AaB TV: Brøndby I.F.-AaB 2-1
Sammendrag af AaB's nederlag til Brøndby I.F. på 2-1.
I videoen øverst kan du se et fyldigt sammendrag af 3F Superligakampen mellem AaB og Brøndby I.F. søndag aften. En kamp AaB tabte 2-1 på Brøndby Stadion.
Selvom AaB i første halvleg ramte overliggeren tre gange, var det hjemmeholdet, der kunne gå til pause foran 1-0 på en scoring af Dominik Kaiser.
Kort inde i anden halvleg udbyggede Kamil Wilczek Brøndby I.F.'s føring med sit mål til 2-0.
10 minutter efter pausen kom Patrick Olsen på måltavlen, da han et par meter fra sidelinjen tog sig af et frispark, som han sendte helt op i fjerneste målhjørne.
Selvom AaB mod slutningen havde stort spilovertag, havde nordjyderne svært ved at skabe chancer, og derfor endte det altså med et nederlag på 2-1.