på denne nyhed

AaB møder serbere og polakker på træningslejren

2. januar 2019 kl. 10:36 af Rasmus Estrup

På mandag vender AaB-spillerne tilbage til Hornevej, og derefter står programmet på en række testkampe, inden forårspremieren mod Randers FC søndag 10. februar kl. 14.00. 

På træningslejr venter der for eksempel førsteholdsmodstand fra serbiske Radnicki Nis og polske Slask Wroclaw. Begge hold ligger i den bedste nationale liga. Radnicki Nis ligger på andenpladsen i Serbien, mens Slask Wroclaw indtager 14. pladsen i Polen. 

Indtil videre ser opstartsprogrammet således ud for Hele Nordjyllands Hold: 

7. januar - træningstart

11. januar - indendørsturnering, KMD Cup i Ceres Arena, Aarhus

12. januar - testkamp, AaB-Hobro I.K. kl. 15.00

15. januar - testkamp, AaB-Thisted FC kl. 15.00

21. januar til 30. januar - træningslejr i Belek, Tyrkiet

25. januar - Superligatestkamp, AaB-Slask Wroclaw (Polen) kl. 12.00

25. januar - reserveholdstestkamp, AaB-FC Chertonova Moskva (Rusland) kl. 15.00

29. januar - Superligatestkamp, AaB-Radnicki Nis (Serbien) kl. 12.00

29. januar - reserveholdstestkamp, AaB-SV Waldhof Mannheim (Tyskland) kl. 15.00

2. februar - testkamp, AaB-Vejle Boldklub

3. februar - reserveholdstestkamp, AaB-Vejgaard Boldspilklub kl. 11.00

10. februar - forårspremieren i Superligaen, AaB-Randers FC kl. 14.00 på Aalborg Portland Park

Der er fri entré til alle AaB's testkampe på Hornevej, mens du kan købe billet til AaB-Randers FC her. 

AaB TV: Alle AaB-mål i 2018

1. januar 2019 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

AaB TV har samlet alle AaB's 54 officielle mål i 2018, som du kan pleje eventuelle tømmermænd med i dag. 

Se alle scoringer i Superligaen og DBU Pokalen fra Frederik Børstings mål i forårspremieren mod Silkeborg I.F. til årets sidste scoring, der blev sat ind af Kasper Pedersen i udesejren over OB. 

Gennem 2018 er følgende spillere kommet på måltavlen for Hele Nordjyllands Hold: Kasper Kusk (7 mål), Kasper Risgård (6), Tom van Weert (5), Rasmus Thellufsen (4), Lucas Andersen (4), Wessam Abou Ali (4), Kasper Pedersen (4), Jannik Pohl (4), Jores Okore (2), Frederik Børsting (2), Jakob Blåbjerg (2), Yann Rolim (2), Oliver Abildgaard (1), Magnus Christensen (1), Philipp Ochs (1), Filip Lesniak (1) og Pavol Safranko (1). Derudover har AaB's modstandere lavet tre selvmål. 

AaB TV: Nytårshilsen fra AaB

31. december 2018 kl. 09:35 af Rasmus Estrup

Tom van Weert og Michael Lansing bliver hele tiden bedre og bedre til dansk.

Derfor står de to AaB-spillere bag årets nytårshilsen fra Hele Nordjyllands Hold - på dansk. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fraklip fra 2018

30. december 2018 kl. 12:12 af Rasmus Estrup

Når kameraet ruller, er det ikke altid, at det går helt efter planen. Derfor er der en masse optagelser, der ikke kommer med i de endelige AaB TV-indslag. 

I videoen ovenfor har vi samlet en række fraklip fra året, der er gået. 

Tags på denne nyhed
'